Og så er der dét med TAKNEMMELIGHED

På en måde så banalt.. Og på en måde.. Ja, så kan vi da lige udforske den én gang til!

 

Oh, taknemmelighed. Om jeg begriber dig! Åh, taknemmelighed Jeg begriber dig!

 

Ok. Hvad er taknemmelighed egentlig for en oplevelse? En følelse. En sansning. En ..

Lad os kigge på det!

 

Men jeg siger til dig: mit indlæg er både refleksiv deling fra mit eget liv + coachende, inspirerende spørgsmål. Så hvis du ved med dig selv, at du står af på at blive inviteret til at udforske dig selv, så stå gerne af nu 😄

..

 

Ok. Du er med! Velkommen

 

Hvordan genkender du taknemmelighed? Hvordan ved du, at du er taknemmelig?

 

For mig er det en FØLT oplevelse. En oplevelse, som renser min sjæl for det, som kan føles svært at bære

Fx når jeg har fundet mig selv bokse rundt med et uforløst dilemma eller med en smertelig oplevelse. Og når så jeg pludselig indser dét, som jeg kan lære/forstå om mig, så ankommer denne oplevelse. Oplevelsen af taknemmelighed i mig. Den renser smerten op – hurtigere end du kan lave dig selv en instant-coffee!

Ah, nærmest da, i hvert fald..

 

Taknemmelighed er helt bestemt noget, jeg sanser i min krop som udvidende varme

En energi der ’åbner’ min krop og sætter mine hurtigere energier ned i tempo – ned sammen med de andre dybere og rolige energier i mig. Fx når jeg er med andre, og jeg hører om, hvordan de lykkes med at forandre noget eller at skabe eller forandre præcis dét, som er allervæsentligst for dem, så bliver jeg tit rørt. Nogen gange pibler det med tårer fra mine øjne, og hver gang ruller den her ’taknemmelighedsbølge’ ind igennem alt, hvad jeg er – mit åndsvæsen, og déns motor: hjertet, kroppen der huser al dét, jeg er.. En alt-blødgørende bølge! Og jeg føler radikal værdsættelse af at være i stand til at fatte dette. At opleve dét. Sådan føles taknemmelighed i mig!

 

Hvornår oplever du taknemmelighed? Dét DU definerer som taknemmelighed. Og HVORDAN oplever du det?

 

Hvornår oplever DU at føle det modsatte af taknemmelighed? Hvad opnår du ved at føle denne følelse?

Hvad er det, du kan forstå om dig fra dét, der (muligvis) pisser dig helt af, stikker dig i hjertet, maser dig flad, gør dig så vred eller ked af det, at du mister kontakten til dig selv? Hvad er det for en kraft, der forsvinder fra dig?

Og hvad lærer du om dig, når du ser dette ske i dig? Føler du taknemmelighed ved at forstå det om dig selv nu? Hvordan generobrer du kraften?

 

På mit spejl hænger der pt. denne sætning, som jeg har inviteret mig selv til at filosofere over: ”Kan alt forbindes med værdsættelse?”

Den hænger der som et led i mit eget indre arbejde i at forstå især det lidelsesfulde i en særlig relation, jeg er i. Jeg kan ikke give dig mit endelige ’finding’ – mit svar – endnu, for udforskningen er igangværende. Men jeg fortæller dig om det for at tilkendegive, at jeg selv engang imellem lever med at leve uafklaret.

Og jeg har erfaret, at også de sværeste sorgfulde, udfordrende og fuldstændig ’fucked’ stunder er budbringere af helt særlig erkendelses- og skabelseskraft. Kraft, som jeg i dén grad kan bruge til at ’bygge liv og bevidsthed’ med.

OG indtil erkendelsen – indsigten – falder i hak i mig, så evner jeg reelt IKKE at kunne føle ét gran af taknemmelighed. Hvilket ER helt reelt i min verden. Indtil jeg en dag oplever at falde i hak med det, og der åbner sig et endnu dybere kig ind i, ’hvad’ jeg er.

 

Genkender du dét? IKKE at kunne føle taknemmelighed for det, som ’sker’ i livet?

 

Hvorfor sker ting?

 

Hvad hvis vi kun oplevede rare, behagelige, smukke, fine ting… Ville du værdsætte dét?

Eller sagt på anden måde; hvad hvis der kun fandtes lys, hvordan ville du så kunne opleve lyset? Hvordan ville du overhovedet begribe, hvad lys var, hvis ikke du havde haft en oplevelse af ’mørket’ til at kunne forstå lyset ud fra?

 

Hvad er det stærkeste, du har oplevet? Hvad ledte op til dette?

Noget særligt du kan nu, som du ikke ville have haft adgang til, uden netop dén stærke/svære/lidelsesfulde.. (du finder selv dit ord) oplevelse? Skulle du først igennem at opleve noget, som smertede dig, udfordrede dig, krævede en særlig vedholdenhed fra dig?

 

Vil du mene, at du kunne have opnået denne stærke/stærkt skabende oplevelse, hvis én var kommet forbi med essensen fra oplevelsen, uden at du havde skullet gennemleve oplevelsen først?

 

Hvis én var kommet forbi mig, med min dengang nyfødte søn, og bare havde ’serveret’ ham til os, uden at jeg skulle have gennemlevet oplevelsen af mit væsens skabende fødekraft…

Glem det! Dét at føde ham, at gennemleve 19 timers nærmest konstant smertehelvede og kampdans med livets ultimative skaberkræfter… Det er vildere en beriget uran-235!

 

Ja, så dét at gennemleve heftige transformationsstunder og lidelse er på en måde også med til at ’grave os ud’ eller måske rettere grave taknemmeligheden frem, selvom det starter med at ankomme i forklædninger af det modsatte

 

Taknemmelighed!

 

Kan jeg spørge dig?

 

Hvad er du taknemmelig over lige nu?

 

Hvad vil du føle taknemmelighed over, at der sker om lidt – på længere sigt – engang 7 år ude i fremtiden?

 

Hvis du ser for dig den dag, hvor du står på dit yderste (din sidste tid inden du dør), vil du så mene, at du er taknemmelig ved dét liv, du levede? Eller er der noget, du kan tage dig af lige nu, som vil skabe et liv du er taknemmelig ved at udleve?

..

 

Ja, nu er vi ved vejs ende. Og jeg ønsker at dele med dig mine egne kilder til at udforske og træne min taknemmelighedsmuskel med:
  • At erklære din TAK til én
  • At sende dig selv et brev 7 år ude fra fremtiden af og hjem til dig selv, til hvor du er nu. I brevet anerkender du dét, som du er taknemmelig for at have oplevet med dig selv i løbet af de sidste 7 år (DINE kommende 7 år fra nu)
  • At læne dig tilbage i dig selv, og øs dig selv til med respekt, når du helt reelt ikke kan kontakte nogen som helst oplevelse af værdsættelse og/eller taknemmelighed. Nogen gange er det dét, der er. Og så er det det. Hvem siger, at nogle oplevelser har mere berettigelse end andre. Du får ikke mig til at påstå det…
  • At lave frivilligt arbejde for mennesker, der VIRKELIG ønsker dit bidrag. Jeg sidder selv en gang imellem og våger frivilligt for et menneske, der skal til at dø. De stunder med døende er indbegrebet af, hvornår jeg oplever taknemmelighed. Prøv at tjekke med dig selv, hvilken frivillig indsats der vil skabe taknemmelighed i dig, ved at du gav din indsats til et andet væsen?
  • At studere mennesker, der konverterer MASSIV lidelse til oplevelser af taknemmelighed, ansvar, skaberkraft… Jeg peger på Viktor Frankl, som overlevede årene som koncentrationslejrfange, og som er en af grundlæggerne af eksistentiel terapi. Viktor F. var optaget af menneskets indre drivkraft og at værdsætte dét, vi oplever som også en meningsskabende faktor i vores tilværelse. For mig er det ultimativ selvansvarlighed, og dét inspirerer mig.
  • En buddhistisk praksis jeg fordyber mig i, når jeg selv gennemlever noget, der føles som om, at det river mig op indvendigt, er Tonglen. Helt kort handler den om at føle, hvordan mange af verdens mennesker på ét eller andet tidspunkt oplever dén lidelse, som du lider med lige nu. Når vi evner at føle andre, slipper vi lidt lys og luft ind imellem lidelsen og oplevelsen af vores Selv. Så på en måde ryger lidt af den nogen gange altopslugende identifikation med lidelsen. Indlejret i Tonglen praksissen er, at vi erklærer, at vi tager en del af lidelsen på os, så andre må opleve mindre lidelse. Og igen kan der ske det magiske, at når vi giver, kommer vi i kontakt med både kærlighed og taknemmelighed ved at kunne give… Ja! Det rykker 😄På YouTube, kan du se Pema Chödrön, der fortæller og guider lidt om Tonglen-praksis Og en mere udførlig guidet version her!

 

Det var mit input om TAKNEMMELIGHED pt.

Kærlige hilsner

Jade

 

PS.

Indimellem skriver jeg og laver små film, bl.a. her i Din Hjælperordning. Og indimellem har jeg terapeutiske sjælesorgssamtaler med mennesker i deres oplevelser med krise-, sorg- og transformation. Jeg blogger også på egen blog, og dette blogindlæg her, beskriver en personlig transformationsoplevelse som jeg nu, taknemmeligt, ikke ville have været foruden, selvom jeg også led i den, dengang..

Vores tema i denne april måned (2020) her i Din Hjælperordnings Facebook-fællesskab er Taknemmelighed. Og dét havde jeg energi på at lave et indlæg om.

Håber det inspirerer!

🙏🏼