DHOpixel

Boganmeldelse af Bjørnen af Katrine Marie Guldager

Én af de gode ting ved at læse bøger af en nulevende yngre forfatter, er at man ligesom kan følge med. Én af de første bøger af den danske forfatter, Katrine Marie Guldager som jeg læste, var ‘Lysgrænsen’. Den handler kort fortalt om forfatterens egne 9 år i psykoanalyse.

3 gange om ugen i 9 år lagde hun sig på briksen for at få styr på blandt andet sin faders pludselige og tragiske død og ligeså, en nær venindes lige så pludselige død. Katrine Marie Guldager fortalte ikke om psykoanalysen til nogen. Hun gik på forfatterskolen, læste dansk på universitet, fik arbejde og kærester. Men analysen hos psykologen, veg hun ikke fra. ‘Lysgrænsen’ står nu hjemme i reolen ved siden af ‘Menneskets og dets symboler’ af C. G. Jung.

 

Siden dengang har jeg ved lejlighed læst flere af Guldagers noveller, digte og romaner. Hendes korte og præcise novellesamling; ‘København’, var jeg glad for, ligesom flere af hendes digtsamlinger. De sidste to romaner jeg har læst af hende er; ‘En uskyldig familie’ og så endelig ‘Bjørnen’ som jeg lånte på biblioteket og som udkom i 2018. Den ligger her. Dens forside stirrer på mig.

Som det ofte er hos Katrine Marie Guldager, er det familien som er i centrum. Sådan er det også i ‘Bjørnen’. Det moderne menneske i velfærdsstaten Danmark.

 

‘Bjørnen’ handler om kvinden Vibse, der er over halvvejs gennem livet. Tingene går ikke lige hendes vej. En mandag bliver hun fyret fra sit arbejde, som gymnasielærer. Torsdagen efter flytter hendes datter Laura hjemmefra og om fredagen har hun et kæmpeskænderi med sin mand Bent. Hun trækker stikket og kører op til familiens afsidesliggende hus i Sverige for at være alene. En snestorm rammer, strømmen går, og nu er Vibse ikke længere så sikker på, at turen til Sverige var så god en idé. Vibse er alene i hytten i Sverige, og der bliver som sagt snestorm og elektriciteten går. Pludselig er hun afskåret fra verden, og der er bjørnespor udenfor hytten. Hun begynder at blive mere og mere nervøs i takt med, at maden slipper op, og ingen kommer forbi hytten. Hendes vrede bliver hendes drivkraft til at handle. Hun finder sneskoene frem og drager noget uforsigtigt ud i snelandskabet, hvor bjørnen og et ufremkommeligt snelandskab venter. Det bliver til en kamp mod både naturen og hende selv, som ender med at hun finder et nyt ståsted i livet.

 

Det originale ved Guldagers lille roman, er ikke så meget selve handlingen, men i højere grad hendes sans for at portrættere Vibse som en middelaldrene kvinde, der føler, at det er de andres skyld. Der skal nok være mange kvindelige læsere, der vil føle sig ramt.

Det hele er smukt og enkelt fortalt med et nøgent og for Guldager karakteristisk sprog. Man keder sig ikke et øjeblik og føler sig taknemmelig over at være i live efter at have læst denne bog. Syg eller ej. Med eller uden en diagnose, indlæggelser eller medicin.

 

’Midtvejskrise’ er måske ikke noget smukt ord. Men for den tilstand Vibse befinder sig i, rammer ordet meget godt. Tilstanden indeholder en form for skønhed. Vibse er mor og Katrine Marie Guldager skildrer morens svære afsked med morrollen, nu hvor datteren er flyttet hjemmefra.

Portrættet af Vibse er ikke glat, Vibs er stridbar, svær at holde af og svær at lukke op, især er det svært for hende selv. Hun er ikke bare en mor, der slås med at komme overens med et tab, hun er moderimperiet, der slår revner og går under.

Og hvad er der så tilbage, efter et tab af morrollen, som er en naturlige del af livet? Og hvor stiller det Bent, Vibse’ mand?

 

Det må man selv læse ‘Bjørnen’ for at finde ud af.

 

Romanen er fortalt med en jeg-fortæller, hvilket er rigtigt rart. Man behøver ikke selv at være forældre, for at få noget ud af ‘Bjørnen’. Man er selv søn eller datter. Det er nok. Fortælingen er klassisk og mytologisk og når jeg skal til Sverige, her til sidst på sommeren, vil jeg tænke på Vibse hver gang jeg passerer en ødegård. Måske skal jeg have Guldagers seneste roman; ‘Et rigtigt liv’ med, ved det ikke helt endnu. ‘Et rigtigt liv’ er netop udkommet og ligger fremme hos boghandlere, landet over.

 

‘Bjørnen’ er hurtigt læst, er på 173 sider og er udkommet på Gyldendal.