Boganmeldelse af Mit ansigt ud mod verden af Alfred Hayes

 

Jeg læste om romanen; ‘Mit ansigt ud mod verden’ i en anmeldelse i avisen. Weekendavisen var det vidst. Amerikansk litteratur fra 50’erne genopdaget, stod der. Jeg ER vild med amerikansk litteratur fra 30, 40 og 50’erne. Ernest Hemmingway, O’Hara, F. Scott Fitzgerald, John Steinbeck, Jack Kerouac, Henry Miller, Charles Bukowski, for at nævne nogle få. Her får man den simple livsstil beskrevet; livet i en appelsinplantage i Californien, tilværelsen som daglejer eller postbud i Los Angels. Hemmingways knitrende prosa. En handling der udspiller sig på Cuba (Den gamle mand og havet), eller i Italien under 1. verdenskrig (Farvel til våbene). På rejse fra vest til øst igennem det store land, som hos Kerouac (Vejene), eller på besøg i San Fransisco (Dharma bums). Livet i Paris eller Grækenland, hos Henry Miller. Eller som her hos Alfred Hayes: Livet i Hollywood bag facaden.

 

Om forfatteren Alfred Hayes, kan nævnes at han er født i London i 1911, men vokset op i USA. Han deltog i anden verdenskrig som førte ham til Italien, hvor han blev medforfatter til to af Neorealismens mest berømte film: ‘Cykeltyven’ og ‘Paisa’. Den sidste har jeg ikke set, men ‘Cykeltyven’ står klart tilbage som et stærkt minde. En film med efterhånden mange år på bagen. Han blev Oscarnomineret for begge værker og slog sig ned, efter krigen, i Los Angeles hvor han frem til sin død i 1985 var manuskriptforfatter på en række spillefilm og tv serier. Han udgav derudover romaner, novellersamlinger og lyrik, hvor to af romanerne nu kommer på dansk, med 60 års forsinkelse. Joan Baez satte forøvrigt musik til én af hans digte og optrådte med sangen i Woodstock i 1969.

 

‘Mit ansigt ud mod verden’ er som de fleste gode romaner om Hollywood en næsten ubærlig tragedie. Skabelonen for denne genre i amerikansk litteratur blev åbenbart skabt i 1930’erne, hvor filmbyen havde etableret sig som nationens kulturelle hovedstad. Mange film om emnet er det også blevet til, tænk bare på Roman Polanskis ‘Chinatown’ og man kunne nævne flere.

 

Setuppet er enkelt i ‘Mit ansigt ud mod verden’: En mand keder sig til en fest ved stranden i Los Angeles. Hjemme venter imidlertid ikke andet end en tom lejlighed, så han drysser ud på verandaen og betragter Stillehavet. ‘Der lå det, nøjagtig som i reklamerne,’ tænker han og får i det samme øjeblik på en køn ung kvinde med stribet trøje, ben der glitrer i mørket og et cocktailglas i hånden. Kvinden fortsætter ud i vandet, hvor hun bliver revet omkuld af en bølge og går under. Synet af den druknende pige får instinktivt romanens fortæller til at springe ned fra verandaen og krydse stranden for at redde hende. Det lykkes den aften, men i længden står de to navnløse hovedpersoner, ikke til at redde fra Hollywoods fordærvede industri og det solrige Californiens mørke kræfter. Fortælleren arbejder som manuskriptforfatter ved et studie. Kvinden som han redder er draget til byen for at blive blive rig og berømt, ligesom så mange andre der tiltrækkes af Hollywoods glatte overflade og den amerikanske drøm. Hovedpersonen har erfaret, at der ikke sættes stor pris på talent og kunstnerisk integritet i Hollywood. Selv har han forladt et trist ægteskab i New York og er nu som sagt, ansat ved et studie, hvor han skubbes fra det ene manuskript til det næste. Lønnen er stor, ‘han tjener noget mere end en direktør i en velrenommeret bank’, men frustrationerne over de håbløse opgaver er større. På et tidspunkt spørger kvinden: ‘Skriver De på noget for et af filmstudierne for øjeblikket?’ Nej, jeg skriver ikke. Jeg skriger,’ svarer han så i et forsøg på et være morsom. Kvinden bor i en lille lejlighed med sin kat, går til en suspekt psykiater et par gange om måneden, og holder den kørende med mænd og alkohol. Hun lever en tilværelse i skyggen, på jagt efter et næsten utopisk mål. Selv om hun ligner en filmstjerne er hun hverken rig eller berømt. Hun er som så mange andre, draget til Hollywood for at vise sit ansigt ud mod verden og blive en feteret skuespiller. Men hun kan lide byen, den passer til hende, som hun siger det.

 

Sproget i romanen er en nydelse; stramt, enkelt og sprødt som en toast på en Dinner. Man skærer sig nærmest linierne. Side for side graver Hayes sig tålmodigt indad mod en kerne af bristede drømme, korrupte ambitioner, desperation og sårbarhed, inden han lader læseren tage det sidste spadestik. En fornøjelse at læse denne bog, som gør én klogere på én af menneskets mange faldgruber: Jagten på berømmelse. Læs den hvis du er til amerikansk kultur. Bogen er netop udkommet på dansk og kan lånes på biblioteket eller købes for 199 kroner i den lokale boghandler. Den er på 184 sider.