Egenomsorg!

Egenomsorg!

Egenomsorg!

Det er så vigtigt at passe på sig selv – og det betyder især også, at opmærksomheden skal rettes tilbage og hjem i os selv indimellem. Her kommer nogle forslag til, hvordan du helt konkret gør det. Forslag som du kan supplere op med din egen kundskab om, hvad der virker for dig 😉

 

En gang om dagen at rose dig selv – uden bagefter at være kritisk overfor dig selv igen

En gang om dagen at rose nogle andre – igen uden begrænsninger og uden brugen af ”men”

En gang om dagen at tænke: ”hvad er det, jeg vil lige nu?”

  • ”hvad er det, jeg har behov for lige nu?”
  • ”hvad vil være godt for mig lige nu?”

En gang om dagen at stoppe op og skabe opmærksomhed henimod dig selv: ”hvor er jeg lige her og nu?”

 

En gang om dagen at grine helt fra hjertet

En gang om dagen at smile til dig selv

 

En gang om dagen at sige bevidst ”ja”

En gang om dagen at sige bevidst ”nej”. Dette gælder især i situationer, hvor der ellers ikke ville være sagt/tilføjet noget, men hvor du bare ville have accepteret det, der foregår, og have rettet dig ind efter andre

En gang om dagen at sige din egen mening frit fra leveren – alt fra ”jeg har ikke lyst til at sige noget til det i dag”, ”jeg har en helt anden opfattelse/holdning….” , ”jeg mener at…..”

 

Tre gange om ugen at skabe en stemning/atmosfære kun for dig selv

– om det er at tage et bad med te og levende lys, sidde med din kop kaffe til en film. Og denne ”mig”-tid er en hellig tid, der ikke må afbrydes og aflyses, ingen kommunikation per sms, eller tanker på hverdagsting

 

En gang om dagen at tage kontakt med et velgørende menneske, dvs. et menneske, du kan tage noget fra, der ikke vil have noget fra dig. Og nogle gange er det bare fint at se et andet menneske smile, eller at lytte til en velkendt stemme

At opdage/sanse forandringer – og at markere dem – registrere og fejre forandringer, årsdage, årstidernes skift

 

Indimellem at tænke over:

  • Hvad er mine styrker? Hvad kan jeg godt lide at lave? Hvilke hidtil ubrugte ressourcer har jeg til rådighed? Hvad har jeg altid haft lyst til at lave?
  • Hvad må blive anderledes, hvad må ikke blive anderledes?

 

Og herfra kan du se og plukke fra de spørgsmål, jeg selv bruger. Jeg arbejder selv på et krisecenter for kvinder, så du kan tro, at jeg har trænet at rette min opmærksomhed hjem igen, tilbage til mig. Det er nogle seje udfordrende skæbner, de kvinder har, og deres kriseoplevelser gør, at jeg virkelig skal stå stærkt i mig selv for netop at hjælpe dem. Og spørgsmålene her hjælper mig meget i den proces: at være hjemme i mig. På den måde – når jeg giver mig egenomsorg – giver jeg dem min bedste omsorg.

Spørgsmål til egenomsorg

  • Hvor glad er du det meste af tiden?
  • Hvordan føler du dig – i forhold til dig selv?
  • Hvem og hvad elsker du?
  • Hvor rask føler du dig for tiden?
  • Opsøger du hjælp – og tager imod hjælp fra andre?
  • Hvad føler/oplever du i forhold til dit arbejde?
  • Er din hviletid passende/rimelig og tilfredsstillende?
  • Føler du dig ofte elsket og forstået?
  • Hvad gør dig bange?
  • Hvad giver dit liv betydning og mening?
  • Kan du tilgive dig selv, når du har begået fejl?
  • Hvordan ser dit håb ud?
  • Føler du dig ofte alene?
  • Hvad værdsætter du som glæde og fornøjelse?
  • Hvad er det, du ikke snakker med nogen om?
  • Hvad føler du, når du betragter dig selv i spejlet?
  • Hvad kunne du gøre for at vise mere omsorg for dig selv?
  • Med hvem kan du snakke om dit ”indre” liv?
  • Griner du og græder du?
  • Hvor ærlig er du over for dig selv?
  • Hvilken form for bevægelse skaber glæde hos dig?
  • Hvilken musik skaber glæde hos dig?
  • Hvordan finder du trøst?
  • Hvad er dine spirituelle behov, og finder du trøst i din spiritualitet?
  • Hvis du kunne forandre tre ting i dit liv, hvad ville det så være?

© Institut Berlin, Lydia Hantke, 2017

 

I ønske om omsorg!

Monika

 

 

 

 

Visualiser din imaginære beskyttelsesdragt, når du føler dig fx udsat, udmattet, ..

Visualiser din imaginære beskyttelsesdragt, når du føler dig fx udsat, udmattet, ..

Lær at visualisere, at du er beskyttet via en imaginær beskyttelsesdragt, når du føler dig fx udsat, udmattet, overstimuleret, ..

Kender du til, at du nogle gange egentlig bare har lyst til at gemme dig selv lidt af vejen eller undgå at mødes med andre? En af de dage hvor det er lidt svært bare at være sig selv, hvor følelserne sidder uden på tøjet, og dit psykiske system er lidt oppe at køre. Og ja, der er jo egentlig ingen grund til at melde sig syg, men det er langtfra sjovt at gå på arbejde, og at give sig helt hen til et andet menneskes behov.

At være ’touchy’ kan have mange årsager – og det er ok – men hvad stiller vi op, når vi gerne vil arbejde og hjælpe til, men alligevel har ’følelserne ude på tøjet’?

Jeg har lært at tage min beskyttelsesdragt på, og den kan skræddersyes totalt efter mit behov. Faktisk er det kun min egen fantasi, der kan løbe tør for alle de måder, den kan beskytte mig på. Jeg kan tage den på alle timer døgnet rundt, og den hjælper mig med at føle mig mere beskyttet, tryg – pakket ind, når jeg har behov for det. Og det har jeg indimellem, da jeg selv arbejder på et værested for kvinder, der har brug for at gemme sig. Ja, så behovet for at føle beskyttelse er stor der.

Jeg vil guide dig til, hvordan du træner din egen imaginære evne op, så du let kan visualisere din egen beskyttende dragt (rum, svøb, indpakning):

 

Mål

At indrette et beskyttet område (dragt, svøb, ..) til sig selv, som muliggør afgrænsning og retter fokus på egne ressourcer, og din egen indre kerne. Samtidig skal denne beskyttende oplevelse være transportabel og altid til rådighed.

 

Obs

  • Det er vigtigt at være tilstede ’her og nu’, og have en regulær og autentisk kropskontakt som forudsætning for at kunne møde op til noget som helst. Tjek på en skala fra 1-10 hvor nærværende du er, og lav et par kropsøvelser som vejrtrækning, og kontakt til kroppen (tjek kropsøvelser i kriseplanen) hvis du ikke ligger i den høje ende mod en 10’er.
  • Jeg kommer nu ind på forskellige forslag til etablering af det beskyttende rum/beskyttelsesdragten. Din egen fantasi hilses velkommen, og øger muligheden for at vælge den bedst mulige løsning for præcis DIG!
  • Husk at bruge behagelige indtryk, da det er vigtigt at lægge vægt på det ”beskyttende” element (behageligt beskyttende, konstruktive ideer, ingen negative formuleringer (psyken er hurtigere til at finde negative associationer end positive billeder).

 

Fremgangsmåde

  • Gerne stående eller gående i rummet: etabler en god orientering i rummet.
  • Find ud af hvor meget rum rundt omkring dig du har behov for for at føle dig tryg og beskyttet (fx en halv meter eller 10 centimeter). Tag dig god tid, så du kan mærke efter, hvor dine grænser går og mærk rummet.
  • Konstruer et rum/en væg/glasskærm/en boble – tilsvarende den grænse du lige har oplevet. Vær opmærksom på, at dit valgte materiale dækker fuldstændig af/til – medmindre nogle områder skal spares ud.
  • Vær opmærksom på evt. åbninger, døre, luger, vinduer (hvem eller hvad der kan komme ind, hvordan du selv kan komme ud, hvordan lukker døren/åbningen, samt hvordan rummet (eller dragten) kan lukke sig selv af for uvedkommende).
  • Rummets indre må rigtig gerne fyldes med fx farver, lyd, ressourcer, kæledyr, pyntegenstande, duft, vind, smag samt en sætning, der giver dig styrke.
  • At pakke rummet sammen og ud igen må øves – evt. en bestemt bevægelse, der aktiverer ind og udfoldning. Øv dig, og nyd at gå ind og ud af din beskyttelse. Nyd, at du er i stand til at beskytte dig!

 

Et eksempel

  1. Stå op fra stolen og stil dig godt tilrette. Kan du mærke dine fødder? Hvor er det præcis, at du rører ved gulvet? Bevæg dig lidt frem og tilbage, og vær opmærksom på at stå stabilt på gulvet. Når du kan mærke dine ’rødder’ eller har følelsen af at stå sikkert og godt, må du gerne se dig omkring i rummet: hvor meget plads har du behov for at have rundt omkring dig? Kan du afsøge rummet med dine hænder? Når du tager armene til hjælp for at skabe rigtig meget plads rundt omkring dig, kan du så mærke, hvordan du skubber til grænsen? Du må gerne berøre væggene i dit rum (hvis der er vægge) – foran, bagved, til højre og venstre. Er der lukket opad? Eller findes der en åbning til solen og luft?
  2. Hvilket materiale kunne væggen på dit beskyttelsesrum være lavet af? Forestil dig hvordan den kunne se ud, så du vil føle dig mest muligt beskyttet: er den lavet af sten? Tykt skudsikkert glas? Er den lavet af gummi? Ligner den en sæbeboble? Findes der huller i væggen, eller er der vinduer sat ind, som kan åbnes og lukkes efter eget ønske? Måske findes der persienner? Eller er den måske lavet af et gennemsigtigt materiale? Og den kan reguleres, så hvis du ønsker det, at der så kan komme noget udefra ind? Du bestemmer, hvad der må trænge ind udefra. Måske er der ingen, der kan se ind, men du kan se alt omkring dig. Måske er det kun igennem vinduerne, du ønsker at se ud?
  3. Husk, det er dit beskyttede rum, og det er dig, der bestemmer, hvordan det skal være. Her kan dine ønsker opfyldes og blive en realitet, og du kan mærke, hvordan det sker. Bliv ved med at lade dine hænder mærke rummet, ’væve’ det.
  4. Nu har du skabt rigtig meget rum rundt omkring dig…. Hvis du nu havde mulighed for at fylde det med farve, hvilken ville du vælge? Blåt, gult, rødt, grønt, eller noget helt andet? Ville farven være meget lys eller meget intens? Ensfarvet eller med flere farver, i striber eller ternet? Måske med prikker eller stjerner eller noget helt andet?
  5. Når du nu er omgivet af denne smukke farve, hvilken lyd ville klinge godt til? Har du en favorit sang, et særligt stykke musik du elsker, en bestemt lyd, eller skal der være helt stille? Måske lidt fuglesang? Bare lad dig bære med!
  6. Når du nu mærker dine fødder røre gulvet, og du er omgivet af dine farver, lyden der fylder rummet og den beskyttende væg rundt omkring dig… Hvilken sætning vil udtrykke denne behagelige følelse af at være tryg og beskyttet i nuet? Fx ”jeg er stærk”, ”det er godt, at jeg er her”. Find din helt egen sætning. Bare lad den komme, lyt til hvad der gerne vil komme frem, og vær opmærksom på, at sætningen begynder med ”jeg er….”.
  7. Når du er opmærksom på dit rum, dine vægge, din farve, lyden, din sætning – opstår der så en bestemt duft? Et billede? En forårseng? Blomster? En let vind?
  8. Kan du mærke luften eller solen på din hud? Opstår der en følelse af at være beskyttet? Mærker du en følelse af frisk vand mod din hud?
  9. Med hvilken sætning vil du kunne møde din omverden, og de mennesker du møder: ”jeg er nysgerrig på jer…”, ”jeg er stæk nok til at være her…”, ”jeg går min egen vej, og alle andre går deres egen vej”, ..
  10. Mærk efter alle disse forskellige indtryk; rummet, væggen, farve, klang, en behagelig duft og en behagelig følelse.. Oplev beskyttelsen!
  11. Nu kan du tage hele rummet/dragten ind i dine hænder,: saml det hele ind i hænder helt forsigtigt, som en kostbar skat.
  12. Nu ligger hele beskyttelsesrummet/dragten i dine hænder, og du kan meget enkelt bare åbne hænderne igen, til enhver tid, overalt, og udfolde beskyttelsen omkring dig igen. Bare en lille bevægelse idet du folder hænderne ud igen, og beskyttelsen er tilbage, omgiver dig igen..

Du kan udfolde rummet/dragten når som helst, du har behov for det. Og du kan forandre farver, lyde, .. hvordan de bedst vil skabe et beskyttende og behageligt rum/dragt omkring dig.

 

I et ønske om omsorg!

Monika Lausberg

 

 

Kriseplan ved ulykke eller akut sygdom

Kriseplan ved ulykke eller akut sygdom

Kriseplan ved ulykke eller akut sygdom

 

Kære Menneske – hjælper – borger – pårørende til borger – i Din Hjælperordning

Vi har igennem de seneste måneder arbejdet på at skabe en guide til hvordan du bedst klarer dig – eller hjælper en anden – igennem en krise. Vi ku’ også kalde det en forebyggelsesinspiration, eller en kriseplan.

Ja – lad os kalde det en kriseplan!

 

En kriseplan ved ulykke eller akut sygdom, der handler om:

  • At holde sig så bevidst som muligt i kriser
  • Hvad vi gør i kriser. Især afhængigt af hvorvidt vi stadig er i stand til at handle eller ej.
  • Og hvad vi gør (eller hvad gør de mennesker omkring os, der passer på os) hvis vi – delvist eller helt – handlingslammes pga. chok og traume
  • Hvordan vi hjælper og giver omsorg i fht. chok- og traumeoplevelser
  • Hvem vi kontakter. Hvornår
  • Hvordan vi kommer igennem krisen, trin for trin
  • Tegn på chok- og traume reaktioner
  • Livet efter krisen.

 

Vi vil hjertens gerne invitere dig til at kigge med i kriseplanen. Kan vi det?

Du kan se den her: Kriseplan ved ulykke eller akut sygdom

 

Typer af kriser vi har haft i tankerne, mens vi lavede dette redskab:

  • Ulykker
  • Bevidstløshed
  • Akut sygdom
  • Hvis ens sygdom/handicap forværres i perioder
  • Psykisk og fysisk overgreb og krænkelse
  • Psykisk stress grundet uafklarede og langvarige sagsbehandlingsforløb
  • Vold, magtanvendelse
  • Andre kriseoplevelser, der skaber chok og traume
  • Død, selvmord – i handling og ord

 

Vi folder hænderne og ønsker os, at du tjekker det ud, så snart du kan. Og endelig, nærstudér det rigtig gerne sammen med de mennesker, du eventuelt i forvejen støtter og relaterer med.

Det har sgu’ aldrig skadet nogen at være virkelig vel forberedt..

Påstår vi!!

 

Livet og krisesituationer bliver aldrig et statisk endeligt facit..

så kriseplanen her er fortsat i udvikling som vi fortsat udveksler erfaring med hinanden – og udvikler os. Derfor, modtager vi også meget gerne dine input og erfaringer, hvis du sidder på spring med et bidrag 😉

 

I ønsker om omsorg!

Pernille, Monika & Jade

 

/Pernille Skov kender I jo – skaber af Din Hjælperordning sammen med Lasse 😉

/Monika Lausberg arbejder med kvinder på et krisecenter, og er uddannet traumapædagog, pædagog, healer samt kunstterapeut. Hvis du ønsker at følge Monika i hendes arbejde, kan du kontakte hende på monika@os.dk

/Jade Mar Rolsted våger ind i mellem for mennesker i deres dødsproces, og er trænet i at hjælpe mennesker i dødsprocesser ved psykolog Maria Damsholt. Jade er uddannet coach og krise- og sorgterapeut, samt i sjælesorg på Buddhistisk grundlag i Phendeling. Hvis du ønsker at følge Jade i hendes arbejde, kan du pt. følge med på hendes blog: http://vismighvordanjegdør.dk

 

 

Om merudgifter iht. servicelovens § 100

Om merudgifter iht. servicelovens § 100

Om merudgifter i.h.t. Servicelovens § 100

 

Mennesker med et handicap har ofte mange merudgifter

– dvs. udgifter som man kun har, fordi man har et handicap – udgifter som andre mennesker ikke har. Nogle spørger sig selv, om de kan/skal søge disse dækket, og andre siger

”I skal vel ikke have alt betalt?!”

Nej, det skal vi ikke. Vi skal selvfølgelig betale de samme ting ifm. vores livsførelse, som mennesker uden et handicap også gør, men der er mange grunde til, at man bør søge de nødvendige merudgifter dækket: Ofte har unge mennesker med et handicap en længere vej end raske unge, inden de når til en blivende indtægt; man bliver afprøvet i alle ender og kanter, inden der træffes en beslutning om, hvad det fremtidige forsørgelsesgrundlag skal være.

Bliver resultatet en uddannelse og efterfølgende job, bliver det ofte indenfor de korte uddannelser og ikke så højt lønnede jobs.

Desuden har mennesker med et handicap ofte ikke de ressourcer at lægge i jobbet, som skal til for at avancere til en højere stilling og løn. Hvis det varige forsørgelsesgrundlag bliver en førtidspension ved vi jo alle, at indtægten er lavere end på arbejdsmarkedet. Derfor er det en god mulighed, at søge merudgifterne dækket, så er der lidt flere penge til de andre ting i livet.

 

Det første der bliver taget stilling til, når man ansøger om dækning af nødvendige merudgifter er, om der rent faktisk er tale om en nødvendig merudgift

Det er forskelligt hvor meget de enkelte kommuner lægger vægt på ordet nødvendig, men man vil altid kun få dækket den del af den udgift man har haft, som er merudgiften. I forbindelse med biludgifter, hvor der kan være en del merudgifter, er det første der tages stilling til, om det vurderes, at man i samme alder og livssituation ville have haft bil, hvis man ikke havde haft et handicap, samt om det er en bus man har – det vil de fleste andre mennesker ikke være nødt til at køre i.

 

De ting man kan få dækket som merudgift er bl.a.:

lægeordineret medicin – den del der ikke dækkes af den almindelige tilskudsordning, ekstraordinært slid på tøj og sko, specialsyet tøj, ekstra vask og tørring, ekstra affald samt poser hertil. Små håndsrækninger (hvis man ikke har BPA), vinduespudsning, havearbejde, snerydning (store håndsrækninger), maling af bolig, ekstra varmeudgifter. Tilskud til flytning, hvis denne er nødvendig pga. handicappet, kørsel til fys/sygehuskontroller, hvis ikke dette kan bevilges via en anden lovgivning, diverse merudgifter vedrørende bil, lægeerklæring ifm. fornyelse af kørekort, fritidskørsel i et vist omfang, enkelte kurser m.m.

Denne liste er blot til inspiration, men ikke udtømmende. (Se evt. på www.dukh.dk)

I forbindelse med ansøgningen må man være indstillet på at skulle medvirke til oplysning af sagen samt på at blive opkrævet dokumentation som et led i sandsynliggørelsen (af at der er tale om en nødvendig merudgift), som mange kommuner formulerer sig… Dette betyder bl.a., at man er nødt til at indvilge i, at der indhentes lægepapirer fx ifm. ansøgning om merudgifter til medicin, at varme, vand- og elforbrug skal dokumenteres med regninger, at man skal opliste sin kørsel ned til mindste detalje, at man skal fremvise kvitteringer for merkøb af beklædning og sko, at man skal indhente tilbud på store håndsrækninger samt på f.eks. bil-reparationer og forsikring.

Dette nævnes ikke, for at man skal blive afskrækket fra at søge – tværtimod!

Det skal ses som en hjælp til hvordan man gør! Synes man stadig det er uoverskueligt, så hjælper vi gerne I DHO/BHG – kontakt undertegnede J. Men, en god idé er det, at man altid gemmer kvitteringer, hvis man på nogen måde kan forestille sig, at få brug for dem.

 

Endelig skal det lige kort nævnes, at det kan være godt, at læse Ankestyrelsens principafgørelser ifm. mange typer af ansøgninger

I disse står der noget om, hvad Ankestyrelsen har tænkt i en bestemt sag med et bestemt emne, inden de har gjort sagen principiel = at kommuner fremover skal anlægge samme praksis i lignende sager. På www.ast.dk kan man skrive ”merudgifter” i søgemaskinen, og så vil der komme en masse principafgørelser frem. Disse har først og fremmest numre, men på hjemmesiden er de også emneinddelt, så man skulle kunne finde frem til nogle der omhandler det man vil søge.

Nogle relevante principafgørelser ifm. en ansøgning om dækning af merudgifter kunne være: 70-17 om biludgifter, 44-18 om (små) hjælpemidler/forbrugsgoder/merudgifter, 130-10 om varmeudgifter. Heller ikke denne liste er udtømmende

 

Dette var lidt oplysning, som vi håber, at nogle kan bruge til at få hverdagen til at glide lidt lettere!

 

 

Anvendelige links fra Pernille

Anvendelige links fra Pernille

I nytårsdagene fik Pernille støvsuget samtlige lommer, notebøger, køkkenskuffer, opslagstavler, badeværelseshylder, instrumentbrættet i bilen, og andre virkelig fantastisk kreative gemmesteder for nyttige tips og links, hun går og gemmer på – til DIG!

Her er de.

I rimelig overskuelig form. Det vil sige: derudaf og med overskrifter på 😉

 

Hvis du har idéer til hvad der mere skal med på link-listen, så skriv dem ind i kommentarsporet, så opdaterer vi. Det kan være alle typer af links: selvkærligt, underholdende, praktisk, støttende, nærende.. Op til dig!

 

Organisationer

 

Dansk Handicap Forbund:

Webside: www.danskhandicapforbund.dk

Mail: dhf@danskhandicapforbund.dk

 

Muskelsvindfonden:

Webside: www.muskelsvindfonden.dk

Mail: info@muskelsvindfonden.dk

 

Scleroseforeningen:

Webside: www.scleroseforeningen.dk

Mail: info@scleroseforeningen.dk

 

Spastikerforeningen:

Webside: www.spastikerforeningen.dk

Mail: spastik@spastik.dk

 

Parkinsonforeningen:

Webside: www.parkinson.dk

Mail: info@parkinson.dk

 

Polioforeningen (PTU):

Webside: www.polio.dk

Mail: kontakt@polio.dk

 

Ulykkespatientforeningen:

Webside: www.ulykkespatient.dk

Mail: kontakt@ulykkespatient.dk

 

Danske Patienter:

Webside: www.danskepatienter.dk

Mail: info@danskepatienter.dk

 

Dansk Forening for Osteogenesis Imperfecta:

Webside: www.dfoi.dk

Mail: kj@dfoi.dk

 

Rygmarvsbrokforeningen:

Webside: www.rmb- 1988.dk

Mail: vibeke@rmb- 1988.dk

 

Sjældne Diagnoser:

Webside: www.sjaeldnediagnoser.dk

Mail: mail@sjaeldnediagnoser.dk

 

Danske Handicaporganisationer (DH):

Webside: www.handicap.dk

Mail: dh@handicap.dk

 

Feriecentre m.m.

 

Dronningens Ferieby:

Webside: www.dronningensferieby.dk

Mail: post@dronningensferieby.dk

 

Musholm Bugt Ferie- og Konferencecenter:

Webside: www.musholm.dk

Mail: musholm@musholm.dk

 

Hou Søportcenter:

Webside: www.hou-seasport.com

Mail: mail@hou-seasport.dk

 

Feriecenter Slettestrand:

Webside: www.slettestrand.dk

Mail: mail@slettestrand.dk

 

ChrisTravel:

Webside: www.christravel.dl

Mail: info@christravel.dk

 

HandiTours:

Webside: www.handitours.eu

Mail: info.handitours.dk

 

Sus Travel:

Webside: www.sustravel.dk

Mail: info@sustravel.dk

 

Sygehuse

 

Rigshospitalet:

Webside: www.rigshospitalet.dk

Mail: rigshospital.rigshospitalet@regionh.dk

 

Aarhus Universitetshospital:

Webside: www.auh.dk

Mail: Diverse

 

Odense Universitetshospital:

Webside: www.ouh.dk

Mail: Diverse

 

Aalborg Sygehus:

Webside: www.aalborguh.rn.dk

Mail: Diverse

 

Vestdansk Center for Rygmarvsskade:

Webside: www.hospitalsenhedmidt.dk

Mail: vcr@midt.rm.dk

 

Afdeling for Rygmarvsskader:

Webside: www.rigshospitalet.dk

Mail: rygmarvsskader.rigshospitalet@regionh.dk

 

Sclerosehospitalet:

                                 -Ry:

Webside: www.sclerosehospitalerne.dk

Mail: ry@sclerosehospital.dk

                                 -Haslev:

Webside: www.sclerosehospitalerne.dk

Mail: haslev@sclerosehospital.dk

 

Kong Christian X´Gigthospital:

Webside: www.gigthopitalet.dk

Mail: kcg@gigtforeningen.dk

 

Sano behandlingscenter:

Webside: www.sanocenter.dk

Mail: mail@sanocenter.dk

 

Specialhospitalet for Polioramte og Ulykkesramte (PTU):

Webside: www.specialhospitalet.dk

Mail: kontakt@specialhospitalet.dk

 

Respirationscenter Øst:

Webside: www.rigshospitalet.dk

Mail: sekretaerglostrup.rigshospitalet@regionh.dk

 

Respirationscenter Vest:

Webside: www.auh.dk

Mail: rcv@rm.dk

 

Respirationscenter Syd:

-Webside:www.ouh.dk

-Mail: ouh.ode.rcs.pleje@rsyd.dk

 

Rådgivning

 

Dukh:

Webside: www.dukh.dk

Mail: mail@dukh.dk

 

De fleste foreninger under ”organisationer”

 

Handicap Bilist Centret (PTU-biler):

Webside: www.handicapbilist.dk

Mail: Se blanket på hjemmesiden

 

Solbakkens Rådgivningscenter:

Webside: www.solbakkensnet.dk

Mail: sr@solbakkensnet.dk

 

Idræt

 

Parasport Danmark

Webside: www.parasport.dk

Mail: handicapidraet@parasport.dk

 

Bilopbyggere

 

Handicare:

Webside: www.handicare.dk

Mail: auto@handicare.dk

 

Langhøj

Webside: www.langhoej.dk

Mail: Se hjemmesiden

 

Rehab-biler:

Webside: www.rehabiler.dk

Mail: Se hjemmsiden

 

Larsen Autoindretning:

Webside: www.larsenautoindretning.dk

Mail: info@larsenautoindretning

 

AutoMax.dk:

Webside: www.automax.dk

Mail: mail@AutoMax.dk

Bandagister/specialskomagere

 

Sahva

Webside: www.sahva.dk

Mail: info@sahva.dk

 

Ortos Bandagister:

Webside: www.ortos.dk

Mail: mail@ortos.dk

 

Bandagist Centret

Webside: www.bandagist-centret.dk

Mail:bc@bandagist-centret.dk

 

Bandagist Jan Nielsen A/S:

Webside: www.bjn.dk

Mail: Se blanket på hjemmesiden

 

Danske Bandagister:

Webside:

Mail

 

Transport

 

Sydtrafik:

Webside: www.sydtrafik.dk

Mail: post@sydtrafik.dk

 

Midttrafik:

Webside: www.midttrafik.dk

Mail: midttrafik@midttrafik.dk

 

Handicapkørsel region Nordjylland:

Webside: www.nordjyllandstrafikselskab.dk

Mail: Se hjemmesiden

 

Handicapkørsel region Sjælland:

Webside: www.moviatrafik.dk

Mail: flextrafik@moviatrafik.dk

 

Handicapkørsel region hovedstaden:

Webside: www.moviatrafik.dk

Mail: flextrafik@moviatrafik.dk

 

Snip, snap, snude!

Sender kærlige hilsner fra Pernille 

 

Filmanmeldelse af Bohemian Rhapsody

Filmanmeldelse af Bohemian Rhapsody

Luften er fugtig i disse dage. Det kan man mærke, når man træder ud af hoveddøren en diset morgen. Det er tid til halstørklæde og hue og jeg tager en ekstra trøje på inden jeg forlader lejligheden. Skøjtebanen ved Frederiksberg Runddel er sat op af kommunen og man kan leje skøjter, hvis man ikke har sine egne. Det er blevet vinter og jeg har været inde og se filmen Bohemian Rhapsody. Den biografiske spillefilm om Queen. I særdeles om den ikoniske forsanger Freddie Mercury.

 

Bedst sælgende musikalske biografiske film nogensinde

Filmen har været undervejs siden 2010. Først var skuespiller Sacha Baron Cohen valgt som hovedrolleindehaver, han sprang fra i 2013 og Rami Malek blev valgt i stedet for. Malek bærer filmen som Freddie Mercury. Brian Singer, instruktøren på værket har lavet en film, der følger Freddie Mercury fra hans unge år i London hvor Queen bliver dannet og frem til Live Aid koncerterne i 1985.

Filmen er blevet modtaget med blandende anmeldelser, ikke desto mindre, er det den bedst sælgende musikalske biografiske film nogensinde.

Jeg så den i Falkoner Bio, en mandag aften. De første 10 minutter, tænkte jeg, at det her holder ikke. Men som historien skrider frem, bliver man grebet og suget ind i universet. Den unge Freddie Mercury bliver ny forsanger i bandet Smile, der tæller medlemmerne; Brian May og Roger Taylor. Snart kommer John Deacon med på bas og Queen bliver dannet. Herefter går det stærkt. De får hurtigt en pladekontrakt med EMI og snart venter deres første USA tour.

 

Handlingen 

Freddie Mercury kæreste hedder Mary Austin og deres romance og forhold er godt beskrevet, Freddie frier til hende inden bandet drager over Atlanten, men i Amerika begynder det at gå op for Freddie Mercury at han er homosexuel og da bandet kommer hjem efter en turné med stor succes, stopper Mary og han med at være kærester. Freddie fortæller, hvad Mary godt ved: At han er bøsse. Livet bliver ikke let for Freddie Mercury.

Det ene hit følger det andet. Den ene legendariske live optræden følger den anden, blandt andet den berømte koncert i Rio i Brasilien, hvor omkring 200.000 mennesker er tilstede. I 1975 laver Queen deres fjerde album, Bohemian Rhapsody, med det 6 minutter lange nummer af samme navn.

Samme år begynder Freddie et forhold til hans personlige maneger Poul Prenter.

Succesen for bandet fortsætter op gennem 70’erne, men i 1982 bliver Freddie Mercury tilbudt at gå solo. I hemmelighed underskriver han en aftale med CBS på 4 millioner dollars og bryder med de tre medlemmer af Queen. Han flytter til München og i 1984 begynder han arbejdet med hans første soloplade. Alt imens deltager han i homoorgier med Poul Prenter.

Mary Austin bliver gravid det år og Bob Geldof annoncerer Live Aid koncerterne til fordel for sultne og fattige i Afrika. Mary tager til München og beder Freddie om at komme hjem. Freddie Mercury bryder med Poul Prenter, som har holdt nyheden om Live Aid koncerten hemmeligt for ham.

Freddie Mercury bliver forsonet og gendannet med Queen, samtidig finder han ud af at han har HIV.

I 1985 deltager Queen i Live Aid koncerten på Wembley Station, under prøverne til koncerten fortæller han bandmedlemmerne at han har AIDS. De omfavner ham og bandet slutter fred. Freddie bliver kærester med Jim Hutten, en tjener til én af Freddies vilde fester i 70’erne.

Han besøger sin far og mor inden koncerten og fortæller faderen at han nu skal spille gratis for verdens fattige. ‘Gode tanker, gode ord, gode handlinger’, noget som hans far har levet efter, som han gerne ville give videre til sin søn og som Freddie Mecury nu efterlever.

Koncerten på Wembley varer 20 minutter og bliver regnet for Queens bedste live optræden. Filmen følger koncerten i real tid, så scenen varer altså 20 minutter. Det gigantiske Wembley Station er genskabt med alle tilskuer og en Rami Malek i storform. Sidste nummer er We Are The Champions og Bob Geldof smiler tilfreds, da Live Aid runder det millonbeløb som han gerne ville samle ind.

Her slutter filmen.

Freddie Mercury dør i 1991, 45 år gammel og resten af bandet danner Mercury Phoenix Trust, en fond til gavn for mennesker ramt af HIV.

 

Filmen får mig til at reflektere over..

Filmen minder én om nogle vigtige ting. Lige meget hvor meget succes du har, hvor rig og berømt du bliver, er det nære vigtigere. Queen og Mary er Freddie Mercurys familie. Freddie Mercury slipper ikke godt fra bruddet med Queen i 1982, hvilket bliver godt illustreret i filmen. Forsoningen med Queen og Mary og endelig Freddies forhold til Jim Hutten, illustrerer også dette faktum. Freddie Mercury kommer sidst i fortællingen hjem i mere en én forstand.

Queens musik lever i dag i bedste velgående og deres Greatest Hits albums har slået den ene slagsrekord efter den anden. Bohemian Rhapsody er en seværdig film, om end ikke den største filmkunst, hvilket det nødvendigvis heller ikke skal være. Den er fyldt med god musik og fortæller levende om en menneskeskæbne, alle kan lære noget af.

Her på Frederiksberg har kulden og fugten lagt sin endelige hånd om én. Jeg har fået snue og har købt en flaske hostesaft i en helsekostbutik. Jeg køber af og til ind i Irma, som ligger lige ved siden af biografen. Med et smil kigger jeg på plakaten. ‘Bohemian Rhapsody’ går lidt endnu. Hvis ikke man når at se den på det store lærred, kan filmen streames på Blockbuster, inden længe. Mon ikke den også kommer på Netflix. Se den!

Lige meget hvor du går hen er du der

Lige meget hvor du går hen er du der

Boganmeldelse af Lige meget hvor du går hen er du der

Kun den dag gryr som vi vågner op til. 
Henry David Thoreau, Walden 

Med dette citat starter første del af bogen ‘Lige meget hvor du går hen er du der’. Citatet handler om at være tilstede i nuet, lige som titlen på bogen også gør det. Lige meget hvor du er på vej hen er du der. Tit forestiller man sig at tingene kunne være anderledes, man ønsker sig at tingene var anderledes, man løber måske afsted, og søger og leder efter noget andet, for så at finde tilbage til sandheden, at du er lige hvor du skal være, i dette øjeblik.

Jon Kabat – Zinn som har skrevet bogen er oprindelig uddannet læge og har skrevet anerkendte bøger, inden for selvudvikling. Han har grundlagt The Stress Reduction Clinic i USA og arbejder med ‘fuld opmærksomhed’ i mange forskellige sammenhænge, bl.a. på hospitaler og i fængsler. ‘Lige meget hvor du går hen er du der’, er hans anden bog på dansk.

Den henvender sig især til mennesker hvis liv måske, måske ikke er præget af problemer med sygdom eller stress.

 

Selv fik jeg bogen i julegave sidste år og den har ligget, skiftevis ved siden af min seng og stået på bogreolen. For det er en bog der er god at eje. Det er en bog man kan vende tilbage til og gør det. Den er delt op i korte afsnit og handler kort og godt om hvordan man kommer til at leve mere autentisk, med fuld opmærksomhed, accepterer nuet og erkende at det faktisk er det eneste der er.

Et af de bedste midler til ‘leve med fuld opmærksomhed’, er meditation, og bogen har mange forskellige øvelser og tilbyder i det hele taget meget østlig filosofi til vesterlændinge.
Vi kender det alle sammen. Den indre stemme, egoet der konstant plapre løs. Tankemylder hvor det kan være svært at kende forskel på hvad der er hvad:

Tankerne, følelserne og indre billeder der i en strøm passere og gør livet uudholdeligt.

 

Meditation og mindfulness, fred og ro, gåture i naturen og en prøven på at komme tilbage til væren, er gode teknikker til at blive ‘herre i eget hus’.

Mine egne erfaringer med at bruge øvelserne fra bogen

Jeg svømmer i Frederiksberg Svømmehal og har brugt én af teknikkerne som står beskrevet i bogen: Når man svømmer afsted, forestiller man sig at man er en sø. Enhver tanke er krusninger på vandoverfladen, man prøver at lade være med at lade tankerne forstyrre vandspejlet. Det virker. Om end i korte øjeblikke, men disse øjeblikke kan blive længere, ved øvelse.

En anden øvelse at blot at sidde eller ligge og observerer åndedrættet.

Hvordan luften kommer ind og ud af næseborene. Blot observere hvordan kroppen trækker vejret af sig selv, uden nogle indgriben, noget sted fra. Det er liv. Og det er det liv, der er der hele tiden.

Det andet bliver nemt fiktioner oppe i hovedet, illusioner og forestillinger, som man bruger en masse krudt på, men som mere dræner én for energi og kræfter, end bidrager til noget konstruktivt. Hvis man kan være mere tro mod livet, vil man også naturligt værne mere om det, og naturligt kommer der en større ydmyghed og taknemmelighed for det der er og det man har i dette nu.

Hvad vi kan lade os inspirere af fra Henry David Thoreau

Gennem hele bogen henvises der ofte til den amerikanske digter Henry David Thoreau der i 1800 tallet flyttede ud i skoven som ‘eneboer’ og efterfølgende skrev en bog om projektet. Jeg læste bogen for nogle år siden og citaterne fra den i ‘Lige meget hvor du går hen er du der,’ er rigtigt nærværende.

Ikke at alle skal gøre som Henry David Thoreau og flytte ud i en hytte og leve i konstant harmoni med naturen, omgivelserne og sig selv. Mere at vi mennesker skulle prøve at vende tilbage til en mere simpel livsstil. Være tilfreds med mindre, for derved at blive mere tilfreds, end utilfreds med meget.

Er man ramt af begrænsninger i form af et handicap, behøver dette nødvendigvis ikke være en lykke tyv og der træder mindfulness og Jon Kabat – Zinn ind.

 

En historie fra sidst i bogen illustrerer meget godt dette: I Indien i 1800 tallet hvor Britterne havde koloniseret landet, var der mange golfbaner, fordi englænderne kunne lide at spille golf. Men der var også mange aber. Ved en golfbane, hvor englænderne spillede golf begyndte aberne at tage boldene når en spiller havde slået til den. Først satte englænderne hegn op og spillede så videre, men aberne kravlede bare over hegnet og tog boldene når englænderne havde skudt til bolden. Til sidst indså englænderne at det bedste ville være at spille videre der hvor aberne lagde boldene.

Lige meget hvad naturen/livet gør ved én, er det dumt at kæmpe imod, bedre at accepterer tingene og spille videre derfra. Spillet bliver ikke det samme, men det nye spil, bliver ikke nødvendigvis dårligere.

Et andet citat, lyder: Livet er danseren, du er dansen.  

Mange politikere kunne anno 2018 lære meget af dette. I disse tider med meget store udfordringer med miljøet og klimaet. Hvor vi i virkeligheden skal ændre vores forbrugsvaner ganske markant, hvis menneskeheden på sigt skal overleve. Måske ville det ikke være så tosset, hvis alle mennesker på jorden tog lidt af Henry David Thoreau til sig og indså at meget nødvendigvis ikke er bedre.

‘Lige meget hvor du går hen er du der’, er udkommet på Borgen og kan lånes på biblioteket. Men som sagt er det bedre at eje denne bog, da den er god at vende tilbage til. En opfordring er hermed givet videre.

 

Samarbejdskraft med BHG!

Samarbejdskraft med BHG!

Interview bragt i magasinet Brugeren 2018

”Fordi jeg holder af dig, vil jeg fraråde dig at gå ind i branchen, men fordi jeg kender branchen, vil jeg bede dig om at gå ind i den.”

”Sådan sagde Ingrid engang til mig”, siger Lasse, når jeg spørger ind til hvilken forandring han ønsker se ske i branchen.

Jeg taler med Lasse Pagh fra DHO og Ingrid Petersen fra BHG om det nye fællesskab de nu etablerer med hinanden, og om det fælles fodslag de har haft igennem årene. ”Det er en meget naturlig bevægelse for os i BHG og DHO, at række ud efter hinanden i et formaliseret fællesskab. Vi har kendt hinanden i årtier. Du kan nærmest sige, at jeg er vokset op og er blevet formet i lyset af Ingrids viden, råd og vejledning.”, siger Lasse.

 

Hvad ønsker I at opnå via jeres nye fællesskab?

Og Lasse fortsætter, ”Drømmen er, at når vi opdager at et menneske har brug for hjælp, så anerkender vi, at vi alle kan have eller få brug for hjælp. Det hedder vist empati! Det handler om at sætte sig i hinandens sted.

Når man møder et menneske med behov for hjælp, kan indlevelsen i deres situation føles både ubehagelig og smertefuld. Mange undviger og går videre. Og når den dårlige smag i munden rammer, efter at have efterladt et menneske i nød, kan man kan vælge enten at gå tilbage for at hjælpe, eller man kan retfærdiggøre det for sig selv med forklaringer som, at ”det nytter alligevel ikke” eller ”jeg bidrager allerede mere end rigeligt (skat)” eller ”naturens orden medfører et vis menneskeligt spild, og sådan er det bare”.

Ofte rummer vi ikke når det kommer for tæt på, og vi kategoriserer hinanden for at kunne være i det.

 

Kategorier som ”De psykiske syge”, ”De arbejdsløse” eller aktuelt ”De handicappede”. Vi får skabt en afstand mellem os selv og ’de andre’ – og så bliver det farligt! For det er altid de andres skyld! Selv har jeg bemærket, at handicappede er meget sprængfarlige! Især ynder de at sprænge de kommunale budgetter – og dét i en udstrækning så kommunerne landet over synes, at være ramt af en ren terrorbølge!

I kategoriseringen forvandles det enkelte menneskes behov for en håndsrækning, til at være et samfundsproblem hvor fx besparelser bliver argumentet, der fjerner den dårlig smag i munden. Konsekvensen er, at vi dehumaniserer, og går fra empati til uværdige beregninger. Så jeg funderer..” siger Lasse. ”Hvad skal vi med et samfund, hvis det ikke favner os når vi har mest brug for det?

Og så er det at jeg kommer i tanke om Ingrid, og tænker: vi kan ikke bare gå videre! Vi er nødt til at begynde her.”

 

Ingrid fortsætter: ”Så når vi nu fordyber vores samarbejde i et fællesskab, er det også vores udtryk, for at ’nok er nok’ nu. Og at vi ønsker at intensivere og forøge vores kræfter ved at forene dem, i indsatsen om at skabe positiv forandring for vores borgere i deres BPA-ordninger.”

 

’Mennesket først!’

”Hvad blev der egentlig af begreber som livskvalitet og værdighed? Når samfundsmodellen tager form af en maskine, og mennesker aldrig vil kunne reduceres til at være tandhjul i denne maskine, ja så smides vi ud i rodebunken af mennesker, vi ikke kunne tilpasse maskineriet.

Falder man uden for systemet, falder man helt ud af sammenhæng.

 

Og dehumaniseringen bevirker, at almene normer og medmenneskeligt hensyn sættes ud af kraft.”, siger Lasse – der nøje har fulgt den samfundsmæssige udvikling – også i kraft af sin uddannelse i offentlig forvaltning.

Når jeg spørger Ingrid, hvad medlemmerne og borgerne udtrykker som deres største behov, svarer hun: ”Oplevelsen af at være i centrum som mennesker – også i BPA-ordningen. At de oplever, at vi arbejder rundt om og supporter dem – sammen med dem. Med respekt for deres liv og hverdag. Lasse supplerer: ”Vi ønsker at bringe mennesket tilbage i hjælpeordningen! Og med det, mener vi noget så jordnært som at indsatsen rettes mod det gode liv for borgeren, og det gode arbejdsliv for hjælperen.”

 

Og hvad med de hviskende stemmer?

I har fortalt mig, at hviskende røster siger: ”Kan man overhovedet det?” Hvad er jeres svar på det? ”Ja, det er et relevant spørgsmål, som har et meget klart svar: kan man lade vær!? Og du kan da tro, at vi har vendt det – især i forhold til vores metode og organisering.

Det argument der bliver ved at vinde, er de mennesker, som vi ønsker, at gøre en stærk indsats for – nemlig vores medlemmer og borgere.

 

Den er ikke længere!”, understreger Lasse dedikeret.

Og når jeg spørger dem hvad det er, de netop kan i fællesskab, tager Ingrid ivrigt ordet: ”Der er rigtigt mange der gør en rigtig god indsats, men ingen kan være i tvivl om, at der kan gøres rigtigt meget mere på flere fronter. Fokus i BHG og DHO er rettet mod ’Det levede liv’ og de konkrete betingelser hos den enkelte BPA bruger og dennes hjælpere. Vi ser et behov, og opfatter vores indsats som et supplement til det store arbejde, der allerede foregår i organisationer og foreninger rundt omkring i det danske land.

BHG har snart 20 års erfaring med støtte og vejledning af kommuner, brugere og hjælpere men har som så mange andre aktører oplevet, at det stigende omfang af problemstillinger i branchen også har øget behovet for administrative ressourcer. Tiden har vist, at nye problemer kræver nye løsninger.

For BHG betyder det, at vi via fællesskabet med DHO, kan videreudvikle muligheder vi ellers ikke ville have.

 

Og fællesskabet mellem DHO, BHG og den enkelte borger danner en stærk platform for samarbejdet omkring borgerens ordning og den enkelte kommune, som BHG ikke kunne tilbyde alene. Så der er kommet flere blomster i buketten vi tilbyder!”

Og hun fortsætter: ”Vores vision – som manifesterer sig allerede nu – bygger på, at skabe sammenhæng imellem forhold og erfaringsdannelser som løbende udspiller sig i den enkelte BPA-ordning, den juridiske og faglige rådgivning, der tilbydes i BHG og DHO regi, samt vores politiske og værdibaserede standpunkt.

Lasse siger til sidst: ”BHG og DHO fungerer begge ved, at mennesker er gået sammen om at skabe fælles ressourcer. Arbejdsgiver-, rådgivnings- og vejledningsressourcer der manifesterer sig gennem faglige og sociale arrangementer. Ånden, håbet og troen er, at vi gennem forening af alle kræfter, skaber så tryg en ramme som muligt om den enkelte BPA-brugers selvstændige livsførelse.

 

 

Vi udvikler pt. på en krise og sorg handlingsplan

Vi udvikler pt. på en krise og sorg handlingsplan

I DHO udvikler vi pt. på en krise og sorg handlingsplan

Ind i mellem i livet, kommer vi ud for oplevelser der kan være svære at håndtere. Ingen ved hvor lang tid vi har på denne jord. 
Det er noget vi forholder os helt bevidst til – og ofte – her i Din Hjælperordning.

Det betyder at vi også helt bevidst forholder os til, hvad vi gør – borgere, hjælpere, ledere – når vi oplever noget, som kan være svært at gennemleve, og leve videre fra. Og dét er vi nu ved at omsætte i en handlingsplan.

Som altid, ønsker vi at inddrage jer alle i DHO, i væsentlige og vitale fælles anliggender. Så vi tager jer nu med på råd:

– Hvad ku’ du tænke dig var med af emner i denne handlingsplan?

– Hvad frygter du fx at stå med alene?

– Er der bestemte krisesituationer som du ved kan opstå, og gerne vil vide hvordan du kan takle ?

– Hvilke spørgsmål kunne du tænke dig svaret på via handlingsplanen?

– Hvad synes du at vi simpelthen ikke må misse at få med?

Vær fri til at svare fra både borger og hjælperes perspektiv – det kan godt åbne for nyttige vinkler og indspark 😉 Skriv meget gerne til os! 😉

Tip os også gerne om mennesker, som du oplever har noget godt på hjerte i denne sammenhæng.

Lad os passe godt på hinanden!

Pernille og Lasse