Filmanmeldelse af filmen Green Book

 

Filmen ‘Green Book’ vandt tre Oscars i 2019. For bedste film, bedste mandlige birolle og ikke mindst, hvilket siger meget om filmens kvalitet; en oscar for bedste originale manuskript. Instruktøren Peter Farrely stod bag den populære ‘Dum og dummere’ med blandt andet Jim Carry på rollelisten. Det blev i øvrigt skuespillerens gennembrud. Her er det halvdanske Viggo Mortensen som spiller Tony Vallelonga, en italiensk-amerikansk dørmand som bliver hyret til at være chauffør og livvagt for en berømt afroamerikansk jazz- og klassisk pianist; Don Shirley. Han spilles fortrinligt af Mahershala Ali. Ali vandt en Oscar for præstationen og kan man lide ham, har man måske lyst til at stifte bekendtskab med anden sæson af tv-serien ‘True Detectives’, hvor han spiller én af seriens efterforskere.

‘Green Book’ er en god film. Man mærker det med det samme. Jeg nåede lige at se den i biografen, inden den blev taget af plakaten. I en fuld sal, i øvrigt. En varm, intelligent og dygtigt lavet film, der minder én om amerikanske film fra 1970’erne.

 

Vi er i New York i 60’erne. Her arbejder familiemennesket Tony som dørmand og udsmider på en natklub. Klubben hvor han er ansat skal lukke og han står uden indtægt til at forsørge kone og børn. Et pladeselskab hyrer, efter besværligheder Tony, til at køre musikeren Don Shirley på en to måneders turné i Sydstaterne. Shirleys med-musikere, bassisten George Dyer og den russiske cellist Oleg, kører under koncert turnéen i en anden bil.

 

Under den to måneder lange tourné møder Tony og Don både positive og negative oplevelser, de vokser og udvikler sig begge to. Tony, George og Oleg oplever som hvide på rejsen ikke de samme indskrænkninger som Don Shirley. Tony planlægger rejsen med ‘The Negro Motorist Green Book’, heraf titlen på filmen. Bogen er en rejsefører for afroamerikanske billister, som registrerer de få hoteller, restauranter og tankstationer, som også accepterer sorte kunder.

 

Tony er med sin enkle tænkemåde en modsætning til Shirley. Don er kultiveret, intellektuel, han har en doktorgrad i psykologi og musik og besidder en kunstnerrisk nerve. Tony sætter pris på den lokale mad, som friturestegt kylling og elsker afroamerikansk musik som Little Richard og Aretha Franklin. Navne som Don Shirley ikke har hørt om. Undervejs på rejsen smider doktoren noget af korrektheden, mens dørmanden Tony, Viggo Mortensen tog 20 kilo på til rollen, finder ind til sin mere følsomme side. Don Shirley hjælper med at skrive romantiske breve til Tonys kone, og hjemme hos den italienske familie hulkes der længselsfuldt til de poetiske tirader.

 

Det er konfrontationerne med ærkeracisterne i syd, der giver filmen kant og samfundsrelevans. Den foregår i 60’erne, men taler ind i vores tid om et emne, som ikke burde være aktuelt, men desværre er det. Filmen bygger på en virkelig historie og sjovt er det at finde ud af, at virkelighedens Tony Lip, født Frank Anthony Vallelonga, senere fik en karriere som filmskuespiller og var med i ‘Goodfellas’ og ‘The Sopranos’, og at hans søn Nick Vallelonga er blandt filmens manuskriptforfattere.

 

I filmen viser Tony sig at være en guttermand, der står op for sin arbejdsgiver. Dybest set kan han ikke forstå, at Don bliver behandlet som lort. Doktoren skal for eksempel indtage sin mad i et rum på størrelse med et kosteskab i stedet for at spise i restauranten, hvor hans hvide publikum sidder. Igen og igen bliver Don ydmyget i Sydstaterne og uden at røbe for meget, kan det nævnes at ‘Green book’ ender godt.

 

I disse tider med højredrejninger og nationalisme i den vestlige verden, er det befriende at se en film der rammer bredt, har bred appel og taler om et samfundsproblem, som bliver ved med at lige så tåbeligt, som det er virkeligt, relevant og farligt: Rascisme.

 

‘Green Book’ er en klog drama komedie, vedlagt er her et link til traileren som er god at se, hvis man vil snuse til filmen:

 

 

Det har været bredt kritiseret at ‘Green book’, vandt en Oscar for bedste film og bedste originale manuskript. Kritikken har blandt andet gået på at personskildringerne er alt for unuanceret. Don Sherlyes familie har kritiseret holdet bag filmen, for ikke at være troværdig mod virkelighedens Don Shirley. Men dette her er fiktion. Og som sådan fungerer den godt.

Den går ikke i biografen mere, men kan streames online, hos blandt andet ‘Blockbuster’. Se den!