Ok. Hvad er taknemmelighed egentlig for en oplevelse? En følelse. En sansning. En ..
Lad os kigge på det!
Men jeg siger til dig: mit indlæg er både refleksiv deling fra mit eget liv + coachende, inspirerende spørgsmål. Så hvis du ved med dig selv, at du står af på at blive inviteret til at udforske dig selv, så stå gerne af nu 😄
..
Ok. Du er med! Velkommen
Hvordan genkender du taknemmelighed? Hvordan ved du, at du er taknemmelig?
For mig er det en FØLT oplevelse. En oplevelse, som renser min sjæl for det, som kan føles svært at bære
Fx når jeg har fundet mig selv bokse rundt med et uforløst dilemma eller med en smertelig oplevelse. Og når så jeg pludselig indser dét, som jeg kan lære/forstå om mig, så ankommer denne oplevelse. Oplevelsen af taknemmelighed i mig. Den renser smerten op – hurtigere end du kan lave dig selv en instant-coffee!
Ah, nærmest da, i hvert fald..
Taknemmelighed er helt bestemt noget, jeg sanser i min krop som udvidende varme
En energi der ’åbner’ min krop og sætter mine hurtigere energier ned i tempo – ned sammen med de andre dybere og rolige energier i mig. Fx når jeg er med andre, og jeg hører om, hvordan de lykkes med at forandre noget eller at skabe eller forandre præcis dét, som er allervæsentligst for dem, så bliver jeg tit rørt. Nogen gange pibler det med tårer fra mine øjne, og hver gang ruller den her ’taknemmelighedsbølge’ ind igennem alt, hvad jeg er – mit åndsvæsen, og déns motor: hjertet, kroppen der huser al dét, jeg er.. En alt-blødgørende bølge! Og jeg føler radikal værdsættelse af at være i stand til at fatte dette. At opleve dét. Sådan føles taknemmelighed i mig!
Hvornår oplever du taknemmelighed? Dét DU definerer som taknemmelighed. Og HVORDAN oplever du det?
Hvornår oplever DU at føle det modsatte af taknemmelighed? Hvad opnår du ved at føle denne følelse?
Hvad er det, du kan forstå om dig fra dét, der (muligvis) pisser dig helt af, stikker dig i hjertet, maser dig flad, gør dig så vred eller ked af det, at du mister kontakten til dig selv? Hvad er det for en kraft, der forsvinder fra dig?
Og hvad lærer du om dig, når du ser dette ske i dig? Føler du taknemmelighed ved at forstå det om dig selv nu? Hvordan generobrer du kraften?
På mit spejl hænger der pt. denne sætning, som jeg har inviteret mig selv til at filosofere over: ”Kan alt forbindes med værdsættelse?”
Den hænger der som et led i mit eget indre arbejde i at forstå især det lidelsesfulde i en særlig relation, jeg er i. Jeg kan ikke give dig mit endelige ’finding’ – mit svar – endnu, for udforskningen er igangværende. Men jeg fortæller dig om det for at tilkendegive, at jeg selv engang imellem lever med at leve uafklaret.
Og jeg har erfaret, at også de sværeste sorgfulde, udfordrende og fuldstændig ’fucked’ stunder er budbringere af helt særlig erkendelses- og skabelseskraft. Kraft, som jeg i dén grad kan bruge til at ’bygge liv og bevidsthed’ med.
OG indtil erkendelsen – indsigten – falder i hak i mig, så evner jeg reelt IKKE at kunne føle ét gran af taknemmelighed. Hvilket ER helt reelt i min verden. Indtil jeg en dag oplever at falde i hak med det, og der åbner sig et endnu dybere kig ind i, ’hvad’ jeg er.
Genkender du dét? IKKE at kunne føle taknemmelighed for det, som ’sker’ i livet?
Hvorfor sker ting?
Hvad hvis vi kun oplevede rare, behagelige, smukke, fine ting… Ville du værdsætte dét?
Eller sagt på anden måde; hvad hvis der kun fandtes lys, hvordan ville du så kunne opleve lyset? Hvordan ville du overhovedet begribe, hvad lys var, hvis ikke du havde haft en oplevelse af ’mørket’ til at kunne forstå lyset ud fra?
Hvad er det stærkeste, du har oplevet? Hvad ledte op til dette?
Noget særligt du kan nu, som du ikke ville have haft adgang til, uden netop dén stærke/svære/lidelsesfulde.. (du finder selv dit ord) oplevelse? Skulle du først igennem at opleve noget, som smertede dig, udfordrede dig, krævede en særlig vedholdenhed fra dig?
Vil du mene, at du kunne have opnået denne stærke/stærkt skabende oplevelse, hvis én var kommet forbi med essensen fra oplevelsen, uden at du havde skullet gennemleve oplevelsen først?
Hvis én var kommet forbi mig, med min dengang nyfødte søn, og bare havde ’serveret’ ham til os, uden at jeg skulle have gennemlevet oplevelsen af mit væsens skabende fødekraft…
Glem det! Dét at føde ham, at gennemleve 19 timers nærmest konstant smertehelvede og kampdans med livets ultimative skaberkræfter… Det er vildere en beriget uran-235!
Ja, så dét at gennemleve heftige transformationsstunder og lidelse er på en måde også med til at ’grave os ud’ eller måske rettere grave taknemmeligheden frem, selvom det starter med at ankomme i forklædninger af det modsatte
Taknemmelighed!
Kan jeg spørge dig?
Hvad er du taknemmelig over lige nu?
Hvad vil du føle taknemmelighed over, at der sker om lidt – på længere sigt – engang 7 år ude i fremtiden?
Hvis du ser for dig den dag, hvor du står på dit yderste (din sidste tid inden du dør), vil du så mene, at du er taknemmelig ved dét liv, du levede? Eller er der noget, du kan tage dig af lige nu, som vil skabe et liv du er taknemmelig ved at udleve?
..
Ja, nu er vi ved vejs ende. Og jeg ønsker at dele med dig mine egne kilder til at udforske og træne min taknemmelighedsmuskel med:
At erklære din TAK til én
At sende dig selv et brev 7 år ude fra fremtiden af og hjem til dig selv, til hvor du er nu. I brevet anerkender du dét, som du er taknemmelig for at have oplevet med dig selv i løbet af de sidste 7 år (DINE kommende 7 år fra nu)
At læne dig tilbage i dig selv, og øs dig selv til med respekt, når du helt reelt ikke kan kontakte nogen som helst oplevelse af værdsættelse og/eller taknemmelighed. Nogen gange er det dét, der er. Og så er det det. Hvem siger, at nogle oplevelser har mere berettigelse end andre. Du får ikke mig til at påstå det…
At lave frivilligt arbejde for mennesker, der VIRKELIG ønsker dit bidrag. Jeg sidder selv en gang imellem og våger frivilligt for et menneske, der skal til at dø. De stunder med døende er indbegrebet af, hvornår jeg oplever taknemmelighed. Prøv at tjekke med dig selv, hvilken frivillig indsats der vil skabe taknemmelighed i dig, ved at du gav din indsats til et andet væsen?
At studere mennesker, der konverterer MASSIV lidelse til oplevelser af taknemmelighed, ansvar, skaberkraft… Jeg peger på Viktor Frankl, som overlevede årene som koncentrationslejrfange, og som er en af grundlæggerne af eksistentiel terapi. Viktor F. var optaget af menneskets indre drivkraft og at værdsætte dét, vi oplever som også en meningsskabende faktor i vores tilværelse. For mig er det ultimativ selvansvarlighed, og dét inspirerer mig.
En buddhistisk praksis jeg fordyber mig i, når jeg selv gennemlever noget, der føles som om, at det river mig op indvendigt, er Tonglen. Helt kort handler den om at føle, hvordan mange af verdens mennesker på ét eller andet tidspunkt oplever dén lidelse, som du lider med lige nu. Når vi evner at føle andre, slipper vi lidt lys og luft ind imellem lidelsen og oplevelsen af vores Selv. Så på en måde ryger lidt af den nogen gange altopslugende identifikation med lidelsen. Indlejret i Tonglen praksissen er, at vi erklærer, at vi tager en del af lidelsen på os, så andre må opleve mindre lidelse. Og igen kan der ske det magiske, at når vi giver, kommer vi i kontakt med både kærlighed og taknemmelighed ved at kunne give… Ja! Det rykker 😄På YouTube, kan du se Pema Chödrön, der fortæller og guider lidt om Tonglen-praksis Og en mere udførlig guidet version her!
Det var mit input om TAKNEMMELIGHED pt.
Kærlige hilsner
Jade
PS.
Indimellem skriver jeg og laver små film, bl.a. her i Din Hjælperordning. Og indimellem har jeg terapeutiske sjælesorgssamtaler med mennesker i deres oplevelser med krise-, sorg- og transformation. Jeg blogger også på egen blog, og dette blogindlæg her, beskriver en personlig transformationsoplevelse som jeg nu, taknemmeligt, ikke ville have været foruden, selvom jeg også led i den, dengang..
Vores tema i denne april måned (2020) her i Din Hjælperordnings Facebook-fællesskab er Taknemmelighed. Og dét havde jeg energi på at lave et indlæg om.
Det er sommer. Sommeren i år er bedre end sidste år. Ikke så varmt. Regn ind i mellem. Landmændene er vist også glade, det bliver en god høst. Når man bor i en storby trækker man udenfor om sommeren. Det gør man også når man bor på landet eller i provinsen, men her i byen er der flere mennesker. Der er mennesker overalt. Ved Nordhavn eller på Islandsbrygge, kan man svømme, sove, tage sol og læse på et håndklæde. Midt i byen. Egentligt en luksus.
Har man en sygdom, fysisk så vel som psykisk, kan man, bundet i uvidenhed og selvstigmatisering let føle sig udenfor.
Det mærker man ofte om sommeren. Mennesker er sociale væsner, men den sociale kontakt er ofte svær, især hvis man er ramt af et eller andet, måske et handicap. Man sidder i biografens mørke, enten alene, med sin elskede, en ven eller et familiemedlem. Måske er man gift og føler sig ensom i sit ægteskab. Måske har man ingen venner, eller dem der er tilbage kan tælles på én hånd og er spredt ud i hele landet. Måske er begge ens forældre døde, eller man har dårlig kontakt dem der endnu er i live. Måske er man enebarn, eller har en halvsøster som man aldrig ser. Måske er den eneste kontakt man har med et andet menneske i løbet af ugen, en hjælper eller én fra hjemmeplejen.
Så er det godt at der findes bøger.
Hvis man er blind eller ikke orker at læse en bog til ende, findes der tilmed lydbøger. Her er e-reolen et fornuftigt sted at starte. Det er bibliotekernes udbud af lydbøger og e-bøger og det er ganske gratis.
I forsommeren læste jeg Peter Høegs ‘Gennem dine øjne’
Peter Høeg er forfatteren bag ‘Frøken Smillas fornemmelse for sne’ som blev filmatiseret af Bille August og blev en international bestseller. Peter Høeg har udviklet sig en del, siden gennembruddet og ‘Gennem dine øjne’, er en anden slags roman. En interessant og vigtigt bog.
Rigtigt god at læse hvis man kæmper med depressioner, har været udsat for incest eller har andre traumer i bagagen. Den er også god at læse, hvis man har småt med penge eller er på førtidspension.
Romanen er fortællingen om Peter, der opsøger en klinik i Århus, der via neuropsykologien rejser ind i menneskets bevidsthed og forsøger at helbrede dem fra gamle traumer eller psykiske lidelser. Peter opsøger klinikken, da han vil redde sin barndomsven Simon, som har forsøgt at tage livet af sig. Han møder på klinikken Lisa, lederen på stedet, der viser sig at være en gammel ven fra børnehaven. Lisa selv, kan ikke huske sin barndom, da hun på grund af et traume har fortrængt den. Peter og Lisa finder sammen og prøver nu sammen at redde Simon.
Gennem dine øjne af Peter Høeg, følger to spor; nutiden og fortiden. Lisa, Simon og Peter gik i samme børnehave og kom der så tæt på hinanden, at de til sidst kunne ændre nutiden ved at trænge ind i den umiddelbare fortid. Senere blev Lisa en førende forsker på området og hun inddrager nu Peter i en række hemmeligstemplede eksperimenter med bl.a. incestofre og krænkere. Lisa har, som nævnt, selv i forbindelse med sit barndomstraume mistet hukommelsen for hele barndommen, og titlen refererer til, at Peter gennem seancerne hjælper hende med at genkalde minderne.
Simon, Lisa og jeg-fortælleren Peter udgør en tredobbelt version af forfatterens favoritfigur, som man kan genkende fra ‘Frøken Smillas fornemmelse for sne’: Det sensitive og suveræne barn, der når det kommer til stykket, ikke har videre lyst til at blive voksen, sådan som begrebet er defineret af mange. Peter og Lisa får adgang til den virkelige virkelighed, intet mindre end menneskehedens kollektive bevidsthed.
Da historien begynder, har Simon, som på nutidsplanet for længst er voksen, forsøgt at begå selvmord ved at fylde sig med piller og sprut og køre vildt i sin bil.
Da romanen slutter et halvt år efter, har han døvet sig med piller og sprut og sat ild til sit hus og forladt dette liv. Mellem selvmordsforsøget og selvmordsbranden bliver vi vidner til Peters og Lisas forsøg på ad teknisk-terapeutisk vej at føre ham tilbage til en tro på livet.
Men hvor dette projekt altså slår fejl, lykkes det modsat for Peter at give Lisa erindring tilbage om hendes første syv leveår. Gennem sin beretning om de tre kammeraters bevidsthedsrejser og eventyrlige bedrifter, skaber Peter sådan set også den fiktion, vi sidder og læser. Man kan sige at bogen konfronterer spiritualiteten og den hypermoderne videnskab.
Når forfatteren Peter først i romanen opsøger Lisa, som han ikke har set siden børnehaven, skyldes det nemlig, at hun lidt uden for Aarhus leder det hemmelige forskningscenter, hvor man via skanninger, hologrammer og sindrige skærmprojektioner kan begive sig direkte ind i et menneskes hjerne.
Personalet kan simpelthen simulere det fysiske grundlag for en enkelt bevidsthed, og de kan tilmed overskride grænsen fra individuel til kollektiv bevidsthed, sådan at de bag seksuelle overgreb kan se ind i alle overgreb. Bag et krigstraume ser de lidelsen som sådan.
Det enestående er nu, at denne synsevne besad trioen Peter, Simon og Lisa allerede som børn. De så begivenheder, før disse fandt sted. De forudså tre dage forinden, Cubakrisen i 1962, de reddede en dreng fra at få meningitis ved at bade nær et kloakudløb og de frelste mirakuløst en kammerat fra at få hovedet knust mod en radiator. Børnehavens rengøringshjælp fik lige akkurat sat hånden imellem og for at det ikke skal være løgn, viser hun den frem til allersidst i bogen. Hun gør nemlig rent på Lisas højest usædvanlige center.
Gennem dine øjne af Peter Høeg hylder det virkelige møde mellem mennesker. Det møde som til tider kan være så svært. Rejser vi ‘gennem hinandens øjne’, kan vi måske møde hinanden i hengivenhed, tillid og tro og med en ro så urokkelig som elefantens og giraffens på savannen og tapirens i regnskoven. Vi kan være der for hinanden og få det bedste frem i alle.
Nu hvor det er sommer og man som kåd indbygger i dette land, trækker udenfor, på stranden, havnepromenaden, provinsens snørklede gågader, er det måske værd at tænke på, især hvis man føler sig udenfor. Vi er ikke alene, dette er en illusion. Når det kommer til stykket, er vi alle ét.
Gennem dine øjne af Peter Høeg udkom i 2018 på forlaget Rosinante og findes på ethvert folkebibliotek.
En god fortælling kan ændre liv! Jeg elsker litteratur, film, tv serier og alt der i mellem. Jeg prøver at formidle mine indtryk og oplevelser videre og håber at en bog eller en film, kan inspirere, vække, stimulere eller udfordre netop dig. God fornøjelse!
Boganmeldelse af Submarino og rødbedesalat af Jonas T. Bengtsson
Jeg handler mest ind i Netto og Rema 1000. Der kan man nemt finde økologiske grøntsager, især i Rema 1000, som har et større udvalg af økologiske varer end Netto. Mig og min kæreste får af og til grøntsager fra Birkemosegård. Man henter dem om torsdagen og posen holder det meste af ugen. Det er billigt og ofte er grøntsagerne biodynamiske. I den sidste stykke tid har der været rødbeder i posen. Rema 1000 har en god økologisk fetaost, samt persille, ligeledes økologisk, rødløg kan man også få, olivenolie, æblecidereddike, honning og sennep. Så har man til en rødbedesalat. Bor man tæt på et bibliotek eller har et par hundrede kroner til overs, kan man låne eller købe ‘Submarino’ af den danske forfatter Jonas T. Bengtsson. De to ting går af en eller anden grund godt i spænd. Måske fordi de opvejer hinanden. Rødbedesalaten er hurtigt lavet. Man koger seks rødbeder i 25 minutter. Skræller dem og skærer dem i tern. Ternene blandes med feta, persille og rødløg som er skåret fint. Dressingen; olivenolie, æblecidereddike, sennep og honning, blandes i og så er retten færdig. Server evt. med kartoffelpandekager eller selleribøffer, derefter kan man passende begynde at læse den sublime og hårde ‘Submarino’ der udkom i 2007.
Bogen handler kort fortalt om to brødre der nu er blevet unge mænd. Første del af romanen handler om Nick, der netop er blevet løsladt efter en voldsdom. Han rykker ind i et lurvet pensionat i Nordvestkvarteret, drikker, pumper jern og får den rutinemæssigt suttet af hos sin nabo. En dag møder han sin eks kærestes bror, Ivan, der er endog mere forhutlet end han selv, og ser det derefter som sin faderlige mission at rette Ivan op og skaffe ham noget sex. Nick længes efter kærligheden og tænker på ekskæresten som hende der kunne have rettet Nicks liv op. Nu er det blot for sent. Anden del af romanen fortælles af Nicks navnløse bror, en narkoman, der hustler sig gennem tilværelsen i et desperat forsøg på at undgå myndighedernes søgelys, så han kan beholde sin lille søn, Martin. Da han arver en mindre formue af sin mor, griber han chancen og etablerer sig som en i første omgang ganske succesrig pusher. Det hele fortælles med flashbacks fra brødrenes opvækst med en fraværende og alkoholiseret mor. En lillebror der tragisk dør som lille, da brødrene skal passe ham alene som små, i det hele taget en opvækst med svigt og tab. De to brødre er mærket for livet. Og deres voksenliv er ikke blevet lettere. Bagsiden af storbyen København træder frem for læserens blik som siderne vendes og man føler med Nicks narkomanbror, der kæmper for at holde myndighederne væk fra det eneste der holder ham til livet: Hans søn. De to brødre mødes tilsidst i romanen, hvor og under hvilke omstændigheder, skal ikke røbes her. Bogen blev forøvrigt filmatiseret af Thomas Vinterberg, et par år efter udgivelsen.
Jonas T. Bengtsson har skrevet fire romaner og en novelle til samlingen; ‘Copenhagen Noir’. Jeg har læst dem alle. Startede med hans debut fra 2005; ‘Animas breve’ som handler om en ung psykisk syg mand der efter en fire år lang indlæggelse, vil finde Anima som har holdt ham i live, med sine breve. Han vandt vidst debutantprisen for bogen. Derefter fulgte ‘Submarino’, ‘Et eventyr’ og endelig den forunderlige og pudsige ‘Sus’, fra 2017. Men ‘Submarino’ er den jeg er gladest for. Fortællingen er en kras kritik af et samfund, der ikke tager vare på de allersvageste; børnene.
En af romanens styrker er, at denne kritik kun ligger implicit i beskrivelsen af læger, sundhedspersonalle og sagsbehandlere. De ser det, de vil se og følger ikke op, når problemet flytter sig. Bengtsson tenderer måske nok det romantiserende, når han lader Nick være den eneste, der kritiserer broderens håndtering af sønnen Martin, men det ændrer ikke på, at ‘Submarino’ er en uhyre troværdig og indfølt beretning om at befinde sig på samfundets bund og trods alle gode intentioner ikke formå at komme op til overfladen. Her er problemerne ikke sygdom eller handicap, snarer sociale problemer, der kan føre til misbrug, kriminalitet, svigt, tab og vold. Titlen på bogen er god, at læse ‘Submarino’, er som at dykke ned under vandet et sted i Københavns havn og have svært ved at komme op og få luft. Sådan er livet også.
Rødbedesalaten står her på bordet. Lyset falder ind gennem vinduet. Det er sommer. Det har lige været jævndøgn. Det bliver mørkere nu. Jeg har lige sat en plade på pladespilleren, Jonny Griffen er det. Tonerne fylder lejligheden. Jeg har åbnet vinduerne ud mod gaden og kigger ud. Der går han. Ham genboen der godt kan lide øl. Han sidder på kirkegården, ofte med en pose fra Netto og drikker. Hvad er hans historie?
‘Submarino’ er udkommet på forlaget People’s Press og findes på et hvert bibliotek, eller kan bestilles og købes hos saxo.com.
En god fortælling kan ændre liv! Jeg elsker litteratur, film, tv serier og alt der i mellem. Jeg prøver at formidle mine indtryk og oplevelser videre og håber at en bog eller en film, kan inspirere, vække, stimulere eller udfordre netop dig. God fornøjelse!
Boganmeldelse af Bjørnen af Katrine Marie Guldager
Én af de gode ting ved at læse bøger af en nulevende yngre forfatter, er at man ligesom kan følge med. Én af de første bøger af den danske forfatter, Katrine Marie Guldager som jeg læste, var ‘Lysgrænsen’. Den handler kort fortalt om forfatterens egne 9 år i psykoanalyse.
3 gange om ugen i 9 år lagde hun sig på briksen for at få styr på blandt andet sin faders pludselige og tragiske død og ligeså, en nær venindes lige så pludselige død. Katrine Marie Guldager fortalte ikke om psykoanalysen til nogen. Hun gik på forfatterskolen, læste dansk på universitet, fik arbejde og kærester. Men analysen hos psykologen, veg hun ikke fra. ‘Lysgrænsen’ står nu hjemme i reolen ved siden af ‘Menneskets og dets symboler’ af C. G. Jung.
Siden dengang har jeg ved lejlighed læst flere af Guldagers noveller, digte og romaner. Hendes korte og præcise novellesamling; ‘København’, var jeg glad for, ligesom flere af hendes digtsamlinger. De sidste to romaner jeg har læst af hende er; ‘En uskyldig familie’ og så endelig ‘Bjørnen’ som jeg lånte på biblioteket og som udkom i 2018. Den ligger her. Dens forside stirrer på mig.
Som det ofte er hos Katrine Marie Guldager, er det familien som er i centrum. Sådan er det også i ‘Bjørnen’. Det moderne menneske i velfærdsstaten Danmark.
‘Bjørnen’ handler om kvinden Vibse, der er over halvvejs gennem livet. Tingene går ikke lige hendes vej. En mandag bliver hun fyret fra sit arbejde, som gymnasielærer. Torsdagen efter flytter hendes datter Laura hjemmefra og om fredagen har hun et kæmpeskænderi med sin mand Bent. Hun trækker stikket og kører op til familiens afsidesliggende hus i Sverige for at være alene. En snestorm rammer, strømmen går, og nu er Vibse ikke længere så sikker på, at turen til Sverige var så god en idé. Vibse er alene i hytten i Sverige, og der bliver som sagt snestorm og elektriciteten går. Pludselig er hun afskåret fra verden, og der er bjørnespor udenfor hytten. Hun begynder at blive mere og mere nervøs i takt med, at maden slipper op, og ingen kommer forbi hytten. Hendes vrede bliver hendes drivkraft til at handle. Hun finder sneskoene frem og drager noget uforsigtigt ud i snelandskabet, hvor bjørnen og et ufremkommeligt snelandskab venter. Det bliver til en kamp mod både naturen og hende selv, som ender med at hun finder et nyt ståsted i livet.
Det originale ved Guldagers lille roman, er ikke så meget selve handlingen, men i højere grad hendes sans for at portrættere Vibse som en middelaldrene kvinde, der føler, at det er de andres skyld. Der skal nok være mange kvindelige læsere, der vil føle sig ramt.
Det hele er smukt og enkelt fortalt med et nøgent og for Guldager karakteristisk sprog. Man keder sig ikke et øjeblik og føler sig taknemmelig over at være i live efter at have læst denne bog. Syg eller ej. Med eller uden en diagnose, indlæggelser eller medicin.
’Midtvejskrise’ er måske ikke noget smukt ord. Men for den tilstand Vibse befinder sig i, rammer ordet meget godt. Tilstanden indeholder en form for skønhed. Vibse er mor og Katrine Marie Guldager skildrer morens svære afsked med morrollen, nu hvor datteren er flyttet hjemmefra.
Portrættet af Vibse er ikke glat, Vibs er stridbar, svær at holde af og svær at lukke op, især er det svært for hende selv. Hun er ikke bare en mor, der slås med at komme overens med et tab, hun er moderimperiet, der slår revner og går under.
Og hvad er der så tilbage, efter et tab af morrollen, som er en naturlige del af livet? Og hvor stiller det Bent, Vibse’ mand?
Det må man selv læse ‘Bjørnen’ for at finde ud af.
Romanen er fortalt med en jeg-fortæller, hvilket er rigtigt rart. Man behøver ikke selv at være forældre, for at få noget ud af ‘Bjørnen’. Man er selv søn eller datter. Det er nok. Fortælingen er klassisk og mytologisk og når jeg skal til Sverige, her til sidst på sommeren, vil jeg tænke på Vibse hver gang jeg passerer en ødegård. Måske skal jeg have Guldagers seneste roman; ‘Et rigtigt liv’ med, ved det ikke helt endnu. ‘Et rigtigt liv’ er netop udkommet og ligger fremme hos boghandlere, landet over.
‘Bjørnen’ er hurtigt læst, er på 173 sider og er udkommet på Gyldendal.
En god fortælling kan ændre liv! Jeg elsker litteratur, film, tv serier og alt der i mellem. Jeg prøver at formidle mine indtryk og oplevelser videre og håber at en bog eller en film, kan inspirere, vække, stimulere eller udfordre netop dig. God fornøjelse!
Boganmeldelse af Mit ansigt ud mod verden af Alfred Hayes
Jeg læste om romanen; ‘Mit ansigt ud mod verden’ i en anmeldelse i avisen. Weekendavisen var det vidst. Amerikansk litteratur fra 50’erne genopdaget, stod der. Jeg ER vild med amerikansk litteratur fra 30, 40 og 50’erne. Ernest Hemmingway, O’Hara, F. Scott Fitzgerald, John Steinbeck, Jack Kerouac, Henry Miller, Charles Bukowski, for at nævne nogle få. Her får man den simple livsstil beskrevet; livet i en appelsinplantage i Californien, tilværelsen som daglejer eller postbud i Los Angels. Hemmingways knitrende prosa. En handling der udspiller sig på Cuba (Den gamle mand og havet), eller i Italien under 1. verdenskrig (Farvel til våbene). På rejse fra vest til øst igennem det store land, som hos Kerouac (Vejene), eller på besøg i San Fransisco (Dharma bums). Livet i Paris eller Grækenland, hos Henry Miller. Eller som her hos Alfred Hayes: Livet i Hollywood bag facaden.
Om forfatteren Alfred Hayes, kan nævnes at han er født i London i 1911, men vokset op i USA. Han deltog i anden verdenskrig som førte ham til Italien, hvor han blev medforfatter til to af Neorealismens mest berømte film: ‘Cykeltyven’ og ‘Paisa’. Den sidste har jeg ikke set, men ‘Cykeltyven’ står klart tilbage som et stærkt minde. En film med efterhånden mange år på bagen. Han blev Oscarnomineret for begge værker og slog sig ned, efter krigen, i Los Angeles hvor han frem til sin død i 1985 var manuskriptforfatter på en række spillefilm og tv serier. Han udgav derudover romaner, novellersamlinger og lyrik, hvor to af romanerne nu kommer på dansk, med 60 års forsinkelse. Joan Baez satte forøvrigt musik til én af hans digte og optrådte med sangen i Woodstock i 1969.
‘Mit ansigt ud mod verden’ er som de fleste gode romaner om Hollywood en næsten ubærlig tragedie. Skabelonen for denne genre i amerikansk litteratur blev åbenbart skabt i 1930’erne, hvor filmbyen havde etableret sig som nationens kulturelle hovedstad. Mange film om emnet er det også blevet til, tænk bare på Roman Polanskis ‘Chinatown’ og man kunne nævne flere.
Setuppet er enkelt i ‘Mit ansigt ud mod verden’: En mand keder sig til en fest ved stranden i Los Angeles. Hjemme venter imidlertid ikke andet end en tom lejlighed, så han drysser ud på verandaen og betragter Stillehavet. ‘Der lå det, nøjagtig som i reklamerne,’ tænker han og får i det samme øjeblik på en køn ung kvinde med stribet trøje, ben der glitrer i mørket og et cocktailglas i hånden. Kvinden fortsætter ud i vandet, hvor hun bliver revet omkuld af en bølge og går under. Synet af den druknende pige får instinktivt romanens fortæller til at springe ned fra verandaen og krydse stranden for at redde hende. Det lykkes den aften, men i længden står de to navnløse hovedpersoner, ikke til at redde fra Hollywoods fordærvede industri og det solrige Californiens mørke kræfter. Fortælleren arbejder som manuskriptforfatter ved et studie. Kvinden som han redder er draget til byen for at blive blive rig og berømt, ligesom så mange andre der tiltrækkes af Hollywoods glatte overflade og den amerikanske drøm. Hovedpersonen har erfaret, at der ikke sættes stor pris på talent og kunstnerisk integritet i Hollywood. Selv har han forladt et trist ægteskab i New York og er nu som sagt, ansat ved et studie, hvor han skubbes fra det ene manuskript til det næste. Lønnen er stor, ‘han tjener noget mere end en direktør i en velrenommeret bank’, men frustrationerne over de håbløse opgaver er større. På et tidspunkt spørger kvinden: ‘Skriver De på noget for et af filmstudierne for øjeblikket?’ Nej, jeg skriver ikke. Jeg skriger,’ svarer han så i et forsøg på et være morsom. Kvinden bor i en lille lejlighed med sin kat, går til en suspekt psykiater et par gange om måneden, og holder den kørende med mænd og alkohol. Hun lever en tilværelse i skyggen, på jagt efter et næsten utopisk mål. Selv om hun ligner en filmstjerne er hun hverken rig eller berømt. Hun er som så mange andre, draget til Hollywood for at vise sit ansigt ud mod verden og blive en feteret skuespiller. Men hun kan lide byen, den passer til hende, som hun siger det.
Sproget i romanen er en nydelse; stramt, enkelt og sprødt som en toast på en Dinner. Man skærer sig nærmest linierne. Side for side graver Hayes sig tålmodigt indad mod en kerne af bristede drømme, korrupte ambitioner, desperation og sårbarhed, inden han lader læseren tage det sidste spadestik. En fornøjelse at læse denne bog, som gør én klogere på én af menneskets mange faldgruber: Jagten på berømmelse. Læs den hvis du er til amerikansk kultur. Bogen er netop udkommet på dansk og kan lånes på biblioteket eller købes for 199 kroner i den lokale boghandler. Den er på 184 sider.
En god fortælling kan ændre liv! Jeg elsker litteratur, film, tv serier og alt der i mellem. Jeg prøver at formidle mine indtryk og oplevelser videre og håber at en bog eller en film, kan inspirere, vække, stimulere eller udfordre netop dig. God fornøjelse!
Egenomsorg – forslag til, hvordan du helt konkret giver omsorg til dig selv!
Det er så vigtigt at passe på sig selv – og det betyder især også, at opmærksomheden skal rettes tilbage og hjem i os selv indimellem. Her kommer nogle forslag til, hvordan du helt konkret gør det. Forslag som du kan supplere op med din egen kundskab om, hvad der virker for dig 😉
Egenomsorg
En gang om dagen at rose dig selv – uden bagefter at være kritisk overfor dig selv igen
En gang om dagen at rose nogle andre – igen uden begrænsninger og uden brugen af ”men”
En gang om dagen at tænke: ”hvad er det, jeg vil lige nu?”
”hvad er det, jeg har behov for lige nu?”
”hvad vil være godt for mig lige nu?”
En gang om dagen at stoppe op og skabe opmærksomhed henimod dig selv: ”hvor er jeg lige her og nu?”
En gang om dagen at grine helt fra hjertet
En gang om dagen at smile til dig selv
En gang om dagen at sige bevidst ”ja”
En gang om dagen at sige bevidst ”nej”. Dette gælder især i situationer, hvor der ellers ikke ville være sagt/tilføjet noget, men hvor du bare ville have accepteret det, der foregår, og have rettet dig ind efter andre
En gang om dagen at sige din egen mening frit fra leveren – alt fra ”jeg har ikke lyst til at sige noget til det i dag”, ”jeg har en helt anden opfattelse/holdning….” , ”jeg mener at…..”
Tre gange om ugen at skabe en stemning/atmosfære kun for dig selv
– om det er at tage et bad med te og levende lys, sidde med din kop kaffe til en film. Og denne ”mig”-tid er en hellig tid, der ikke må afbrydes og aflyses, ingen kommunikation per sms, eller tanker på hverdagsting
En gang om dagen at tage kontakt med et velgørende menneske, dvs. et menneske, du kan tage noget fra, der ikke vil have noget fra dig. Og nogle gange er det bare fint at se et andet menneske smile, eller at lytte til en velkendt stemme
At opdage/sanse forandringer – og at markere dem – registrere og fejre forandringer, årsdage, årstidernes skift
Indimellem at tænke over:
Hvad er mine styrker? Hvad kan jeg godt lide at lave? Hvilke hidtil ubrugte ressourcer har jeg til rådighed? Hvad har jeg altid haft lyst til at lave?
Hvad må blive anderledes, hvad må ikke blive anderledes?
Og herfra kan du se og plukke fra de spørgsmål, jeg selv bruger. Jeg arbejder selv på et krisecenter for kvinder, så du kan tro, at jeg har trænet at rette min opmærksomhed hjem igen, tilbage til mig. Det er nogle seje udfordrende skæbner, de kvinder har, og deres kriseoplevelser gør, at jeg virkelig skal stå stærkt i mig selv for netop at hjælpe dem. Og spørgsmålene her hjælper mig meget i den proces: at være hjemme i mig. På den måde – når jeg giver mig egenomsorg – giver jeg dem min bedste omsorg.
Et spørgsmål om egenomsorg..
Hvor glad er du det meste af tiden?
Hvordan føler du dig – i forhold til dig selv?
Hvem og hvad elsker du?
Hvor rask føler du dig for tiden?
Opsøger du hjælp – og tager imod hjælp fra andre?
Hvad føler/oplever du i forhold til dit arbejde?
Er din hviletid passende/rimelig og tilfredsstillende?
Føler du dig ofte elsket og forstået?
Hvad gør dig bange?
Hvad giver dit liv betydning og mening?
Kan du tilgive dig selv, når du har begået fejl?
Hvordan ser dit håb ud?
Føler du dig ofte alene?
Hvad værdsætter du som glæde og fornøjelse?
Hvad er det, du ikke snakker med nogen om?
Hvad føler du, når du betragter dig selv i spejlet?
Hvad kunne du gøre for at vise mere omsorg for dig selv?
Med hvem kan du snakke om dit ”indre” liv?
Griner du og græder du?
Hvor ærlig er du over for dig selv?
Hvilken form for bevægelse skaber glæde hos dig?
Hvilken musik skaber glæde hos dig?
Hvordan finder du trøst?
Hvad er dine spirituelle behov, og finder du trøst i din spiritualitet?
Hvis du kunne forandre tre ting i dit liv, hvad ville det så være?
PS: Læs også om hvordan du skaber en imaginær psykisk beskyttelsesdragt, hvis du føler at du har brug for at holde roen i dit eget energifelt, eller arbejder meget sammen med andre mennesker.
PPS: På vores YouTube kanal kan du også finde videoer vi har skabt – bl.a. om menneskers stunder med kriser, ensomhed og transformation, og hvordan de holder balancen og drager selvomsorg når livet ‘rusker’.
Monika Lausberg arbejder med kvinder på et krisecenter, og er uddannet traumapædagog, pædagog, healer samt kunstterapeut. Hvis du ønsker at følge Monika i hendes arbejde, kan du kontakte hende på monika@os.dk
Filmen ‘Green Book’ vandt tre Oscars i 2019. For bedste film, bedste mandlige birolle og ikke mindst, hvilket siger meget om filmens kvalitet; en oscar for bedste originale manuskript. Instruktøren Peter Farrely stod bag den populære ‘Dum og dummere’ med blandt andet Jim Carry på rollelisten. Det blev i øvrigt skuespillerens gennembrud. Her er det halvdanske Viggo Mortensen som spiller Tony Vallelonga, en italiensk-amerikansk dørmand som bliver hyret til at være chauffør og livvagt for en berømt afroamerikansk jazz- og klassisk pianist; Don Shirley. Han spilles fortrinligt af Mahershala Ali. Ali vandt en Oscar for præstationen og kan man lide ham, har man måske lyst til at stifte bekendtskab med anden sæson af tv-serien ‘True Detectives’, hvor han spiller én af seriens efterforskere.
‘Green Book’ er en god film. Man mærker det med det samme. Jeg nåede lige at se den i biografen, inden den blev taget af plakaten. I en fuld sal, i øvrigt. En varm, intelligent og dygtigt lavet film, der minder én om amerikanske film fra 1970’erne.
Vi er i New York i 60’erne. Her arbejder familiemennesket Tony som dørmand og udsmider på en natklub. Klubben hvor han er ansat skal lukke og han står uden indtægt til at forsørge kone og børn. Et pladeselskab hyrer, efter besværligheder Tony, til at køre musikeren Don Shirley på en to måneders turné i Sydstaterne. Shirleys med-musikere, bassisten George Dyer og den russiske cellist Oleg, kører under koncert turnéen i en anden bil.
Under den to måneder lange tourné møder Tony og Don både positive og negative oplevelser, de vokser og udvikler sig begge to. Tony, George og Oleg oplever som hvide på rejsen ikke de samme indskrænkninger som Don Shirley. Tony planlægger rejsen med ‘The Negro Motorist Green Book’, heraf titlen på filmen. Bogen er en rejsefører for afroamerikanske billister, som registrerer de få hoteller, restauranter og tankstationer, som også accepterer sorte kunder.
Tony er med sin enkle tænkemåde en modsætning til Shirley. Don er kultiveret, intellektuel, han har en doktorgrad i psykologi og musik og besidder en kunstnerrisk nerve. Tony sætter pris på den lokale mad, som friturestegt kylling og elsker afroamerikansk musik som Little Richard og Aretha Franklin. Navne som Don Shirley ikke har hørt om. Undervejs på rejsen smider doktoren noget af korrektheden, mens dørmanden Tony, Viggo Mortensen tog 20 kilo på til rollen, finder ind til sin mere følsomme side. Don Shirley hjælper med at skrive romantiske breve til Tonys kone, og hjemme hos den italienske familie hulkes der længselsfuldt til de poetiske tirader.
Det er konfrontationerne med ærkeracisterne i syd, der giver filmen kant og samfundsrelevans. Den foregår i 60’erne, men taler ind i vores tid om et emne, som ikke burde være aktuelt, men desværre er det. Filmen bygger på en virkelig historie og sjovt er det at finde ud af, at virkelighedens Tony Lip, født Frank Anthony Vallelonga, senere fik en karriere som filmskuespiller og var med i ‘Goodfellas’ og ‘The Sopranos’, og at hans søn Nick Vallelonga er blandt filmens manuskriptforfattere.
I filmen viser Tony sig at være en guttermand, der står op for sin arbejdsgiver. Dybest set kan han ikke forstå, at Don bliver behandlet som lort. Doktoren skal for eksempel indtage sin mad i et rum på størrelse med et kosteskab i stedet for at spise i restauranten, hvor hans hvide publikum sidder. Igen og igen bliver Don ydmyget i Sydstaterne og uden at røbe for meget, kan det nævnes at ‘Green book’ ender godt.
I disse tider med højredrejninger og nationalisme i den vestlige verden, er det befriende at se en film der rammer bredt, har bred appel og taler om et samfundsproblem, som bliver ved med at lige så tåbeligt, som det er virkeligt, relevant og farligt: Rascisme.
‘Green Book’ er en klog drama komedie, vedlagt er her et link til traileren som er god at se, hvis man vil snuse til filmen:
Det har været bredt kritiseret at ‘Green book’, vandt en Oscar for bedste film og bedste originale manuskript. Kritikken har blandt andet gået på at personskildringerne er alt for unuanceret. Don Sherlyes familie har kritiseret holdet bag filmen, for ikke at være troværdig mod virkelighedens Don Shirley. Men dette her er fiktion. Og som sådan fungerer den godt.
Den går ikke i biografen mere, men kan streames online, hos blandt andet ‘Blockbuster’. Se den!
En god fortælling kan ændre liv! Jeg elsker litteratur, film, tv serier og alt der i mellem. Jeg prøver at formidle mine indtryk og oplevelser videre og håber at en bog eller en film, kan inspirere, vække, stimulere eller udfordre netop dig. God fornøjelse!
Lær at visualisere, at du er beskyttet via en imaginær beskyttelsesdragt, når du føler dig fx udsat, udmattet, overstimuleret, ..
Kender du til, at du nogle gange egentlig bare har lyst til at gemme dig selv lidt af vejen eller undgå at mødes med andre? En af de dage hvor det er lidt svært bare at være sig selv, hvor følelserne sidder uden på tøjet, og dit psykiske system er lidt oppe at køre. Og ja, der er jo egentlig ingen grund til at melde sig syg, men det er langtfra sjovt at gå på arbejde, og at give sig helt hen til et andet menneskes behov.
At være ’touchy’ kan have mange årsager – og det er ok – men hvad stiller vi op, når vi gerne vil arbejde og hjælpe til, men alligevel har ’følelserne ude på tøjet’?
Jeg har lært at tage min beskyttelsesdragt på, og den kan skræddersyes totalt efter mit behov. Faktisk er det kun min egen fantasi, der kan løbe tør for alle de måder, den kan beskytte mig på. Jeg kan tage den på alle timer døgnet rundt, og den hjælper mig med at føle mig mere beskyttet, tryg – pakket ind, når jeg har behov for det. Og det har jeg indimellem, da jeg selv arbejder på et værested for kvinder, der har brug for at gemme sig. Ja, så behovet for at føle beskyttelse er stor der.
Jeg vil guide dig til, hvordan du træner din egen imaginære evne op, så du let kan visualisere din egen beskyttende dragt (rum, svøb, indpakning):
Mål
At indrette et beskyttet område (dragt, svøb, ..) til sig selv, som muliggør afgrænsning og retter fokus på egne ressourcer, og din egen indre kerne. Samtidig skal denne beskyttende oplevelse være transportabel og altid til rådighed.
Obs
Det er vigtigt at være tilstede ’her og nu’, og have en regulær og autentisk kropskontakt som forudsætning for at kunne møde op til noget som helst. Tjek på en skala fra 1-10 hvor nærværende du er, og lav et par kropsøvelser som vejrtrækning, og kontakt til kroppen (tjek kropsøvelser i kriseplanen) hvis du ikke ligger i den høje ende mod en 10’er.
Jeg kommer nu ind på forskellige forslag til etablering af det beskyttende rum/beskyttelsesdragten. Din egen fantasi hilses velkommen, og øger muligheden for at vælge den bedst mulige løsning for præcis DIG!
Husk at bruge behagelige indtryk, da det er vigtigt at lægge vægt på det ”beskyttende” element (behageligt beskyttende, konstruktive ideer, ingen negative formuleringer (psyken er hurtigere til at finde negative associationer end positive billeder).
Fremgangsmåde
Gerne stående eller gående i rummet: etabler en god orientering i rummet.
Find ud af hvor meget rum rundt omkring dig du har behov for for at føle dig tryg og beskyttet (fx en halv meter eller 10 centimeter). Tag dig god tid, så du kan mærke efter, hvor dine grænser går og mærk rummet.
Konstruer et rum/en væg/glasskærm/en boble – tilsvarende den grænse du lige har oplevet. Vær opmærksom på, at dit valgte materiale dækker fuldstændig af/til – medmindre nogle områder skal spares ud.
Vær opmærksom på evt. åbninger, døre, luger, vinduer (hvem eller hvad der kan komme ind, hvordan du selv kan komme ud, hvordan lukker døren/åbningen, samt hvordan rummet (eller dragten) kan lukke sig selv af for uvedkommende).
Rummets indre må rigtig gerne fyldes med fx farver, lyd, ressourcer, kæledyr, pyntegenstande, duft, vind, smag samt en sætning, der giver dig styrke.
At pakke rummet sammen og ud igen må øves – evt. en bestemt bevægelse, der aktiverer ind og udfoldning. Øv dig, og nyd at gå ind og ud af din beskyttelse. Nyd, at du er i stand til at beskytte dig!
Et eksempel
Stå op fra stolen og stil dig godt tilrette. Kan du mærke dine fødder? Hvor er det præcis, at du rører ved gulvet? Bevæg dig lidt frem og tilbage, og vær opmærksom på at stå stabilt på gulvet. Når du kan mærke dine ’rødder’ eller har følelsen af at stå sikkert og godt, må du gerne se dig omkring i rummet: hvor meget plads har du behov for at have rundt omkring dig? Kan du afsøge rummet med dine hænder? Når du tager armene til hjælp for at skabe rigtig meget plads rundt omkring dig, kan du så mærke, hvordan du skubber til grænsen? Du må gerne berøre væggene i dit rum (hvis der er vægge) – foran, bagved, til højre og venstre. Er der lukket opad? Eller findes der en åbning til solen og luft?
Hvilket materiale kunne væggen på dit beskyttelsesrum være lavet af? Forestil dig hvordan den kunne se ud, så du vil føle dig mest muligt beskyttet: er den lavet af sten? Tykt skudsikkert glas? Er den lavet af gummi? Ligner den en sæbeboble? Findes der huller i væggen, eller er der vinduer sat ind, som kan åbnes og lukkes efter eget ønske? Måske findes der persienner? Eller er den måske lavet af et gennemsigtigt materiale? Og den kan reguleres, så hvis du ønsker det, at der så kan komme noget udefra ind? Du bestemmer, hvad der må trænge ind udefra. Måske er der ingen, der kan se ind, men du kan se alt omkring dig. Måske er det kun igennem vinduerne, du ønsker at se ud?
Husk, det er dit beskyttede rum, og det er dig, der bestemmer, hvordan det skal være. Her kan dine ønsker opfyldes og blive en realitet, og du kan mærke, hvordan det sker. Bliv ved med at lade dine hænder mærke rummet, ’væve’ det.
Nu har du skabt rigtig meget rum rundt omkring dig…. Hvis du nu havde mulighed for at fylde det med farve, hvilken ville du vælge? Blåt, gult, rødt, grønt, eller noget helt andet? Ville farven være meget lys eller meget intens? Ensfarvet eller med flere farver, i striber eller ternet? Måske med prikker eller stjerner eller noget helt andet?
Når du nu er omgivet af denne smukke farve, hvilken lyd ville klinge godt til? Har du en favorit sang, et særligt stykke musik du elsker, en bestemt lyd, eller skal der være helt stille? Måske lidt fuglesang? Bare lad dig bære med!
Når du nu mærker dine fødder røre gulvet, og du er omgivet af dine farver, lyden der fylder rummet og den beskyttende væg rundt omkring dig… Hvilken sætning vil udtrykke denne behagelige følelse af at være tryg og beskyttet i nuet? Fx ”jeg er stærk”, ”det er godt, at jeg er her”. Find din helt egen sætning. Bare lad den komme, lyt til hvad der gerne vil komme frem, og vær opmærksom på, at sætningen begynder med ”jeg er….”.
Når du er opmærksom på dit rum, dine vægge, din farve, lyden, din sætning – opstår der så en bestemt duft? Et billede? En forårseng? Blomster? En let vind?
Kan du mærke luften eller solen på din hud? Opstår der en følelse af at være beskyttet? Mærker du en følelse af frisk vand mod din hud?
Med hvilken sætning vil du kunne møde din omverden, og de mennesker du møder: ”jeg er nysgerrig på jer…”, ”jeg er stæk nok til at være her…”, ”jeg går min egen vej, og alle andre går deres egen vej”, ..
Mærk efter alle disse forskellige indtryk; rummet, væggen, farve, klang, en behagelig duft og en behagelig følelse.. Oplev beskyttelsen!
Nu kan du tage hele rummet/dragten ind i dine hænder,: saml det hele ind i hænder helt forsigtigt, som en kostbar skat.
Nu ligger hele beskyttelsesrummet/dragten i dine hænder, og du kan meget enkelt bare åbne hænderne igen, til enhver tid, overalt, og udfolde beskyttelsen omkring dig igen. Bare en lille bevægelse idet du folder hænderne ud igen, og beskyttelsen er tilbage, omgiver dig igen..
Du kan udfolde rummet/dragten når som helst, du har behov for det. Og du kan forandre farver, lyde, .. hvordan de bedst vil skabe et beskyttende og behageligt rum/dragt omkring dig.
Monika Lausberg arbejder med kvinder på et krisecenter, og er uddannet traumapædagog, pædagog, healer samt kunstterapeut. Hvis du ønsker at følge Monika i hendes arbejde, kan du kontakte hende på monika@os.dk
Det var et fantastisk vejr, her i påsken. Solen skinnede, blomster og træer sprang ud og man fik lyst til at være udenfor. Søndag aften efter en lang gåtur i dyrehaven, satte jeg mig i sofaen og tændte for Netflix, hvor der som bekendt er mange film. Jeg fandt den svenske sag ‘En mand der hedder Ove’.
Jeg havde et par dage forinden forsøgt mig med bogen, som filmen bygger på, men var gået i stå rimeligt hurtigt. Det er ellers noget af en bestseller, den svenske forfatter Fredrik Backman har begået. Bogen er oversat til 30 sprog, kan købes i flere supermarkeder i hele Norden og er solgt i millioner af eksemplarer verden over. Men den fangede mig af en eller anden grund ikke rigtigt.
Filmen er nemmere at gå til, for historien er fin og underfundig
Kort fortalt handler den om 59-årige Ove, der er blevet enkemand, har mistet sit job og ellers går rundt og er sådan godt og grundigt gal i skralden over verdens tilstand og ikke mindst alle de ‘idioter’, der konstant glemmer at overholde alle hans regler for det lille parcelhuskvarter, som hvor man må cykle og køre bil og hvilke låger, der altid skal være lukkede. Ove vil helst bare have lov til at begå selvmord, så han kan komme op til sin elskede og savnede kone; Sonja.
Men det viser sig ikke at være så let. Ikke alene er han ualmindeligt dårlig til at dø, han bliver også hele tiden forstyrret af sin nye genbo, Parvaneh, en indvandrer fra Iran, der insisterer på at blande sig i Oves liv. Måske fordi hun som en af de eneste ser, at der gemmer sig en helt anden mand neden under gnavpotten.
Mere skal ikke fortælles om handling her. Filmen ‘En mand der hedder Ove’, starter som en sort komedie, men folder sig undervejs ud til en meget større og finere historie, der til tider nærmest minder om poesien hos John Irving. Filmen skifter mellem tilbageblik fra Ove’ barndom, opvækst og liv med Sonja, over til real tiden i Parcelhuskvarteret et sted i Sverige. Men denne film kunne foregå hvor som helst i vesten, hvilket gør den almen gyldig.
Ofte går man rundt og tænker det ene og det andet om sine medmennesker
Man glemmer naboen, kassedamen i supermarkedet, den anden låner på folkebiblioteket. Man ser den hjemløse sælge Husforbi og glemmer at den mand har en historie, der gør at han står der. Alle har en historie og det former dem som mennesker. Filmen er en sød påmindelse om ikke at dømme vores medmennesker for hårdt og for hurtigt, for vi bærer alle sammen på hver vores historie, der er bestemmende for, hvordan vi opfører os i livet og over for andre.
Det er en fortælling om kærlighedens kraft, om næstekærlighed og venskab og om ikke at bære nag..
men i stedet åbne sig mod de mennesker, der faktisk er lige i nærheden, parate til at give af sig selv, hvis de får lov. Ove spilles af Rolf Lassgård og filmens instruktør er Hannes Holm. Det er måske ikke stor filmkunst, men det gør ikke spor. Bogen ER sikkert en bedre oplevelse, men hvis man trænger til lidt ægte stimulans med en god historie, er ‘En mand der hedder Ove’ en film man skal finde og se.
Det er en fortælling, der tager udgangspunkt i en nordisk hverdagsvirkelighed, en historie om en lille mand, der har svært ved at acceptere den magt kommune, forvaltning og stat, dem han samlet set kalder ‘dem i de hvide skjorter’, har over hans og andres liv. Ove’ liv er også fuldt af en række skæbner som de fleste af os sagtens kan relatere til og endelig sidder både skuespillerne og det filmiske håndværk lige i skabet. Noget som bogens Ove sikkert ligefrem ville rose.
Ove har problemer med hjertet, der måske, også i bogstaveligt forstand, er for stort
Nu hvor vejret er blevet bedre, og det skandinaviske folk kryber ud af sit skjul og omfavner foråret, er det måske værd at tænke på.
‘En mand der hedder Ove’ kan blandt andet streames på Netflix eller lejes online hos Blockbuster.
En god fortælling kan ændre liv! Jeg elsker litteratur, film, tv serier og alt der i mellem. Jeg prøver at formidle mine indtryk og oplevelser videre og håber at en bog eller en film, kan inspirere, vække, stimulere eller udfordre netop dig. God fornøjelse!
