Kære Menneske – hjælper – borger – pårørende til borger – i Din Hjælperordning
Vi har igennem de seneste måneder arbejdet på at skabe en guide til hvordan du bedst klarer dig – eller hjælper en anden – igennem en krise. Vi ku’ også kalde det en forebyggelsesinspiration, eller en kriseplan.
Ja – lad os kalde det en kriseplan!
En kriseplan ved ulykke eller akut sygdom, der handler om:
At holde sig så bevidst som muligt i kriser
Hvad vi gør i kriser. Især afhængigt af hvorvidt vi stadig er i stand til at handle eller ej.
Og hvad vi gør (eller hvad gør de mennesker omkring os, der passer på os) hvis vi – delvist eller helt – handlingslammes pga. chok og traume
Hvordan vi hjælper og giver omsorg i fht. chok- og traumeoplevelser
Hvem vi kontakter. Hvornår
Hvordan vi kommer igennem krisen, trin for trin
Tegn på chok- og traume reaktioner
Livet efter krisen.
Vi vil hjertens gerne invitere dig til at kigge med i kriseplanen. Kan vi det?
Typer af kriser vi har haft i tankerne, mens vi lavede dette redskab:
Ulykker
Bevidstløshed
Akut sygdom
Hvis ens sygdom/handicap forværres i perioder
Psykisk og fysisk overgreb og krænkelse
Psykisk stress grundet uafklarede og langvarige sagsbehandlingsforløb
Vold, magtanvendelse
Andre kriseoplevelser, der skaber chok og traume
Død, selvmord – i handling og ord
Vi folder hænderne og ønsker os, at du tjekker det ud, så snart du kan. Og endelig, nærstudér det rigtig gerne sammen med de mennesker, du eventuelt i forvejen støtter og relaterer med.
Det har sgu’ aldrig skadet nogen at være virkelig vel forberedt..
Påstår vi!!
Livet og krisesituationer bliver aldrig et statisk endeligt facit..
så kriseplanen her er fortsat i udvikling som vi fortsat udveksler erfaring med hinanden – og udvikler os. Derfor, modtager vi også meget gerne dine input og erfaringer, hvis du sidder på spring med et bidrag 😉
I ønsker om omsorg!
Pernille, Monika & Jade
/Pernille Skov kender I jo – skaber af Din Hjælperordning sammen med Lasse 😉
/Monika Lausberg arbejder med kvinder på et krisecenter, og er uddannet traumapædagog, pædagog, healer samt kunstterapeut. Hvis du ønsker at følge Monika i hendes arbejde, kan du kontakte hende på monika@os.dk
/Jade Mar Rolsted våger ind i mellem for mennesker i deres dødsproces, og er trænet i at hjælpe mennesker i dødsprocesser ved psykolog Maria Damsholt. Jade er uddannet coach og krise- og sorgterapeut, samt i sjælesorg på Buddhistisk grundlag i Phendeling. Hvis du ønsker at følge Jade i hendes arbejde, kan du pt. følge med på hendes blog: http://vismighvordanjegdør.dk
Jeg har været i kontakt med Ivan Michelsen fra firmaet ”Cold Hawaii Vildmarksbade”. De producerer bæredygtige shelters, hytter, saunaer og vildmarksbade – der nu også bliver handicapvenlige! De har en udlejningsstation, hvor man kan leje et bad, en sauna etc. og hvis man har pengepungen i orden, kan man selvfølgelig også købe sin helt egen hytte eller vildmarksbad.
Af handicapvenlige løsninger har de blandt andet udviklet en ny sauna med en bred dør på 90 centimeter..
så der er plads til en kørestol. Saunaen kan fås både uden og med omklædningsrum, og såfremt man vælger dette tilkøb, så er døren til omklædningsrummet selvfølgelig også bred nok til en kørestol.
Senere på året vil der komme en lift, der kan tåle at stå ude hele året, som man kan sætte fast på vildmarksbadet og derved blive liftet ned, såfremt man sidder i kørestol. Nede i badet vil der være en sele, som støtter personer, der ikke selv er i stand til at bære deres egen vægt.
Ivan har desuden forsikret mig om, at der selvfølgelig også er plads til en hjælper i badet
Hvis det har vækket din indre, vilde side og interesse..
Her kan du også læse mere om produkterne, og hvor i landet de befinder sig. Du kan naturligvis også finde frem til diverse kontaktoplysninger, såfremt du har videre spørgsmål.
Jeg ejer nok ikke selv den type ”vildskab”; mit eget morgenritual starter som regel ud med at blive kogt under bruseren som en anden hummer…
Men når dét er sagt, så er jeg stadig imponeret over, at der er blevet udviklet løsninger på, at folk i kørestole nu også kan lukke deres indre vildskab ud og give sig i kast med koldt vand og hedende saunaer i smukke naturområder.
Og netop derfor synes jeg også, at Ivan Michelsen og firmaet ”Cold Hawaii Vildmarksbade” skal have en varm anbefaling herfra!
Jeg er anarkisten, der skriver de ting, som andre ikke tør. Jeg er skribenten, der kæmper for retfærdigheden. Min opgave er, at få dig til at tænke og ikke mindst til at diskutere. Rigtig god læselyst!
Sodavandsdiskoteket i børnehaven; Ditte på fire år der misundeligt ser op fra sin kørestol på alle sine legekammerater, der begejstret hopper rundt og danser. “Man kan sagtens danse i en kørestol, Ditte,” prøver min hjælper opmuntrende. Men jeg ryster bare på hovedet; tør ikke i frygt for at se dum ud.
Den har siddet i mig lige siden – følelsen af frygt for at se dum ud. Jeg er bestemt ikke musikalsk, og jeg ejer ikke et gram rytme i kroppen
Alligevel elsker jeg at nyde andre optræde og bliver altid grebet af stemningen. Teater, balletter og musicals har altid været en stor del af min barndom. Det var ikke et særsyn, at jeg ofte var ved at trille hovedkulds ned i orkestergraven af bare begejstring over diverse forestillinger, og jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg er blevet flået tilbage i mit kjoleskørt og pænt placeret ned i en rød velourstol igen.
Og nu kommer den barnlige glæde og store fortabelse af stemning atter vendt tilbage, for snart – meget snart – bliver Danish Wheelchair Dance Cup 2019 skudt i gang
Det kommer til at ske den 7. – 10. juni på Musholm Ferie- og Sportscenter i Korsør
Og for at det ikke skal være løgn, så sender vi to velkendte ansigter til konkurrencen som repræsentanter for Danmark; Karina Frederiksen og Connie Skov. Så skal de i hvert fald lære mig én gang for alle, at man SAGTENS kan danse i en kørestol!
Jeg har haft fornøjelsen af at interviewe Karina omkring dans før. Og selvom jeg var uvidende – og derfor skeptisk – omkring konceptet kørestolsdans, så tog det mig ikke lang tid at nå ind til barnet indeni mig, der betaget lyttede til alle Karinas historier om kjoler med palietter, guldmedaljer, dancecups og danseundervisning med flotte partnere både i og uden kørestol. Havde Karina stået og danset på Det Kongelige Teaters scene i sin kørestol, da jeg var barn, så havde jeg med sikkerhed faldt ned i orkestergraven og forhåbentlig blevet grebet af et skinnende valdhorn.
Jeg er senere hen så småt begyndt at få blod på tanden
Jeg tager ofte mig selv i at dagdrømme om at danse jitterbug til swingmusik, så både kjoleskørt og kørestol pisker derudaf. Så hvem ved? Måske jeg en dag tør gøre en dagdrøm til virkelighed. Og indtil da håber jeg inderligt på flere som Karina og Connie, der kan betage og lokke ‘kyllinger’ som mig til at glemme, hvordan man ser ud for i stedet at blive snurret rundt på et dansegulv og bare have det skidesjovt. For det er vel noget af dét livet handler om? ‘To dance like nobody’s watching!’
Og indtil da er der vist kun én ting at sige:
Skal vi danse den 7. – 10. juni på Musholm til Danish Wheelchair Dance Cup 2019?
Jeg er anarkisten, der skriver de ting, som andre ikke tør. Jeg er skribenten, der kæmper for retfærdigheden. Min opgave er, at få dig til at tænke og ikke mindst til at diskutere. Rigtig god læselyst!
Boganmeldelse af Alexander Solsjenitsyn’s ‘I den første kreds’
Jeg har altid holdt af skønlitteratur; altså romaner, noveller og poesi. Mest det første.
Under min indlæggelse, der varede i næsten et år, fandt jeg glæden ved at læse frem igen, efter års pause.
På hospitalet startede det med Paulo Coelho, gik over i Jan Kjærstad, rundede Jan Søndergaard, Paul Auster og Haruki Murakami. Alt sammen forfattere, hvis romaner jeg fandt på hospitalets bibliotek. Jeg har holdt ved læsningen efter min udskrivelse og reolen derhjemme er nu fuldt med bøger, der er ikke plads til flere i lejligheden. Heldigvis er biblioteket her i kommunen godt og de kan skaffe alt.
Læser man vil man på et eller andet tidspunkt støde på russisk litteratur. ‘Brødrene Karamazov’ af Fjodor Dostojevski læste jeg i Latin Amerika i midten af halvfemserne. Den har siddet fast. Siden da har jeg i ny og næ fundet en russisk forfatter frem og læst et par af vedkommendes værker. Kender man ikke til russisk litteratur, vil man måske umiddelbart tænke at det er nogle tunge drenge at danse med.
Det er nødvendigvis ikke sandt. Leo Tolstoj ‘Krig og Fred’, som er en af de længste romaner jeg har læst, er let i sproget, faktisk en leg at komme igennem. Og en oplevelse man ikke skal snyde sig selv for. Det samme gælder ‘Forbrydelse og Straf’ af Fjodor Dostojevski, som umiddelbart kan virke mørk og tung. Bare titlen.
‘I den første Kreds’ af Alexander Solsjenitsyn er skrevet efter Josef Stalins død.
Den udkom i Danmark og resten af Vesten i 1968. Den handler om kort fortalt om livet i en af de mange fangelejrer som fandtes i Sovjetunionen. Millioner af mennesker blev deporteret og døde i lejrene og det har Alexander Solsjenitsyn brugt mange romaner på at beskrive. Der er ikke et stærkt plot i romanen, som består af to bind, men ikke desto mindre keder man sig ikke et sekund.
Det er veldokumenteret at forholdene i Sovjetunionen var horrible. Litteraturen kan gøre statistikkerne til mennsker og Alexander Solsjenitsyn kan gøre fanger, fangevogtere, bødler og Stalin selv til det samme.
Vi kommer ‘I den første Kreds’, helt tæt på fanger i ‘Sjaraskaerne’, den russiske betegnelse for fængsler, hvor fangerne har det bedre end i lejrene i Sibirien og andre steder i landet. Derfra også titlen: ‘I den første kreds’. Den henviser til Dantes Guddommelige Komedie, der har 9 kredse på vej til helvede, hvor den 1. kreds er den mindst pinefulde. I ‘Sjaraskaerne’ bor uddannede mennesker som Stalin kan bruge. Ingenører, diplomater, skolelærer, teknikkere, videnskabsfolk, m.v. Her er arbejdet ikke en kobbermine, men et skrivebord. Og i fængslet Mavrino i udkanten af Moskva lever disse mennsker, hvis dagligdag man i romanen kommer helt tæt på.
‘I den første kreds’ følger flere spor. Fangerne i Mavrino, fangevogterne og Stalin selv. Den foregår over få dage i december 1949 og virker som et slags portræt af tyve års russisk historie. Kvaliteten i romanen, som jeg ser det, er de nuancerede personskildringer.
Det som er så fascinerende ved bogen er, at mennesker i ekstreme situationer bliver beskrevet helt almindeligt.
I det hele taget er det almindelige et nøgleord for at forstå romanen. Der er meget stærke scener i bogen, hvor f.eks en fange får besøg af sin kone der kæmper med næb og klør for at holde sig oven vande i Moskva, mens manden er dømt 10 års fængsel for at lave en forkert telefonopringning. Ellers velfungerende familier bliver splittet ad, besøg bliver overvåget, så en samtale mellem mand og kone, må foregå i koder. Breve bliver læst og censureret og flere fanger må bryde med deres familier i frygt for at der vil ske dem noget ondt, blot fordi han er fængslet. Man ser virkelig hvordan systemet underminerer ideologien og hvordan det kæmpe sovjetiske sikkerhedsapparat fungerer.
Måske er det lysstrålerne i romanen der for én til at læse videre.
Hvordan smager en kop vand hos en mand der har mistet alt på en nat?
Hvad betyder det at få en seng med dyne at sove i, når man ikke har haft andet end en briks af træ? Glæden ved en gåtur, avislæsning, et besøg. De små ting som findes i alles hverdag, bliver her den største lykke. Hvilket man kan lære meget af, især i vores kultur og på vores breddegrader, hvor vi tager alt for givet. Livet var ikke nemt under den kolde krig, især ikke på den anden side af jerntæppet. Og vi skal ikke mere, end tilbage til 1989 da Berlinmuren faldt, for at finde eksempler på lejre i Rusland, som beskrevet i bogen.
Måske føler man selv at man sidder i fængsel. Måske sidder man ikke fysisk i sådant et, men mentalt.
Måske føler man at man sidder i en situtation, man kan komme ud af. Måske er man blevet syg, dårlig eller må vente år på en afgørelse fra en sagsbehandler. Der er det at læsningen af litteratur, som rører ved følelser i ens eget liv guld værd. Sådan en roman er ‘I den første kreds’. Selv om man ikke umiddelbart føler noget slægtskab med Stalin og tiden i Sovjetunionen efter 2. verdenskrig, bør man ikke snyde sig selv for at læse denne bog, eller i det mindste, en af Alexander Solsjenitsyns andre bøger. Så som ‘Kræftafdelingen’ der foregår på en kræftafdeling i Moskva, i 50’erne.
Man kan spejle sig selv i karakterende og de kampe de har
Som det er med disse bøger, er de krydret med sætninger, replikker der går en tand dybere, end andre romaner. Mange sætninger, og replikker hænger ved, netop fordi det er skønlitteratur og at teksten derved sniger sig ind under huden på en og sætter sig fast. Når man læser en bog som ‘I den første kreds’, lever man sig ind i personerne, deres skæbne og man vender næste side for at få at vide hvad der sker med dem. Det er katharsis.
Romanen er delvis selvbiografisk. Solsjenitsyn var universitetsuddannet matematikker og fysikker og var kaptajn i den sovjetiske hær under 2. verdenskrig. I 1945 skrev han et brev til en ven, hvor han kritisererede Stalin. Brevet blev læst af myndighederne og Solsjenitsyn blev idømt 8 års straffearbejde i Sibirien. Da han var videnskabsmand, kom han først i en Sjaraska. Han blev løsladt da Stalin døde og Khrusjtjovs kom til magten. Han fik lov at vende tilbage til det centrale Rusland og fik sågar, udgivet to værker: ‘En dag i Ivan Denisovitjs liv’ og ‘Matrjonas gård’.
Men efter Khrusjtjovs fald, var det slut. Alle hans senere værker, udkom kun i Vesten, og da han fik nobelprisen i litteratur i 1970 blev livet i Sovjet for vanskeligt for ham. Han og hans familie blev i 1974 smidt ud af landet og flyttede til USA, for først at vende tilbage til Moskva i 1994. Efter Sovjetunionens sammenbrud. Hans bøger er efter kommunistregimets fald udkommet i kæmpeoplag i Rusland.
I 2006 blev der lavet en tv serie over ‘I den første kreds’, som lagde landet øde. Den er med landets bedste skuespillere og blev sendt i bedste sendetid. Den dengang 87 år gamle Solsjenitsyn, så den sammen med gamle politiske fanger. De kaldte den alle utroligt realistisk. ‘I den første Kreds’, er en af den slags bøger som hænger ved.
En god fortælling kan ændre liv! Jeg elsker litteratur, film, tv serier og alt der i mellem. Jeg prøver at formidle mine indtryk og oplevelser videre og håber at en bog eller en film, kan inspirere, vække, stimulere eller udfordre netop dig. God fornøjelse!
Boganmeldelse af Frysende våde vejbaner – roman af Jan Sonnergaard
Jeg har boet det meste af mit voksenliv i København. Nu godt nok bosat på Frederiksberg, men alligevel. Nørrebro er den bydel hvor jeg har boet længst tid. Ellers har jeg været forbi Vesterbro, i flere omgange, Østerbro, en enkelt gang, Amager, en kort periode og Sydhavnen, ligeledes en kort periode på fire måneder. Jeg boede lige ved Sydhavn Station, i en fremlejet lejlighed på tre værelser med altan og udsigt til banelegemet.
Hovedpersonen Jesper i Jan Sonnergaards roman; ‘Frysende våde vejbaner’, bor i en to værelses lejlighed på Nørrebro. Han er 50 år gammel og var ung i 80’erne dengang sort var det nye sort. Han er lige blevet fyret fra postvæsnet og har aldrig stiftet familie. Vennerne er forsvundet, ingen af ungdommens drømme blev til noget og idealerne er et efter et forsvundet. Desuden ser han ser kærlighed som et overstået kapitel.
En dag får han en opringning fra en gammel ungdoms ven, der fortæller at Henrik, en fra slænget har hængt sig, 48 år gammel. Nyheden forstærker Jespers depressive tilstand og han tænker på selvmord. At kaste sig ud foran den nærmeste og hurtigste bil, syntes som en god løsning.
Alligevel holder Jesper sig tilbage for ind i mellem er der noget morsomt, noget der holder ham til livet.
Han bliver inviteret til en fest hvor han møder den smukke unge Julia. Han forelsker han sig hovedkulds i den unge arkitekt, der – modsat Jesper – emmer af ungdom og livsmod. Med ét forvandles Jespers syn på livet, og han begynder at leve i nuet i stedet for i minderne om det, der var. Mødet viser sig dog at være fatalt, både økonomisk og menneskeligt. En deroute begynder.
Mere skal ikke fortælles om handlingen i denne fortræffelige bog, som blev Jan Sonnergaards sidste, inden hans alt for tidlige død for få år siden.
Han nåede at skrive to romaner og en lille stak novellesamlinger, brød igennem den litterære lydmur med sin fremragende novellesamling ‘Radiator’, tilbage i 1997, men i denne bog, er det altså hans egen generation han tager under behandling. En generation der var unge i 1980´erne og hvor nogle måtte anerkende det faktum, at de forventninger og drømme man havde, ikke blev indfriet og at tiden er løbet fra en.
Hovedpersonen i romanen tilhører middelklassen, er ensom, befinder sig i en midtvejskrise, har ikke den store tiltro til omverdenen og så har han distanceret sig fra sine omgivelser. Forholdet til Julia er på mange måder forkrøblet, bl.a. fordi Julia udnytter Jesper, hvilket han først finder ud af alt for sent, men også forkrøblet fordi Jesper ofrer kontakten med sine få venner for at tage på en længere rejse med Julia til dyre hoteller og restauranter i Basel, Stuttgart og Strasbourg, en rejse hvor virkeligheden til sidst rammer Jesper i ansigtet som en knytnæve. En virkelighed, der er særdeles grim og usympatisk og som ender med at få de værste sider frem hos ham.
Man er med hele vejen. Fra den snuskede lejlighed der går til i snavs og rod. De gamle LP plader som ikke bliver spillet mere, til mødet med Julia og de storsnuede venner i en kæmpe lejlighed med udsigt til søerne. Et besøg hos banken med den store kassekredit og til udlandet på de dyre hoteller. Man føler med Jesper og tænker: Kunne dette have været mig?
‘Frysende våde vejbaner’ er en bog, der giver et sjældent indblik i livet for en mand fra middelklassen, men også et portræt af nutidens Danmark..
hvor det enkelte menneske ikke måles på sin personlighed, men derimod på faktorer som uddannelse, indtægt, på hvor din bolig er placeret og hvad boligen har kostet. En nutidig skildring af et samfund, som betragter folk uden for arbejdsmarkedet som sociale tabere, psykisk syge som svage mennesker og handicappede som outsidere. Et land som har udviklet sig en konkurrencestat. Et land som har ført en borgerlig politik siden 2001, har deltaget i flere krige og hvor det er vigtigere at et barn bliver til noget i stedet for nogen.
Der er langt til 1970’erne, 1980’erne og 1990’erne hvor Danmark sendte et hospitalsskib til en krigszone, hvis udlandet kaldte på tropper. Hvor der var nok personale i landets vuggestuer og børnehaver og hvor kultur var en rettighed i stedet for et område under afvikling. Et land med supersygehuse og kæmpeskoler.
En psykiatri som lider, dagshøjskoler som bliver sparet væk og et sundhedsvæsen hvor sparekniven gang på gang svinges, så man efterhånden ikke kan genkende hvad det vil sige at være dansk. Et samfund, hvor det er nemt at blive stemplet og at falde udenfor, og derfor et samfund, der er menneskeligt fattigt.
Jan Sonnergaard var humanist og det Danmark han beskriver i bogen her, er et land i forfald. Et København under afvikling. Bogen er både spændende, morsom og pinagtig, miljø- og personbeskrivelserne er præcise og overbevisende. ‘Frysende våde vejbaner’ er en rigtigt god bog. Den er udkommet på Gyldendal i 2015 og findes på ethvert bibliotek. Det kan anbefales at læse den.
En god fortælling kan ændre liv! Jeg elsker litteratur, film, tv serier og alt der i mellem. Jeg prøver at formidle mine indtryk og oplevelser videre og håber at en bog eller en film, kan inspirere, vække, stimulere eller udfordre netop dig. God fornøjelse!
Yep, vi støtter at mennesker får følgeskab når de dør, hvis de ønsker det via Buddhistisk vågetjeneste for døende.
Så vi har netop sponsoreret, at en vågetjeneste for døende nu kan få nogle af deres transportudgifter – til og fra frivillige nattevagter – dækket. Vi tænker, at vi kan passe lidt på de frivillige, så de trygt kan passe på de døende.
Jade (Jade Mar Rolsted) der arbejder for os her i Din Hjælperordning kom – sprængfyldt af glæde forleden – og fortalte om denne vågetjeneste for døende, som hun arbejder med i på frivillig basis. Ja, hun er ret glad for vågearbejdet, og efter 2 år i Røde Kors’ Vågetjeneste, er hun nu med til at genetablere denne Buddhistiske Besøgs- og Vågetjeneste.
Og ja, af navnet fremgår det, at vågetjenesterne hviler på Buddhistisk praktisk tilgang og livsfilosofi, og samtidig åben for alle mennesker uanset tro eller ikke tro. De siger selv, om kernen i deres vågetjeneste virke: ”Vi ønsker at møde alle ligeværdigt og i respekt for deres værdier. Når vi tager ud i vågetjenesten, kommer vi som medmenneske til et andet menneske i nærvær, og er åbne for de behov der er lige nu.”
Når jeg spørger ind til deres højeste værdi, siger de ”Vi virker ud fra, at vi er alle forbundne”
Dét kan vi godt nikke genkendende til her i Din Hjælperordning. Det er nærmest det første Lasse ønsker at tale om, når han bliver spurgt af omverdenen, om hvorfor han står op hver dag for at drive vores virksomhed. Så ja! Vi genkender dét at virke og være med andre, at vi er forbundne. Vågetjenesten uddyber det sådan her: ”Som mennesker møder vi uundgåeligt svære stunder, smerte og foranderlighed. Hvad der lige nu er let, kan om lidt blive tungt, – og omvendt. Vi er ikke isolerede individer, men forbundne. Derfor er den andens smerte også min, og jeg har evnen til at indleve mig i den andens liv. Det kunne være mig, – det bliver også mig en dag. Vi bliver alle gamle, vi bliver alle syge og vi skal alle dø.
Denne indlevelse stimulerer medfølelsen, som er kernen i hvad vi tilbyder, og hvorfor vi tilbyder disse tjenester.
Vi ønsker at møde alle ligeværdigt og i respekt for deres værdier. Når vi tager ud i vågetjenesten, kommer vi som medmenneske til et andet menneske i nærvær, og er åbne for de behov der er lige nu. Vi vil gerne gennem vores nærvær skabe et rum af fred og ro, som kan støtte det andet menneske i at finde deres egne svar, være sig selv og gennemgå deres egen proces.”
Første gang, jeg hørte at det var en vågetjeneste med Buddhistisk praktisk tilgang og livsfilosofi, blev jeg nysgerrig og måtte spørge ind til hvad dét betyder..
De svarer mig: ”Vores arbejde i vågetjenesten bygger på følgende tre principper om døden, som vi har modtaget fra *Lama Zopa Rinpoche:
Det er naturligt at dø. Alt levende dør. Dyr, mennesker og planter. Bygningsværker og ting forvitrer. Døden er en realitet i vores liv. At have set denne realitet i øjnene, hvor svært det end kan forekomme, vil have en positiv indflydelse på vores sans for livets værdier og for, hvad livet skal bruges til.
Hvert eneste minut dør der så utroligt mange væsener i hele verden. Denne erkendelse hjælper os til at sætte vores egen død i perspektiv. Vores egen død er slet ikke noget enestående; der er mange væsener som dør samtidigt med os.
Det er utroligt vigtigt at dø i en så fredelig, rolig og kærlig sindstilstand som overhovedet muligt. Det er utroligt vigtigt at dø med åbent hjerte. Det betyder at det er vigtigt at have gjort sine forhold klare: at have talt ud, forstået, forsonet sig, tilgivet om muligt. Dette i sig selv vil bringe fred i den enkelte og skabe fred mellem mennesker.”
* Vi praktiserer Mahayana Buddhismen, sådan som den er formidlet af Lama Tsong Khapa. Og vores spirituelle overhoved er Lama Zopa Rinpoche, som er spirituelt overhoved for alle F.P.M.T. Buddhistiske centre, retrætesteder, hospicetjenester i The Foundation for the Preservation of the Mahayana Buddhism (også kaldet F.P.M.T.) Og vi følger nøje Lama Zopa Rinpoches anvisninger.
Jeg kan fortælle at..
Buddhistisk Besøgs- og Vågetjeneste koordineres af psykolog og buddhist Maria Damsholt. Og er en non-profit forening baseret på frivillighed, og donationer til dem går direkte til faste udgifter som husleje, transport, kurser og supervision.
Hvis du, når du der læser mit blogindlæg her, ønsker at vide hvordan du selv kan knytte denne vågetjeneste til dig selv eller pårørende..
kan jeg fortælle dig, at de tilrettelægger deres vågeopgaver i samarbejde med pårørende eller plejepersonalet. Og de kommer på vagter efter behov i eget hjem, på plejehjem eller på hospital – primært i Storkøbenhavn. Du kan kontakte Maria Damsholt 51280858 eller aktuelle kontaktperson på tlf. 51626888.
Hvis du – ligesom jeg selv fik lyst til – også vil donere hjælp til drift af deres frivillige vågetjeneste eller hvis du vil vide mere om Buddhistisk Besøgs- og Vågetjeneste, kan du læse meget mere her: https://xn--besgs-vgetjeneste-frb07a.dk/
De fortæller selv følgende om dem selv:
”Vi er en vågetjeneste skabt af meget forskellige almindelige mennesker med livserfaring og overskud”
“Vores vågetjeneste er tilknyttet Center for Visdom og Medfølelse https://www.facebook.com/CenterForVisdomOgMedfolelseTongNyiNyingJeLing/ og vores arbejde er inspireret af buddhistiske værdier, selvom ikke alle frivillige her, er buddhister. Vi har erfaring med omsorg til alvorligt syge og døende mennesker. Vi er frivillige og ulønnede. Vi har tavshedspligt.
Vi har alle gennemgået et kompetencegivende kursusforløb, og vi modtager regelmæssigt undervisning og supervision, bl.a. fra Maria Damsholt. Fx via Maria’s intensivkursus om kunsten at dø med fred, og at drage omsorg ved dødstidspunktet, som handler om:
Kurset foregår via oplæg, refleksioner, samtaler, diskussioner og øvelser om
At forholde sig til egen sorg, kriser, smerter og dødelighed, for at udvikle større livskvalitet og for at kunne have med døende mennesker at gøre, uden selv at miste livsmod og glæde.
At få kendskab til forskellige religioners syn på åndelig hjælp til døende.
At få kendskab til faktorer, der har betydning for smerte, samt fysisk pleje af døende mennesker.
Buddhismens syn på dødsprocessen og åndelig hjælp.
Indhold
Kommunikation, aktiv lytning, terapeutisk berøring.
Kriseteori og refleksioner over udviklingsmuligheder i kriser. Svære følelser. Døden og det at dø.
Forholde sig til egen dødelighed.
Pleje af den døende. Smerte.
Forskellige perspektiver på åndelig smerte og åndelig hjælp.”
Boganmeldelse af Lyset i et menneskes hjerte skrevet af Lars Muhl
‘Det intuitive sind er en hellig gave og det rationelle sind er en trofast tjener. Vi har skabt et samfund, der hylder tjeneren og har glemt gaven’ – Albert Einstein, fysiker.
Med dette citat, starter Lars Muhl’ seneste bog; ‘Lyset i et menneskes hjerte’ som ligger her ved siden af mig. Lars Muhls bøger er interessante. Hans personlige historie er knap så interessant, dog værd at tage med.
I offentligtheden kender de fleste nok Lars Muhl som musiker, sangskriver og sanger. Han stod bag signatursangen fra TV-serien ‘Sjæl i flammer’ og har skrevet musik til blandt andet Lis Sørensen. Selv indledte han en musikerkarriere i 1966 med Århusgruppen Dragon Five. Han udsendte sin første plade; ‘Luficer Zimmerman’ i 1969 med bandet Daisy og blev optaget på Det Jydske Musikkonservatorium et par år senere. Årene forinden, var han i behandling for stofmisbrug.
Han droppede studierne efter et par år, for at danne bandet Warm Guns som han udsendte fem albums med. I 1984 indledte han en solokarriere og udsendte seks albums i eget navn. Han takkede af i 1999 med albummet ‘Till The End Of Time’.
Fra 1993 og frem til 1998, udgav han seks bøger, hvor den sidste er novellesamlingen ‘Skyggerejser’. Fra 2000 begynder så hans spirituelle virke at udforme sig i bøger, der starter med ‘Den Himmelske Vej til opnåelse af hjertets stilhed’. Året efter udkommer ‘Seeren fra Andalusien’, der handler om mødet med hans lærer Seeren. Lars Muhl har fortalt at det var en bekendt, der gav ham et telefonnummer til Seeren, og da de endelig mødtes i Sydfrankrig og senere i Andalusien gennemgik han en terapeutisk og spirituel proces, der radikalt forandrede hans tilværelse.
‘Seeren er en slags tidløs troldmand. Han aktiverer potentialet, belyser det mørke, vækker de slumrende kvaliteter til live og får ting til at ske. Hvis man kan tale om en kosmopolit, så er det ham. Han rejser i tid og rum og er ekstrauniversel i ordets dybeste betydning. Og han har en utrolig evne til med meget få midler og ord at sætte én i en situation, hvor man er nødt til at handle. Det føltes som et knips med fingrene, da jeg mødte ham. Han havde ventet på mig. Sådan var det bare’, har Lars Muhl udtalt i et interview
og understreger samtidig, at man med Seeren godt kan glemme alt om gurudyrkelse. Det vil han tage som en fornærmelse. Man skal heller ikke tro, at det problemfrie og smertefrie liv eksisterer. Det er noget, vi har set på film og derfor dyrker som lykken.
Lars Muhl har nævnt i flere interviews at han altid har haft adgang til ‘en anden virkelighed’
Han har haft psykiske evner, så langt tilbage han kan huske og denne ‘anden virkelighed’ har altid trukket i ham. Han har dyrket denne side via selvstudier af især den esoteriske side af kristendommen og i særdeleshed det aramæiske sprog, det sprog der blev talt på Jesus tid. Men han har også altid undertrykt denne ‘anden virkelighed’, indtil det år hvor han fylder 40 og for et sammenbrud, en sygdom, som han kalder det og endelig kommer i kontakt med Seeren. Derefter tager hans liv en drejning. Han ligger musikken på hylden og koncentrerer sig om sit spirituelle virke.
I dag holder han foredrag, udgiver bøger og leder Gilalai – Institut for Energi og Bevidsthed, samt behandler folk som opsøger ham. Privat er han gift med Githa Ben-David med hvem han har en datter. Hovedværket i hans forfatterskab er ‘Gralstrilogien’ som er oversat til 12 sprog og er udkommet i 25 lande. Alene i Danmark er trilogien solgt i 70.000 eksemplarer.
‘Lyset i et menneskes hjerte’, er som sagt hans seneste bog. Han betragter selv bogen som hans åndelige testamente med erfaringer hvor han endelig træder ud af Seerens skygge og bevæger sin ud i den spirituelle verden på egen hånd.
Hvem er vi? Hvor kommer vi fra? Hvad er meningen med os? Hvor er vi på vej hen?
Det er nogle af de spørgsmål Lars Muhl prøver at svare på. Han siger selv, at der er en ydre verden, som er spændende og fascinerende, men der findes en uendelighed af multidimensionelle muligheder i hvert enkelt menneske, en helt anden virkelighed, som blot venter på at blive åbnet.
Med udgangspunkt i en filmoptagelse i Israel følger vi i bogen de hændelser, der blandt andet fører Lars Muhl til en hule nær Qumran, hvor dødehavsskrifterne blev fundet i 1946. Her finder han et manuskript, Asahps Bog, der fungerer som et spejl for enhver, der læser den.
‘Lyset i et menneskes hjerte’ foregår i Israel og veksler mellem filmoptagelserne og oplevelserne med filminstruktøren Ole Bernt Frøhaug og filmfotografen Ami Shamir der er ved at lave en dokumentarfilm om det aramæiske sprog. Bogen følger Lars Muhl’ egne opdagelser og erfaringer i landet og endelig Asaphs bog, hvis tekst bliver til efterhånden som handlingen skrider frem.
Det aramæiske sprog, mener Lars Muhl er koden til at forstå Jesus’ lære. Det er gennem det at hans budskab kommer tydeligst frem. Han mener at religionerne, helt har misforstået Det Nye Testamente og at man skal læse og forstå det på en anden baggrund.
Han kommer omkring jødisk mystik og fortæller blandt andet levende om den gamle rabbiner; Yitzhak Kaduri der kunne se ind i fremtiden. Han forudså begge verdenskrige og mordet på John F. Kennedy. Kaduri mente at Messias, som jøderne venter på skal komme, allerede er her. I Israel. Lars Muhl kommer frem til, at Messias nok var en virkelig skikkelse, men hans genkomst, skal forståes som menneskets iboende Messias der skal vækkes til live. Vi er alle guds børn. Ligesom vi alle er Buddha. Vi skal bare vågne op. Jesus, Buddha, Lao Tzu, Muhammed, var personer som levede for mange år siden, det er først senere, at mennesker har bygget religioner over deres lærer.
Gennem hele bogen, henviser Lars Muhl til Livets Bog. Det er O’s kilde. (Bogen igennem henviser Lars Muhl til O, som en betegnelse for Gud). Livets bog er et bevidsthedsfelt hvorigennem man kan modtage visdom og læren. Livets Bog er tilgængelige for alle, blot man åbner sig for ‘den anden virkelighed’.
Han taler også om at alt er energier som vi har mulighed for at påvirke, hvis man har den rette indstilling. Alt andet er sort magi og det forbliver man ikke ustraffet for at praktisere. Reinkarnation er en del af Lars Muhl’ virkelighed og man taber mælet, et par gange under læsningen. Hvor om alting er, så mener han at han selv levede på Jesus’ tid, mødte ham i reinkarnationen som Essæer, et folkeslag der levede netop på Jesus’ tid.
En metode til at komme i kontakt med O (Gud), ånden, ‘den anden virkelighed’, er gennem meditation
Han beskriver udførligt meditationsteknikker, hvor igennem han kommer i kontakt med O og begynder rejser i andre dimensioner, for at komme tilbage til den ydre virkelighed klogere og mere afklaret. Det lille filmhold er med på det meste af rejsen, så som besøg i huler uden for Jerusalem, hvor Lars Muhl blandt andet kommer i kontakt med andre væsner.
Det er ikke så meget det fantastiske der sker i bogen, som er interessant, men den filosofi og visdom der ligger bag. Man bliver klogere på hvordan man kan leve et mere afbalanceret liv, ikke fortabe sig i materialle værdier, der i sidste ende fører til forurening af kloden og tab af det sande menneskelige.
Ikke at alle skal leve i en hule i konstant meditation og fornægte det jordiske liv. Nej, et liv i balance, rummer begge sider. Noget vores politikkere kunne lære noget af. Man behøver hverken være rig eller fattig, rask eller syg for at praktisere et spirituelt liv. Alle, uanset baggrund, levestand, med eller uden handicap kan praktisere og leve et mere afbalanceret liv. Til gavn for alt levende.
‘Lyset i et menneskes hjerte’ er ikke New Age litteratur og Lars Muhl er ikke for tøsedrenge. Måske har man lyst til at se et par videoer med Lars Muhl på Youtube, inden man giver sig i kast med bogen. Det er en god idé. Her er her et par links:
Man syntes måske at spiritualitet og mystik er sort snak. Det er det nødvendigvis ikke. Har man en tro, skal man ikke snyde sig selv for ‘Lyset i et menneskes hjerte’. Der er en bog man bliver klogere af. På flere planer. Læs den!
En god fortælling kan ændre liv! Jeg elsker litteratur, film, tv serier og alt der i mellem. Jeg prøver at formidle mine indtryk og oplevelser videre og håber at en bog eller en film, kan inspirere, vække, stimulere eller udfordre netop dig. God fornøjelse!
Det tog flere uger at se denne syrede, farvestrålende og fantasifulde Netflix-serie, hvor Jonah Hill og Emma Stone spiller to ensomme eksistenser, der siger ja til at være forsøgskaniner i et medicinsk forsøg, som går helt galt, færdigt. Min kæreste og jeg skulle tage tilløb flere gange, men belønningen til sidst, var ikke til at tage fejl af. Maniac er en lille genistreg.
Enten bliver man grebet af serien fra første afsnit, eller også må man give den en chance
Jeg gjorde det sidste med denne miniserie på ti afsnit som er blevet rost til skyerne af anmeldere verden over. Det er instruktøren fra første sæson af True Detective, Cary Fukunaga, der sammen med forfatteren; Patrick Somerville står bag denne serie fra 2018.
Kort fortalt handler den om Owen, en ung rigmandssøn med en paranoid skizofreni diagnose og Annie, en ung kvinde med et traume fra fortiden, som hun ikke kan forsone sig med. Det to karakterer bor begge i New York, et ubestemmeligt tidspunkt i fremtiden. Owen har problemer med at skelne virkelighed fra fantasi, han har været indlagt på en psykiatrisk afdeling, ti år tidligere og plages derudover af sin rigmandsfamilie. Hans bror har begået voldtægt og faderen vil ikke have sværtet familienavnet til, så Owen skal lyve i retten for at beskytte familien.
Annie plages af og kan ikke blive fri for et gammelt traume. Hendes eneste tilbagelevende familie, er sin far, som lever i hvid maskine ude i haven. Begge bliver de tiltrukket af et eksperiment der foregår hos den Japanske koncern: Neberdine Pharmaceutical and Biotech. En ansat i virksomheden; lægen, Dr. Mantleray har opfundet en metode der, som han siger, kan kurer psykisk sygdom og gamle traumer ved hjælp af tre bogstavformede piller og en supercomputer.
Der skal ikke fortælles meget mere om plottet her, blot fortælle at forsøget ikke går helt som planlagt
Supercomputeren har følelser, Dr. Mantleray har et kæmpe moderkompleks, moderen spilles fortrinligt af Sally Field og Owens rigmandsfamilie, viser sig at være nogle rigtige røvhuller. 90’er æstetikken gennemsyrer Maniac, der har Bladerunner vibe over sig med neonreklamer i silende regn, firskåren mode og et væld af computerskærme. Teknologien har fokus på de forbindelser, som vi i dag både sukker efter og ikke orker.
I serien springes der mellem flere virkeligheder. Mest imponerede er de scener hvor vi kommer ind i Owens og Annies underbevidsthed, via det medicinske forsøg. Vi kommer som tilskuer på rejser i underbevidstheden, én af supercomputerens måde at kurer mennesker på. Blandt andet et besøg i eventyrland hvor Annie er elver i en storslået natur. Owen er på besøg hos FN under den kolde krig og vi følger Annie og Owen som syret ægtepar i 80’erne, i en forstad til New York, hvor de skal stjæle en abe i et bur i en suspekt pelsforretning. Annie og Owen går i eksperimentet ind og ud af hinandens underbevidsthed.
Miljøet i den Japanske koncern er godt beskrevet. Behandlerne ryger cigaretter indenfor, Dr. Mantleray, som kommer ind i serien i tredje afsnit, onanerer med VR briller på og supercomputeren kan tale, som en anden computer fra Stanley Kubricks ‘Rumrejsen 2001’ fra 1968. Her er alt hvad man kan tænke sig i en god melankolsk science fiktion serie. Cary Fukunaga og Patrick Somervilles eskapistiske komedie om de forbandede, menneskelige følelser, der forkludrer det hele, er barok i ordets oprindelige forstand: en u-perfekt perle.
Sørgeligst er det i Owens knusende forsøg på at fastholde en normalitet og derfor undgår kontakt, fordi den bliver for voldsom. ”Det er lettere, hvis du ikke er virkelig,” siger Owen til Annie, da han begynder at tvivle på, om hun er virkelig eller en del af hans fantasi. Det rummer meget godt seriens essens. Det kan være svært at rumme virkelige menneskelige følelser.
Det er let at flygte ind i din smartphone, en pornofilm eller et tv program
Owen lærer netop dette mod slutningen og vi lærer endnu engang, at det hele drejer sig om kærlighed.
Det er befriende at se skæbner i alternative universer og med mentale problemer, i en serie, der kan ruske lidt op i vores vante forestillinger og eventuelle fordomme. Serien er oprindeligt norsk, men Netflix har snuppet konceptet og skruet op for alvoren og pengene. På mange punkter kan man trække ligheder mellem Maniac og filmen ‘Inception’ af Christofer Nolan fra 2010. Illusionerne i underbevidstheden er med til at forme karaktererne, og undervejs lærer vi dem og deres problemer at kende.
Opbygningen af universet i serien er fantastisk detaljeret og gennemarbejdet. Dette ses måske mest tydeligt i de første episoder, hvor karaktererne ikke er i videnskabslaboratoriet.
Hvor serien måske halter lidt i de midterste afsnit, vinder den i de sidste to. Maniac er på ti afsnit, hvilke er dejligt overskueligt at have med at gøre. Lav the, kaffe eller kakao. Køb en pose popkorn, tag plads i sofaen og giv denne her serie en chance.
En god fortælling kan ændre liv! Jeg elsker litteratur, film, tv serier og alt der i mellem. Jeg prøver at formidle mine indtryk og oplevelser videre og håber at en bog eller en film, kan inspirere, vække, stimulere eller udfordre netop dig. God fornøjelse!
Mennesker med et handicap har ofte mange merudgifter
– dvs. udgifter som man kun har, fordi man har et handicap – udgifter som andre mennesker ikke har. Nogle spørger sig selv, om de kan/skal søge disse dækket, og andre siger
”I skal vel ikke have alt betalt?!”
Nej, det skal vi ikke. Vi skal selvfølgelig betale de samme ting ifm. vores livsførelse, som mennesker uden et handicap også gør, men der er mange grunde til, at man bør søge de nødvendige merudgifter dækket: Ofte har unge mennesker med et handicap en længere vej end raske unge, inden de når til en blivende indtægt; man bliver afprøvet i alle ender og kanter, inden der træffes en beslutning om, hvad det fremtidige forsørgelsesgrundlag skal være.
Bliver resultatet en uddannelse og efterfølgende job, bliver det ofte indenfor de korte uddannelser og ikke så højt lønnede jobs.
Desuden har mennesker med et handicap ofte ikke de ressourcer at lægge i jobbet, som skal til for at avancere til en højere stilling og løn. Hvis det varige forsørgelsesgrundlag bliver en førtidspension ved vi jo alle, at indtægten er lavere end på arbejdsmarkedet. Derfor er det en god mulighed, at søge merudgifterne dækket, så er der lidt flere penge til de andre ting i livet.
Det første der bliver taget stilling til, når man ansøger om dækning af nødvendige merudgifter er, om der rent faktisk er tale om en nødvendig merudgift
Det er forskelligt hvor meget de enkelte kommuner lægger vægt på ordet nødvendig, men man vil altid kun få dækket den del af den udgift man har haft, som er merudgiften. I forbindelse med biludgifter, hvor der kan være en del merudgifter, er det første der tages stilling til, om det vurderes, at man i samme alder og livssituation ville have haft bil, hvis man ikke havde haft et handicap, samt om det er en bus man har – det vil de fleste andre mennesker ikke være nødt til at køre i.
De ting man kan få dækket som merudgift er bl.a.:
lægeordineret medicin – den del der ikke dækkes af den almindelige tilskudsordning, ekstraordinært slid på tøj og sko, specialsyet tøj, ekstra vask og tørring, ekstra affald samt poser hertil. Små håndsrækninger (hvis man ikke har BPA), vinduespudsning, havearbejde, snerydning (store håndsrækninger), maling af bolig, ekstra varmeudgifter. Tilskud til flytning, hvis denne er nødvendig pga. handicappet, kørsel til fys/sygehuskontroller, hvis ikke dette kan bevilges via en anden lovgivning, diverse merudgifter vedrørende bil, lægeerklæring ifm. fornyelse af kørekort, fritidskørsel i et vist omfang, enkelte kurser m.m.
Denne liste er blot til inspiration, men ikke udtømmende. (Se evt. på www.dukh.dk)
I forbindelse med ansøgningen må man være indstillet på at skulle medvirke til oplysning af sagen samt på at blive opkrævet dokumentation som et led i sandsynliggørelsen (af at der er tale om en nødvendig merudgift), som mange kommuner formulerer sig… Dette betyder bl.a., at man er nødt til at indvilge i, at der indhentes lægepapirer fx ifm. ansøgning om merudgifter til medicin, at varme, vand- og elforbrug skal dokumenteres med regninger, at man skal opliste sin kørsel ned til mindste detalje, at man skal fremvise kvitteringer for merkøb af beklædning og sko, at man skal indhente tilbud på store håndsrækninger samt på f.eks. bil-reparationer og forsikring.
Dette nævnes ikke, for at man skal blive afskrækket fra at søge – tværtimod!
Det skal ses som en hjælp til hvordan man gør! Synes man stadig det er uoverskueligt, så hjælper vi gerne I DHO/BHG – kontakt undertegnede J. Men, en god idé er det, at man altid gemmer kvitteringer, hvis man på nogen måde kan forestille sig, at få brug for dem.
Endelig skal det lige kort nævnes, at det kan være godt, at læse Ankestyrelsens principafgørelser ifm. mange typer af ansøgninger
I disse står der noget om, hvad Ankestyrelsen har tænkt i en bestemt sag med et bestemt emne, inden de har gjort sagen principiel = at kommuner fremover skal anlægge samme praksis i lignende sager. På www.ast.dk kan man skrive ”merudgifter” i søgemaskinen, og så vil der komme en masse principafgørelser frem. Disse har først og fremmest numre, men på hjemmesiden er de også emneinddelt, så man skulle kunne finde frem til nogle der omhandler det man vil søge.
Nogle relevante principafgørelser ifm. en ansøgning om dækning af merudgifter kunne være: 70-17 om biludgifter, 44-18 om (små) hjælpemidler/forbrugsgoder/merudgifter, 130-10 om varmeudgifter. Heller ikke denne liste er udtømmende
Dette var lidt oplysning, som vi håber, at nogle kan bruge til at få hverdagen til at glide lidt lettere!
Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies. Dette websted gemmer cookies på din computer. Disse cookies bruges til at give en mere personlig oplevelse og til at spore din adfærd på vores websted i overensstemmelse med den europæiske almindelige databeskyttelsesforordning. Hvis du beslutter at fravælge enhver fremtidig sporing, indsættes en cookie i din browser til at huske dette valg i et år.
Dette websted bruger cookies til at forbedre din oplevelse, mens du navigerer gennem webstedet. Ud af disse cookies gemmes de cookies, der er kategoriseret efter behov, i din browser, da de er essentielle for udførelsen af grundlæggende funktioner på webstedet. Vi bruger også tredjepartscookies, der hjælper os med at analysere og forstå, hvordan du bruger dette websted. Disse cookies gemmes kun i din browser med dit samtykke. Du har også muligheden for at fravælge disse cookies. Men at fravælge nogle af disse cookies kan have en indvirkning på din browseroplevelse.
Nødvendige cookies er absolut vigtige for, at webstedet fungerer korrekt. Denne kategori inkluderer kun cookies, der sikrer grundlæggende funktionaliteter og sikkerhedsfunktioner på webstedet. Disse cookies gemmer ingen personlige oplysninger.
