DIT LIV!
Din Hjælperordning

 

 

 

 

 

 

“Jeg oplever DHO som en ærlig og fleksibel arbejdsgiver, der forsøger at sætte mennesket før paragrafferne. Det gør at jeg føler mig værdsat.”

Hjælper, Zakarias Scharff

 

 

Ville alle ikke kæmpe for en unik individuel BPA-ordning, hvis det handlede om dem..

 

 

 

”Det er faktisk ret livsbekræftende, når min borger siger til mig: ”Hva’ så? Ska’ vi ud og løbe?“ Det reducerer mine egne bekymringer, omgående!”

Hjælper, Mads Sørensen

 

 

Easy Import

One-Page Websites

Nam consulatu expetendis ad, ut simul invidunt cum Eos facete maiorum corpora nereum

View More

Easy Import

One-Page Websites

Nam consulatu expetendis ad, ut simul invidunt cum Eos facete maiorum corpora nereum

View More

Anmeldelse af Bo af Skam og Blank - Norske tv-serier på dit fjernsyn. 🧐👀📺
Måske er man ikke helt ung mere. Måske er de grå hår ved at finde vej til tindingerne eller også er man ved at blive skaldet. Men ung har man været, og hvis man stadig er det og ikke har set ‘Skam’ og ‘Blank’ de to norske tv-serier om gymnasietiden og årene lige efter, er det med at komme i gang. ‘Skam’ fra 2017 blev et verdensomspændende hit og gjorde dens skuespillere til verdensstjerner på et øjeblik. Serien er med rette blevet kaldt én af verdens bedste ungdomsserier og man forstår hvorfor. Følelserne er universelle, hverdagssituationerne som bliver skildret er realistiske og poetiske og rammer lige i øjet. Alle kan se med, om du bor i Los Angeles eller Berlin, Oslo, Athen eller København.

Serien handler kort fortalt om en gruppe gymnasieelever på Hartvig Nissen
skole på Frogner i Oslo; deres problemer med kærlighed, venskaber, mobning, studieliv, seksualitet, religion, psykiske lidelser med mere. Der er fire sæsoner i serien, hvor hver sæson har en forskellig hovedperson man følger. I første sæson er det pigen Eva, det handler om, man følger hendes forhold til kæresten Jonas og veninderne Noora, Sana, Vilde og Chris. Anden sæson følger især Noora og hendes beundrer, den lækre fyr William, og roommate Eskild, i tredje sæson er det Isak seerne følger, hans udfordringer med at springe ud som homoseksuel og hans forhold til fyren Even, som er bipolar. Fortællingen om deres forhold og forelskelse kommer således også ind på tabuer, fordomme og udfordringer i forbindelse med seksualitet og psykisk sygdom. I fjerde og sidste sæson er hovedpersonen muslimske Sana, som forsøger at finde balancen mellem sin religion, kærligheden og sit norske teenageliv. Først umiddelbart før en ny sæson starter, præsenteres den nye hovedperson for seerne. Seriens persongalleri væver sig ind og ud af hinanden på en realistisk og nænsom måde. Med seeren i øjenhøjde. ‘Skam’ fortæller altså om, hvordan det er at være teenager i vores tid, med mobiltelefoner, Facebook, indvandring, psykiske lidelser, osv. Samt hvilke problemstillinger man som ungt menneske står overfor.

I en statistik, kan man læse at da serien først rullede over skærmen, var knap 3 ud af 10 Skam-seere er fra Danmark. Sidenhen har serien fået international succes, fra Kina til Australien, USA og resten af Europa. ‘Skam’ er blevet kaldt tidens bedste ungdomsserie, blandt andet pga. dens nyskabende metoder til at fange seeren i realtid ved inddragelse af de sociale medier. Det har ført til at flere har troet at karaktererne var virkelige mennesker.

Det er ikke let at være ung og tit når man står i en svær situation, kan historier være som et spejl. Her er ‘Skam’ nærværende og rigtigt TV. Fortsættelsen ‘Blank’ om en måske endnu svære tid; årene efter gymnasiet, HF, eller hvilken ungdomsuddannelse man måske har taget, rammer ligeså lige i øjet. Ikke så storslået kunstnerisk og med samme nerve som ‘Skam’, men alligevel.
Der er nogle som mener, at grunden til at ‘Skam’ er blevet så populær, er det fordi, at tv-serien er god til at beskrive livet som teenager, en periode, der på godt og ondt fylder meget i de fleste menneskers liv, både i teenageårene og sidenhen, fordi denne periode i livet har stor betydning for den identitet, vi udvikler som mennesker. Så selv om du har rundet de 40, eller 60, er der god grund til at vælge denne serie som din næste serieoplevelse. Og så følge op med ‘Blank’, som et værdigt punktum.
DR indkøbte de to første sæsoner af ‘Skam’ til visning som julekalender på DR 3 i 2016. Sæson 3 blev senere indkøbt til visning i starten af 2017 og netop sidst i 2017 kom 4 og sidste sæson. Den samlede serie på fire sæsoner er nogle af de mest sete programmer på DR TV, hvilket har betydet af DR har forlænget perioden man kan se serien, flere gange. Dette er i sig selv udsædvanligt, set i lyset af at serier og programmer på DR oftest fjernes efter blot en måned. Men den ligger der endnu. I 2020. ‘Skam’ er både i Tyskland, Frankrig, Italien, Spanien, Holland, Belgien og USA blevet genindspillet, men i en tilpasset version til hver enkelt land. I Danmark er de første 3 sæsoner af ‘Skam’ ligeledes blevet produceret som musical og teater.
‘Blank’, efterfølgeren er på 3 sæsoner. Serien er ikke bygget op på samme måde som ‘Skam’, hvor karakterende væver sig ind og ud ad hinanden. Her følger man én hovedperson per afsnit, men hovedpersonerne har ikke kontakt til hinanden.
Mange vil nok huske de forpligtelsesfri sabbatår efter ungdomsuddannelsen. Den sidste mulighed for at dase bekymringsfrit rundt, nyde tilværelsen og udforske sig selv, inden samfundets stramme greb fører én videre i retning mod voksenlivet med det ansvar og de mange beslutninger, som følger med. Men så er der også den anden følelse. Følelsen af at være blank, fuldstændig blank, uden anelse om, hvad man vil med sit liv. Det er netop denne situation, som ‘Blank’ kredser om.

I 1 sæson er det Ella det handler om. Hun befinder sig i limbo. Hun har færdiggjort gymnasiet og får nu tiden til at gå med jobbet i et havecenter. Hun er i konflikt med sig selv, om hun vil tage med kæresten, der allerede er i gang med sin Bachelor til Inden, eller om hun skal blive hjemme. Skal hun lade sig indskrive på universitetet på et studie, som hun ikke ved om hun har lyst til at studere, eller skal hun tage et sabbatår til. Ella er Blank. Som så mange unge, ved hun ikke hvad hun vil. Serien er blevet kritiseret for at have for svage og passive hovedpersoner, men den kritik må naturligvis komme, når man har en hovedperson, der er passiv og som driver rundt. Efter min mening, kan langsomhed og ikke handling også noget.
2 sæson er seriens bedste, efter min mening. Her er det den norsk-tyrkiske Zehra, som læser til farmaceut men i virkeligheden vil lave musik. Hun møder en ung mand fra den norske middelklasse, som gerne vil have hende med på sit bands plade. Zehra laver et remix af et af bandets sange og derfra følger konflikterne med religion, forældreforhold, søskende, klasseforskelle, indvandring, kærlighed, venner, osv.

3 og sidste sæson, følger Markus, der vender hjem til sin hjemby, efter at have boet i Oslo et år. I byen var han gymnasiets seje og populære dreng, med skolens lækreste pige og charmen i behold. Tingene ændrer sig, da han vender hjem. Han får job på en café og møder caféejerens søster. Derfra er scenen sat. Fremragende med pinlige situationer og universel genkendelighed. Seriens skaber, har prøvet at bevare noget situationsrealismen fra ‘Skam’, det lykkedes måske ikke helt, men det skal ikke være grunden til at man ikke finder sin fjernbetjeningen, laver en kop grøn the, måske køber en økologisk vandmelon, skærer den i skiver, putter skiverne i en skål, sætter den ved siden af the kanden og finder ‘Blank’ på DRTV.

‘Skam’ og ‘Blank’ handler om helt almindelige drenge og piger med helt almindelige glæder og sorger i en helt almindelig middelklasse. Det lyder måske helt ualmindeligt kedeligt, men er det ikke. Lige gyldigt hvilken alder man har, så se med.

‘Skam’ og ‘Blank’ kan streames på DRTV. Ganske gratis.
... See MoreSee Less

Se på Facebook

Filmanmeldelse af Bo af Becoming Nobody - Ram Dass

Rygterne om at der er blevet lavet en dokumentarfilm om Ram Dass er sande. På Netflix, ligger allerede den korte sag: ‘Going Home’ fra 2017. Filmen er på omkring 30 minutter og følger Ram Dass i hans hjem på Hawaii, i hans sidste tid på jorden. Den var ikke videre interessant. Nu kommer så denne her film fra 2019 der i grove træk fortæller mere om Ram Dass budskaber end hans liv. Mere indhold end biografi. Dette er i sig selv befriende.

For dem der er interesseret i spirituelle emner, måske har læst om dem, eller praktiser selv, har man undervejs måske stødt på Ram Dass. Her i filmen er han 88 år gammel. Han døde netop 88 år gammel i december 2019.

Kender man ikke til Ram Dass, født Richard Albert, kan det nævnes at han kommer fra en rig jø-disk familie i Boston, blev uddannet psykolog fra Stanford, blev senere professor i psykologi på Harvard og igen senere praktiserende psykolog.

På Harward mødte han i 60’erne Timothy Leary, som introducerede ham for psykedeliske stoffer som LSD. Sammen med Leary udforskede han disse stoffer og tog hunderede vis af gange LSD, som en del i forsøget på at udforske sindet og blive klogere på mystiske oplevelser, eller højde-punktsoplevelser for at bruge den russisk/amerikanske psykolog Abraham Maslows betegnelse for sådanne oplevelser.

I 1967 rejste den unge Richard Albert til Indien og mødte her guruen Neem Karoli Baba, hos hvem han blev decibel og fik navnet Ram Dass. Han lagde stofferne på hylden og 1971 udgav han klassikeren ‘Be Here Now’, der er solgt i millioner af eksemplarer verden over og stadig bliver trykt den dag i dag. Han grundlagde Seva Foundation, en humanitær organisation og op gennem 70’erne, 80’erne, 90’erne og 00’erne, rejste han verden tyndt og gav foredrag, afholdt workshops og retreats og fortsatte med at skrive bøger, 12 i alt, om sit spirituelle arbejde. I 1997 fik han en hjerneblødning der gjorde ham delvist lam, han måtte sidde i kørestol og han mistede tales brug. Han lærte at tale igen og har senere kaldt hans hjerneblødning: ‘A stroke from God’ og ‘A Grace’. I 2004 flyttede han så permanent til Maui på Hawaii, hvor han levede sin sidste tid.

Det er hans ‘Talks’ - foredrag, hans spirituelle virke og hans evne til at viderefører Neem Karoli Babas lære, der har gjort ham elsket og berømt. Selv husker jeg de mange timer jeg lyttede til Ram Dass på kassettebånd i 90’erne. Hans klare, pædagogiske foredrag, fuld af visdom, humor og mod, talte direkte til mit unge hjerte. Jeg er fortsat med at lytte til ham, så da denne film ud-kom på Google Play og ITunes Store, blev jeg selvsagt henrykt.

Filmen har fået titlen ‘Becoming Nobody’, som henviser til det faktum, at vi som mennesker er født ind i livet. Op gennem barndommen, ungdommen, voksenlivet og alderdommen, bliver vi i vores kultur, trænet til at blive ‘Somebody’. Ram Dass foreslår at man går den anden vej. I filmen bliver vi gennem anekdoter fra hans egen spirituelle praksis, klogere på, hvad han mener og han kommer vidt omkring.

Dokumentaren er delt op i enkelte kapitler, med en overskrift. Den starter med Ram Dass’ op-vækst og ungdom, videre ind i voksenlivet, for at slutte af med hans alderdom.

Der er meget stof og tale om døden i filmen. Dette er måske naturligt, da Ram Dass befinder sig i sidste fase af livet, men også naturligt, fordi Ram Dass, gennem hele sit liv, har beskæftiget sig med døden. Han arbejdede meget med døende mennesker, han var ikke bange for den, det som han kaldte menneskehedens største mysterium. Han mente at vi hvis tager døden ind i vores bevidsthed og lever med den som en kammerat, hver dag, kan vi leve mere fuldt og helt nu, i det-te liv som vi har. Endvidere fortæller han, at i dødsøjeblikket falder alt ‘Somebody’ væk, tilbage står ‘Nobody’.

Filmen kommer ikke meget rundt om hans hjerneblødning, der gjorde ham lam i 1997, men han elskede sin rollestol og så sygdommen, som han pådrog sig, som en velsignelse. Mennesket for-andrer sig, som han siger det. Det gjorde han også. Som så mange andre.

Ram Dass var et barn af 60’erne. Ungdomsoprørets positive sider. Østen møder Vesten gennem Ram Dass og yoga og meditation bliver sat på det kulturelle landkort.

Har man snuset til Eckhart Tolle, Hinduisme, Tibetansk Buddhisme, rejst i Indien, været optaget af Lars Muhl eller kender lidt til mindfullness, yoga og meditation finder man i Ram Dass en mand der rummer det hele. Igen. Du behøver ikke sidde i en hule i Himalaya, afsondret for verden for at praktisere et spirituelt liv. Du kan praktisere i den største og travleste by. I provinsen og på lan-det. Måske kender man slet ikke til nogen af delene, men har det fint med Barnaby og X-faktor, hvis det er tilfældet, er denne film lige noget. Filmen er ikke kedelig eller selvhøjtidelig, taler ikke ned eller over hovedet på sin tilskuer, nej den er pædagogisk, fin og introducerer Ram Dass på en ordenligt måde. Måske savner man mere stof fra de sene år, men okay, det kan man få på en anden måde.

‘Becoming Nobody’ kan lejes eller købes hos Google Play, iTunes og Vimeo og streames direkte til dit fjernsyn, hvis du har en Chromecast. Namaste.
... See MoreSee Less

Se på Facebook

Når jeg holder foredrag, er det for at oplyse om, hvor smukt og dyrebart livet er – med vores frihed, og alle de muligheder vi har – men også om, hvor sårbart det egentlig er.

Tænk hvis folk levede fuldt ud bevidst og nærværende hver eneste dag, for der er jo ingen garanti for, at vi vågner i morgen. Det er der jo mange, der ikke gør..

Det er helt op til os selv, hvad vi vil med og tænker om livet, da vi skaber vores egen virkelighed. Det handler om at tage sig selv seriøst, inden livet bliver alvorligt, for det gør det uden tvivl, og jo bedre du kender dig selv, jo nemmere kan du tackle den krise/lidelse, der opstår i dit hoved.

- Peter Bleis, Borger i Din Hjælperordning


I dag har Peter sin egen foredragsvirksomhed, hvor han også fortæller om sit livs største transformation: ulykken, lammelsen, hans ukuelige livsgejst og dét at hive sig selv igennem livets sejeste stunder.

Kontakt ham for foredrag på: 4052 8411 og via mail:
p-bleis@hotmail.com. Og så er han på LinkedIn, Facebook og Instagram - alt sammen under: Peter Bleis.

Vi skaber muligheder,
hvor du troede, der ingen var!

Din Hjælperordning
DIT LIV!

Vær med!

Din-Hjælperordning.DK
Linkedin.com/company/din-hjælperordning/
... See MoreSee Less

Se på Facebook

 

 

BORGER

Læs mere

 

 

HJÆLPER

Læs mere

 

 

KOMMUNE

Læs mere

Pstttt!

Har du hørt det?

Vi tilgår overenskomst med FOA 1. oktober

Coronavirus/Covid-19
Tjek updates her!

DIT LIV!
Din Hjælperordning

 

Godkendt af socialtilsynet!

 

Check Our

Our Services

Read More

Check Our

Our Services

Read More

DIT LIV!
Din Hjælperordning

 

 

 

 

“Jeg oplever DHO som en ærlig og fleksibel arbejdsgiver, der forsøger at sætte mennesket før paragrafferne. Det gør at jeg føler mig værdsat.”

Hjælper, Zakarias Scharff

 

 

 

“Når du står i kampen mod forvaltningsmonsteret og har brug for rygdækning – så er DHO et sikkert valg.”

Jens Lund
Har sin BPA-Ordning hos DHO

 

 

 

Ville alle ikke kæmpe for en unik individuel BPA-ordning, hvis det handlede om dem..

 

 

 

 

”Det er faktisk ret livsbekræftende, når min borger siger til mig: ”Hva’ så? Ska’ vi ud og løbe?“ Det reducerer mine egne bekymringer, omgående!”

Hjælper, Mads Sørensen

 

 

 

Easy Import

One-Page Websites

Nam consulatu expetendis ad, ut simul invidunt cum Eos facete maiorum corpora nereum

View More

Easy Import

One-Page Websites

Nam consulatu expetendis ad, ut simul invidunt cum Eos facete maiorum corpora nereum

View More

Anmeldelse af Bo af Skam og Blank - Norske tv-serier på dit fjernsyn. 🧐👀📺
Måske er man ikke helt ung mere. Måske er de grå hår ved at finde vej til tindingerne eller også er man ved at blive skaldet. Men ung har man været, og hvis man stadig er det og ikke har set ‘Skam’ og ‘Blank’ de to norske tv-serier om gymnasietiden og årene lige efter, er det med at komme i gang. ‘Skam’ fra 2017 blev et verdensomspændende hit og gjorde dens skuespillere til verdensstjerner på et øjeblik. Serien er med rette blevet kaldt én af verdens bedste ungdomsserier og man forstår hvorfor. Følelserne er universelle, hverdagssituationerne som bliver skildret er realistiske og poetiske og rammer lige i øjet. Alle kan se med, om du bor i Los Angeles eller Berlin, Oslo, Athen eller København.

Serien handler kort fortalt om en gruppe gymnasieelever på Hartvig Nissen
skole på Frogner i Oslo; deres problemer med kærlighed, venskaber, mobning, studieliv, seksualitet, religion, psykiske lidelser med mere. Der er fire sæsoner i serien, hvor hver sæson har en forskellig hovedperson man følger. I første sæson er det pigen Eva, det handler om, man følger hendes forhold til kæresten Jonas og veninderne Noora, Sana, Vilde og Chris. Anden sæson følger især Noora og hendes beundrer, den lækre fyr William, og roommate Eskild, i tredje sæson er det Isak seerne følger, hans udfordringer med at springe ud som homoseksuel og hans forhold til fyren Even, som er bipolar. Fortællingen om deres forhold og forelskelse kommer således også ind på tabuer, fordomme og udfordringer i forbindelse med seksualitet og psykisk sygdom. I fjerde og sidste sæson er hovedpersonen muslimske Sana, som forsøger at finde balancen mellem sin religion, kærligheden og sit norske teenageliv. Først umiddelbart før en ny sæson starter, præsenteres den nye hovedperson for seerne. Seriens persongalleri væver sig ind og ud af hinanden på en realistisk og nænsom måde. Med seeren i øjenhøjde. ‘Skam’ fortæller altså om, hvordan det er at være teenager i vores tid, med mobiltelefoner, Facebook, indvandring, psykiske lidelser, osv. Samt hvilke problemstillinger man som ungt menneske står overfor.

I en statistik, kan man læse at da serien først rullede over skærmen, var knap 3 ud af 10 Skam-seere er fra Danmark. Sidenhen har serien fået international succes, fra Kina til Australien, USA og resten af Europa. ‘Skam’ er blevet kaldt tidens bedste ungdomsserie, blandt andet pga. dens nyskabende metoder til at fange seeren i realtid ved inddragelse af de sociale medier. Det har ført til at flere har troet at karaktererne var virkelige mennesker.

Det er ikke let at være ung og tit når man står i en svær situation, kan historier være som et spejl. Her er ‘Skam’ nærværende og rigtigt TV. Fortsættelsen ‘Blank’ om en måske endnu svære tid; årene efter gymnasiet, HF, eller hvilken ungdomsuddannelse man måske har taget, rammer ligeså lige i øjet. Ikke så storslået kunstnerisk og med samme nerve som ‘Skam’, men alligevel.
Der er nogle som mener, at grunden til at ‘Skam’ er blevet så populær, er det fordi, at tv-serien er god til at beskrive livet som teenager, en periode, der på godt og ondt fylder meget i de fleste menneskers liv, både i teenageårene og sidenhen, fordi denne periode i livet har stor betydning for den identitet, vi udvikler som mennesker. Så selv om du har rundet de 40, eller 60, er der god grund til at vælge denne serie som din næste serieoplevelse. Og så følge op med ‘Blank’, som et værdigt punktum.
DR indkøbte de to første sæsoner af ‘Skam’ til visning som julekalender på DR 3 i 2016. Sæson 3 blev senere indkøbt til visning i starten af 2017 og netop sidst i 2017 kom 4 og sidste sæson. Den samlede serie på fire sæsoner er nogle af de mest sete programmer på DR TV, hvilket har betydet af DR har forlænget perioden man kan se serien, flere gange. Dette er i sig selv udsædvanligt, set i lyset af at serier og programmer på DR oftest fjernes efter blot en måned. Men den ligger der endnu. I 2020. ‘Skam’ er både i Tyskland, Frankrig, Italien, Spanien, Holland, Belgien og USA blevet genindspillet, men i en tilpasset version til hver enkelt land. I Danmark er de første 3 sæsoner af ‘Skam’ ligeledes blevet produceret som musical og teater.
‘Blank’, efterfølgeren er på 3 sæsoner. Serien er ikke bygget op på samme måde som ‘Skam’, hvor karakterende væver sig ind og ud ad hinanden. Her følger man én hovedperson per afsnit, men hovedpersonerne har ikke kontakt til hinanden.
Mange vil nok huske de forpligtelsesfri sabbatår efter ungdomsuddannelsen. Den sidste mulighed for at dase bekymringsfrit rundt, nyde tilværelsen og udforske sig selv, inden samfundets stramme greb fører én videre i retning mod voksenlivet med det ansvar og de mange beslutninger, som følger med. Men så er der også den anden følelse. Følelsen af at være blank, fuldstændig blank, uden anelse om, hvad man vil med sit liv. Det er netop denne situation, som ‘Blank’ kredser om.

I 1 sæson er det Ella det handler om. Hun befinder sig i limbo. Hun har færdiggjort gymnasiet og får nu tiden til at gå med jobbet i et havecenter. Hun er i konflikt med sig selv, om hun vil tage med kæresten, der allerede er i gang med sin Bachelor til Inden, eller om hun skal blive hjemme. Skal hun lade sig indskrive på universitetet på et studie, som hun ikke ved om hun har lyst til at studere, eller skal hun tage et sabbatår til. Ella er Blank. Som så mange unge, ved hun ikke hvad hun vil. Serien er blevet kritiseret for at have for svage og passive hovedpersoner, men den kritik må naturligvis komme, når man har en hovedperson, der er passiv og som driver rundt. Efter min mening, kan langsomhed og ikke handling også noget.
2 sæson er seriens bedste, efter min mening. Her er det den norsk-tyrkiske Zehra, som læser til farmaceut men i virkeligheden vil lave musik. Hun møder en ung mand fra den norske middelklasse, som gerne vil have hende med på sit bands plade. Zehra laver et remix af et af bandets sange og derfra følger konflikterne med religion, forældreforhold, søskende, klasseforskelle, indvandring, kærlighed, venner, osv.

3 og sidste sæson, følger Markus, der vender hjem til sin hjemby, efter at have boet i Oslo et år. I byen var han gymnasiets seje og populære dreng, med skolens lækreste pige og charmen i behold. Tingene ændrer sig, da han vender hjem. Han får job på en café og møder caféejerens søster. Derfra er scenen sat. Fremragende med pinlige situationer og universel genkendelighed. Seriens skaber, har prøvet at bevare noget situationsrealismen fra ‘Skam’, det lykkedes måske ikke helt, men det skal ikke være grunden til at man ikke finder sin fjernbetjeningen, laver en kop grøn the, måske køber en økologisk vandmelon, skærer den i skiver, putter skiverne i en skål, sætter den ved siden af the kanden og finder ‘Blank’ på DRTV.

‘Skam’ og ‘Blank’ handler om helt almindelige drenge og piger med helt almindelige glæder og sorger i en helt almindelig middelklasse. Det lyder måske helt ualmindeligt kedeligt, men er det ikke. Lige gyldigt hvilken alder man har, så se med.

‘Skam’ og ‘Blank’ kan streames på DRTV. Ganske gratis.
... See MoreSee Less

Se på Facebook

Filmanmeldelse af Bo af Becoming Nobody - Ram Dass

Rygterne om at der er blevet lavet en dokumentarfilm om Ram Dass er sande. På Netflix, ligger allerede den korte sag: ‘Going Home’ fra 2017. Filmen er på omkring 30 minutter og følger Ram Dass i hans hjem på Hawaii, i hans sidste tid på jorden. Den var ikke videre interessant. Nu kommer så denne her film fra 2019 der i grove træk fortæller mere om Ram Dass budskaber end hans liv. Mere indhold end biografi. Dette er i sig selv befriende.

For dem der er interesseret i spirituelle emner, måske har læst om dem, eller praktiser selv, har man undervejs måske stødt på Ram Dass. Her i filmen er han 88 år gammel. Han døde netop 88 år gammel i december 2019.

Kender man ikke til Ram Dass, født Richard Albert, kan det nævnes at han kommer fra en rig jø-disk familie i Boston, blev uddannet psykolog fra Stanford, blev senere professor i psykologi på Harvard og igen senere praktiserende psykolog.

På Harward mødte han i 60’erne Timothy Leary, som introducerede ham for psykedeliske stoffer som LSD. Sammen med Leary udforskede han disse stoffer og tog hunderede vis af gange LSD, som en del i forsøget på at udforske sindet og blive klogere på mystiske oplevelser, eller højde-punktsoplevelser for at bruge den russisk/amerikanske psykolog Abraham Maslows betegnelse for sådanne oplevelser.

I 1967 rejste den unge Richard Albert til Indien og mødte her guruen Neem Karoli Baba, hos hvem han blev decibel og fik navnet Ram Dass. Han lagde stofferne på hylden og 1971 udgav han klassikeren ‘Be Here Now’, der er solgt i millioner af eksemplarer verden over og stadig bliver trykt den dag i dag. Han grundlagde Seva Foundation, en humanitær organisation og op gennem 70’erne, 80’erne, 90’erne og 00’erne, rejste han verden tyndt og gav foredrag, afholdt workshops og retreats og fortsatte med at skrive bøger, 12 i alt, om sit spirituelle arbejde. I 1997 fik han en hjerneblødning der gjorde ham delvist lam, han måtte sidde i kørestol og han mistede tales brug. Han lærte at tale igen og har senere kaldt hans hjerneblødning: ‘A stroke from God’ og ‘A Grace’. I 2004 flyttede han så permanent til Maui på Hawaii, hvor han levede sin sidste tid.

Det er hans ‘Talks’ - foredrag, hans spirituelle virke og hans evne til at viderefører Neem Karoli Babas lære, der har gjort ham elsket og berømt. Selv husker jeg de mange timer jeg lyttede til Ram Dass på kassettebånd i 90’erne. Hans klare, pædagogiske foredrag, fuld af visdom, humor og mod, talte direkte til mit unge hjerte. Jeg er fortsat med at lytte til ham, så da denne film ud-kom på Google Play og ITunes Store, blev jeg selvsagt henrykt.

Filmen har fået titlen ‘Becoming Nobody’, som henviser til det faktum, at vi som mennesker er født ind i livet. Op gennem barndommen, ungdommen, voksenlivet og alderdommen, bliver vi i vores kultur, trænet til at blive ‘Somebody’. Ram Dass foreslår at man går den anden vej. I filmen bliver vi gennem anekdoter fra hans egen spirituelle praksis, klogere på, hvad han mener og han kommer vidt omkring.

Dokumentaren er delt op i enkelte kapitler, med en overskrift. Den starter med Ram Dass’ op-vækst og ungdom, videre ind i voksenlivet, for at slutte af med hans alderdom.

Der er meget stof og tale om døden i filmen. Dette er måske naturligt, da Ram Dass befinder sig i sidste fase af livet, men også naturligt, fordi Ram Dass, gennem hele sit liv, har beskæftiget sig med døden. Han arbejdede meget med døende mennesker, han var ikke bange for den, det som han kaldte menneskehedens største mysterium. Han mente at vi hvis tager døden ind i vores bevidsthed og lever med den som en kammerat, hver dag, kan vi leve mere fuldt og helt nu, i det-te liv som vi har. Endvidere fortæller han, at i dødsøjeblikket falder alt ‘Somebody’ væk, tilbage står ‘Nobody’.

Filmen kommer ikke meget rundt om hans hjerneblødning, der gjorde ham lam i 1997, men han elskede sin rollestol og så sygdommen, som han pådrog sig, som en velsignelse. Mennesket for-andrer sig, som han siger det. Det gjorde han også. Som så mange andre.

Ram Dass var et barn af 60’erne. Ungdomsoprørets positive sider. Østen møder Vesten gennem Ram Dass og yoga og meditation bliver sat på det kulturelle landkort.

Har man snuset til Eckhart Tolle, Hinduisme, Tibetansk Buddhisme, rejst i Indien, været optaget af Lars Muhl eller kender lidt til mindfullness, yoga og meditation finder man i Ram Dass en mand der rummer det hele. Igen. Du behøver ikke sidde i en hule i Himalaya, afsondret for verden for at praktisere et spirituelt liv. Du kan praktisere i den største og travleste by. I provinsen og på lan-det. Måske kender man slet ikke til nogen af delene, men har det fint med Barnaby og X-faktor, hvis det er tilfældet, er denne film lige noget. Filmen er ikke kedelig eller selvhøjtidelig, taler ikke ned eller over hovedet på sin tilskuer, nej den er pædagogisk, fin og introducerer Ram Dass på en ordenligt måde. Måske savner man mere stof fra de sene år, men okay, det kan man få på en anden måde.

‘Becoming Nobody’ kan lejes eller købes hos Google Play, iTunes og Vimeo og streames direkte til dit fjernsyn, hvis du har en Chromecast. Namaste.
... See MoreSee Less

Se på Facebook

Når jeg holder foredrag, er det for at oplyse om, hvor smukt og dyrebart livet er – med vores frihed, og alle de muligheder vi har – men også om, hvor sårbart det egentlig er.

Tænk hvis folk levede fuldt ud bevidst og nærværende hver eneste dag, for der er jo ingen garanti for, at vi vågner i morgen. Det er der jo mange, der ikke gør..

Det er helt op til os selv, hvad vi vil med og tænker om livet, da vi skaber vores egen virkelighed. Det handler om at tage sig selv seriøst, inden livet bliver alvorligt, for det gør det uden tvivl, og jo bedre du kender dig selv, jo nemmere kan du tackle den krise/lidelse, der opstår i dit hoved.

- Peter Bleis, Borger i Din Hjælperordning


I dag har Peter sin egen foredragsvirksomhed, hvor han også fortæller om sit livs største transformation: ulykken, lammelsen, hans ukuelige livsgejst og dét at hive sig selv igennem livets sejeste stunder.

Kontakt ham for foredrag på: 4052 8411 og via mail:
p-bleis@hotmail.com. Og så er han på LinkedIn, Facebook og Instagram - alt sammen under: Peter Bleis.

Vi skaber muligheder,
hvor du troede, der ingen var!

Din Hjælperordning
DIT LIV!

Vær med!

Din-Hjælperordning.DK
Linkedin.com/company/din-hjælperordning/
... See MoreSee Less

Se på Facebook

 

 

BORGER

Læs mere

 

 

HJÆLPER

Læs mere

 

 

KOMMUNE

Læs mere

 

Godkendt af socialtilsynet!

 

Coronavirus/Covid-19
Tjek updates her!

DIT LIV!
Din Hjælperordning

Check Our

Our Services

Read More

Pstttt!

Har du hørt det?

Vi tilgår overenskomst med FOA 1. oktober

Check Our

Our Services

Read More

DIT LIV!
Din Hjælperordning

 

 

 

 

“Jeg oplever DHO som en ærlig og fleksibel arbejdsgiver, der forsøger at sætte mennesket før paragrafferne. Det gør at jeg føler mig værdsat.”

Hjælper, Zakarias Scharff

 

“Når du står i kampen mod forvaltningsmonsteret og har brug for rygdækning – så er DHO et sikkert valg.”

Jens Lund
Har sin BPA-Ordning hos DHO

 

Ville alle ikke kæmpe for en unik individuel BPA-ordning, hvis det handlede om dem..

 

 

”Det er faktisk ret livsbekræftende, når min borger siger til mig: ”Hva’ så? Ska’ vi ud og løbe?“ Det reducerer mine egne bekymringer, omgående!”

Hjælper, Mads Sørensen

Anmeldelse af Bo af Skam og Blank - Norske tv-serier på dit fjernsyn. 🧐👀📺
Måske er man ikke helt ung mere. Måske er de grå hår ved at finde vej til tindingerne eller også er man ved at blive skaldet. Men ung har man været, og hvis man stadig er det og ikke har set ‘Skam’ og ‘Blank’ de to norske tv-serier om gymnasietiden og årene lige efter, er det med at komme i gang. ‘Skam’ fra 2017 blev et verdensomspændende hit og gjorde dens skuespillere til verdensstjerner på et øjeblik. Serien er med rette blevet kaldt én af verdens bedste ungdomsserier og man forstår hvorfor. Følelserne er universelle, hverdagssituationerne som bliver skildret er realistiske og poetiske og rammer lige i øjet. Alle kan se med, om du bor i Los Angeles eller Berlin, Oslo, Athen eller København.

Serien handler kort fortalt om en gruppe gymnasieelever på Hartvig Nissen
skole på Frogner i Oslo; deres problemer med kærlighed, venskaber, mobning, studieliv, seksualitet, religion, psykiske lidelser med mere. Der er fire sæsoner i serien, hvor hver sæson har en forskellig hovedperson man følger. I første sæson er det pigen Eva, det handler om, man følger hendes forhold til kæresten Jonas og veninderne Noora, Sana, Vilde og Chris. Anden sæson følger især Noora og hendes beundrer, den lækre fyr William, og roommate Eskild, i tredje sæson er det Isak seerne følger, hans udfordringer med at springe ud som homoseksuel og hans forhold til fyren Even, som er bipolar. Fortællingen om deres forhold og forelskelse kommer således også ind på tabuer, fordomme og udfordringer i forbindelse med seksualitet og psykisk sygdom. I fjerde og sidste sæson er hovedpersonen muslimske Sana, som forsøger at finde balancen mellem sin religion, kærligheden og sit norske teenageliv. Først umiddelbart før en ny sæson starter, præsenteres den nye hovedperson for seerne. Seriens persongalleri væver sig ind og ud af hinanden på en realistisk og nænsom måde. Med seeren i øjenhøjde. ‘Skam’ fortæller altså om, hvordan det er at være teenager i vores tid, med mobiltelefoner, Facebook, indvandring, psykiske lidelser, osv. Samt hvilke problemstillinger man som ungt menneske står overfor.

I en statistik, kan man læse at da serien først rullede over skærmen, var knap 3 ud af 10 Skam-seere er fra Danmark. Sidenhen har serien fået international succes, fra Kina til Australien, USA og resten af Europa. ‘Skam’ er blevet kaldt tidens bedste ungdomsserie, blandt andet pga. dens nyskabende metoder til at fange seeren i realtid ved inddragelse af de sociale medier. Det har ført til at flere har troet at karaktererne var virkelige mennesker.

Det er ikke let at være ung og tit når man står i en svær situation, kan historier være som et spejl. Her er ‘Skam’ nærværende og rigtigt TV. Fortsættelsen ‘Blank’ om en måske endnu svære tid; årene efter gymnasiet, HF, eller hvilken ungdomsuddannelse man måske har taget, rammer ligeså lige i øjet. Ikke så storslået kunstnerisk og med samme nerve som ‘Skam’, men alligevel.
Der er nogle som mener, at grunden til at ‘Skam’ er blevet så populær, er det fordi, at tv-serien er god til at beskrive livet som teenager, en periode, der på godt og ondt fylder meget i de fleste menneskers liv, både i teenageårene og sidenhen, fordi denne periode i livet har stor betydning for den identitet, vi udvikler som mennesker. Så selv om du har rundet de 40, eller 60, er der god grund til at vælge denne serie som din næste serieoplevelse. Og så følge op med ‘Blank’, som et værdigt punktum.
DR indkøbte de to første sæsoner af ‘Skam’ til visning som julekalender på DR 3 i 2016. Sæson 3 blev senere indkøbt til visning i starten af 2017 og netop sidst i 2017 kom 4 og sidste sæson. Den samlede serie på fire sæsoner er nogle af de mest sete programmer på DR TV, hvilket har betydet af DR har forlænget perioden man kan se serien, flere gange. Dette er i sig selv udsædvanligt, set i lyset af at serier og programmer på DR oftest fjernes efter blot en måned. Men den ligger der endnu. I 2020. ‘Skam’ er både i Tyskland, Frankrig, Italien, Spanien, Holland, Belgien og USA blevet genindspillet, men i en tilpasset version til hver enkelt land. I Danmark er de første 3 sæsoner af ‘Skam’ ligeledes blevet produceret som musical og teater.
‘Blank’, efterfølgeren er på 3 sæsoner. Serien er ikke bygget op på samme måde som ‘Skam’, hvor karakterende væver sig ind og ud ad hinanden. Her følger man én hovedperson per afsnit, men hovedpersonerne har ikke kontakt til hinanden.
Mange vil nok huske de forpligtelsesfri sabbatår efter ungdomsuddannelsen. Den sidste mulighed for at dase bekymringsfrit rundt, nyde tilværelsen og udforske sig selv, inden samfundets stramme greb fører én videre i retning mod voksenlivet med det ansvar og de mange beslutninger, som følger med. Men så er der også den anden følelse. Følelsen af at være blank, fuldstændig blank, uden anelse om, hvad man vil med sit liv. Det er netop denne situation, som ‘Blank’ kredser om.

I 1 sæson er det Ella det handler om. Hun befinder sig i limbo. Hun har færdiggjort gymnasiet og får nu tiden til at gå med jobbet i et havecenter. Hun er i konflikt med sig selv, om hun vil tage med kæresten, der allerede er i gang med sin Bachelor til Inden, eller om hun skal blive hjemme. Skal hun lade sig indskrive på universitetet på et studie, som hun ikke ved om hun har lyst til at studere, eller skal hun tage et sabbatår til. Ella er Blank. Som så mange unge, ved hun ikke hvad hun vil. Serien er blevet kritiseret for at have for svage og passive hovedpersoner, men den kritik må naturligvis komme, når man har en hovedperson, der er passiv og som driver rundt. Efter min mening, kan langsomhed og ikke handling også noget.
2 sæson er seriens bedste, efter min mening. Her er det den norsk-tyrkiske Zehra, som læser til farmaceut men i virkeligheden vil lave musik. Hun møder en ung mand fra den norske middelklasse, som gerne vil have hende med på sit bands plade. Zehra laver et remix af et af bandets sange og derfra følger konflikterne med religion, forældreforhold, søskende, klasseforskelle, indvandring, kærlighed, venner, osv.

3 og sidste sæson, følger Markus, der vender hjem til sin hjemby, efter at have boet i Oslo et år. I byen var han gymnasiets seje og populære dreng, med skolens lækreste pige og charmen i behold. Tingene ændrer sig, da han vender hjem. Han får job på en café og møder caféejerens søster. Derfra er scenen sat. Fremragende med pinlige situationer og universel genkendelighed. Seriens skaber, har prøvet at bevare noget situationsrealismen fra ‘Skam’, det lykkedes måske ikke helt, men det skal ikke være grunden til at man ikke finder sin fjernbetjeningen, laver en kop grøn the, måske køber en økologisk vandmelon, skærer den i skiver, putter skiverne i en skål, sætter den ved siden af the kanden og finder ‘Blank’ på DRTV.

‘Skam’ og ‘Blank’ handler om helt almindelige drenge og piger med helt almindelige glæder og sorger i en helt almindelig middelklasse. Det lyder måske helt ualmindeligt kedeligt, men er det ikke. Lige gyldigt hvilken alder man har, så se med.

‘Skam’ og ‘Blank’ kan streames på DRTV. Ganske gratis.
... See MoreSee Less

Se på Facebook

Filmanmeldelse af Bo af Becoming Nobody - Ram Dass

Rygterne om at der er blevet lavet en dokumentarfilm om Ram Dass er sande. På Netflix, ligger allerede den korte sag: ‘Going Home’ fra 2017. Filmen er på omkring 30 minutter og følger Ram Dass i hans hjem på Hawaii, i hans sidste tid på jorden. Den var ikke videre interessant. Nu kommer så denne her film fra 2019 der i grove træk fortæller mere om Ram Dass budskaber end hans liv. Mere indhold end biografi. Dette er i sig selv befriende.

For dem der er interesseret i spirituelle emner, måske har læst om dem, eller praktiser selv, har man undervejs måske stødt på Ram Dass. Her i filmen er han 88 år gammel. Han døde netop 88 år gammel i december 2019.

Kender man ikke til Ram Dass, født Richard Albert, kan det nævnes at han kommer fra en rig jø-disk familie i Boston, blev uddannet psykolog fra Stanford, blev senere professor i psykologi på Harvard og igen senere praktiserende psykolog.

På Harward mødte han i 60’erne Timothy Leary, som introducerede ham for psykedeliske stoffer som LSD. Sammen med Leary udforskede han disse stoffer og tog hunderede vis af gange LSD, som en del i forsøget på at udforske sindet og blive klogere på mystiske oplevelser, eller højde-punktsoplevelser for at bruge den russisk/amerikanske psykolog Abraham Maslows betegnelse for sådanne oplevelser.

I 1967 rejste den unge Richard Albert til Indien og mødte her guruen Neem Karoli Baba, hos hvem han blev decibel og fik navnet Ram Dass. Han lagde stofferne på hylden og 1971 udgav han klassikeren ‘Be Here Now’, der er solgt i millioner af eksemplarer verden over og stadig bliver trykt den dag i dag. Han grundlagde Seva Foundation, en humanitær organisation og op gennem 70’erne, 80’erne, 90’erne og 00’erne, rejste han verden tyndt og gav foredrag, afholdt workshops og retreats og fortsatte med at skrive bøger, 12 i alt, om sit spirituelle arbejde. I 1997 fik han en hjerneblødning der gjorde ham delvist lam, han måtte sidde i kørestol og han mistede tales brug. Han lærte at tale igen og har senere kaldt hans hjerneblødning: ‘A stroke from God’ og ‘A Grace’. I 2004 flyttede han så permanent til Maui på Hawaii, hvor han levede sin sidste tid.

Det er hans ‘Talks’ - foredrag, hans spirituelle virke og hans evne til at viderefører Neem Karoli Babas lære, der har gjort ham elsket og berømt. Selv husker jeg de mange timer jeg lyttede til Ram Dass på kassettebånd i 90’erne. Hans klare, pædagogiske foredrag, fuld af visdom, humor og mod, talte direkte til mit unge hjerte. Jeg er fortsat med at lytte til ham, så da denne film ud-kom på Google Play og ITunes Store, blev jeg selvsagt henrykt.

Filmen har fået titlen ‘Becoming Nobody’, som henviser til det faktum, at vi som mennesker er født ind i livet. Op gennem barndommen, ungdommen, voksenlivet og alderdommen, bliver vi i vores kultur, trænet til at blive ‘Somebody’. Ram Dass foreslår at man går den anden vej. I filmen bliver vi gennem anekdoter fra hans egen spirituelle praksis, klogere på, hvad han mener og han kommer vidt omkring.

Dokumentaren er delt op i enkelte kapitler, med en overskrift. Den starter med Ram Dass’ op-vækst og ungdom, videre ind i voksenlivet, for at slutte af med hans alderdom.

Der er meget stof og tale om døden i filmen. Dette er måske naturligt, da Ram Dass befinder sig i sidste fase af livet, men også naturligt, fordi Ram Dass, gennem hele sit liv, har beskæftiget sig med døden. Han arbejdede meget med døende mennesker, han var ikke bange for den, det som han kaldte menneskehedens største mysterium. Han mente at vi hvis tager døden ind i vores bevidsthed og lever med den som en kammerat, hver dag, kan vi leve mere fuldt og helt nu, i det-te liv som vi har. Endvidere fortæller han, at i dødsøjeblikket falder alt ‘Somebody’ væk, tilbage står ‘Nobody’.

Filmen kommer ikke meget rundt om hans hjerneblødning, der gjorde ham lam i 1997, men han elskede sin rollestol og så sygdommen, som han pådrog sig, som en velsignelse. Mennesket for-andrer sig, som han siger det. Det gjorde han også. Som så mange andre.

Ram Dass var et barn af 60’erne. Ungdomsoprørets positive sider. Østen møder Vesten gennem Ram Dass og yoga og meditation bliver sat på det kulturelle landkort.

Har man snuset til Eckhart Tolle, Hinduisme, Tibetansk Buddhisme, rejst i Indien, været optaget af Lars Muhl eller kender lidt til mindfullness, yoga og meditation finder man i Ram Dass en mand der rummer det hele. Igen. Du behøver ikke sidde i en hule i Himalaya, afsondret for verden for at praktisere et spirituelt liv. Du kan praktisere i den største og travleste by. I provinsen og på lan-det. Måske kender man slet ikke til nogen af delene, men har det fint med Barnaby og X-faktor, hvis det er tilfældet, er denne film lige noget. Filmen er ikke kedelig eller selvhøjtidelig, taler ikke ned eller over hovedet på sin tilskuer, nej den er pædagogisk, fin og introducerer Ram Dass på en ordenligt måde. Måske savner man mere stof fra de sene år, men okay, det kan man få på en anden måde.

‘Becoming Nobody’ kan lejes eller købes hos Google Play, iTunes og Vimeo og streames direkte til dit fjernsyn, hvis du har en Chromecast. Namaste.
... See MoreSee Less

Se på Facebook

Når jeg holder foredrag, er det for at oplyse om, hvor smukt og dyrebart livet er – med vores frihed, og alle de muligheder vi har – men også om, hvor sårbart det egentlig er.

Tænk hvis folk levede fuldt ud bevidst og nærværende hver eneste dag, for der er jo ingen garanti for, at vi vågner i morgen. Det er der jo mange, der ikke gør..

Det er helt op til os selv, hvad vi vil med og tænker om livet, da vi skaber vores egen virkelighed. Det handler om at tage sig selv seriøst, inden livet bliver alvorligt, for det gør det uden tvivl, og jo bedre du kender dig selv, jo nemmere kan du tackle den krise/lidelse, der opstår i dit hoved.

- Peter Bleis, Borger i Din Hjælperordning


I dag har Peter sin egen foredragsvirksomhed, hvor han også fortæller om sit livs største transformation: ulykken, lammelsen, hans ukuelige livsgejst og dét at hive sig selv igennem livets sejeste stunder.

Kontakt ham for foredrag på: 4052 8411 og via mail:
p-bleis@hotmail.com. Og så er han på LinkedIn, Facebook og Instagram - alt sammen under: Peter Bleis.

Vi skaber muligheder,
hvor du troede, der ingen var!

Din Hjælperordning
DIT LIV!

Vær med!

Din-Hjælperordning.DK
Linkedin.com/company/din-hjælperordning/
... See MoreSee Less

Se på Facebook

 

 

BORGER

Læs mere

 

 

HJÆLPER

Læs mere

 

 

KOMMUNE

Læs mere

Coronavirus/Covid-19
Tjek updates her!

DIT LIV!
Din Hjælperordning

Pstttt!

Har du hørt det?

Vi tilgår overenskomst

med FOA 1. oktober

 

Godkendt af socialtilsynet!