af Bo | mar 1, 2019 | Inspiration
Jeg går gennem Frederiksberg Have, stort set hver dag til og fra arbejde. Ved en af kanalerne er der to store egetræer, helt ned til vandet. Sætter man sig der, lænet op af stammen er man helt i niveau med vandet. Om sommeren når det regner kan man sidde i læ under træets blade, og kigge på dråberne der laver krusninger på vandoverfladen.
Man kan nemt, ligesom falde ud af tiden og bare sidde der og kigge på og mærke regnen.
Nu er det efterår. Det er ikke så varmt mere, men man kan stadig sidde under træet i niveau med vandet og se på vandoverfladen. Det gjorde jeg i dag, her til morgen. Jeg tænkte på den varme sommer som netop er overstået og på bogen ‘Langebro med løbende figurer’ af Bjarne Reuter, som jeg netop har læst. Bogen er nem at gå til, behagelig kort og underholdende.
Det er en thriller, men en original én af slagsen.
Jannik, hovedpersonen er netop blevet gift. Hans kones far, en rig og magtfuld advokat forærer parret et hus. Selv om han ikke har høje tanker om Jannik, der arbejder som kustode på et museum og i svigerfaderens øjne er nul og niks.
Alt tegner sig dog godt og det virker som om at tingene er i den skønneste orden, indtil Jannik bliver opsøgt af en nærgående politibetjent der efterforsker en række kvindemord. Politiet leder efter den formodede gerningsmand, en psykopat ved navn Orson Kiel. Det viser sig at Jannik kender Orson Kiel, fra hans tid som portør på en lukket psykiatrisk afdeling. Politiet river op i Janniks fortid som ikke er lige behagelig. Og det viser sig at Jannik har haft en del med Orson Kiel at gøre og snart er han selv i søgelyset.
‘Langebro med løbende figurer’ er en tankevækkende, let læst roman der minder én om hvad der er vigtigt her i livet.
Passagerne fra det psykiatriske hospital er gode, ligesom møderne og dialogerne mellem svigerfar og Jannik er det. Nettet strammes om Jannik mod slutningen af bogen og det viser at Orson Kiel er ude efter mere end bare kvinder.
Jeg var rigtigt glad for at læse denne bog. Det er en rigtigt fin november bog, nu hvor træerne mister deres blade og man trækker inden for under et tæppe. Bogen ligger her ved min side, og jeg har allerede lånt den ud til en ven.
En god fortælling kan ændre liv! Jeg elsker litteratur, film, tv serier og alt der i mellem. Jeg prøver at formidle mine indtryk og oplevelser videre og håber at en bog eller en film, kan inspirere, vække, stimulere eller udfordre netop dig. God fornøjelse!
af Bo | mar 1, 2019 | Inspiration
Som mange er bekendt med og som mange ved, er der gode dokumentarfilm på Netflix. Det er nemt at streame hjemmefra sofaen og det koster 79 kroner om måneden at have et abonnement.
Forleden hvor det regnede udenfor og november sådan rigtigt havde taget fat, så jeg filmen: ‘The Last Shaman’.
Det er en amerikansk dokumentar der følger den unge James, der giver sig selv 12 måneder til at gøre noget ved sit liv og sin tilstand. Ellers vil han begå selvmord. James kommer ud af en lægefamilie, hans mor er læge, hans far er læge og selv har han gjort alt det ‘rigtige’, det som hans forældre og samfund har forventet af ham. Klaret sig godt i skolen, begyndt på et godt universitet i Boston og fået en sød kæreste.
Men i starten af 20’erne går det galt. James falder ned i en depressiv tilstand.
Han kan ikke mærke noget, har ingen følelser for noget, mister interessen for studiet og føler sig syg. Han tænker mest af alt på at dø. Han bliver indlagt på en psykiatrisk afdeling, får elektrochok, begynder i terapi, får medicin. Intet af det hjælper.
Som en sidste chance, drager James dybt ind i Amazonas jungle i Peru for at møde en shaman som kan redde hans liv. Han ankommer til Lima og efter flere forgæves møder med shamaner, der er mere eller mindre oprigtige, møder han i en lille landsby, en ægte shaman fra Shipibo stammen der ikke tager penge for at helbrede. James stifter bekendtskab med ayahuasca og andre hallucinerende planter.
Han tilbringer et halvt år i landsbyen og man følger hans forvandling fra depressiv amerikaner, til en ung mand med livsglæde og livsmod. James tilbringer blandt andet fire måneder alene i en lille hytte, hvor han kun må spise fisk og ris – og hallucinerende planter.
Han bliver begravet og genopstår, har stærke visioner og gør op med en far som han har haft det svært med.
Kameraet er med hele vejen. Fra Boston til Amazonas og tilbage til Boston igen. For James vender hjem.
Ikke rask, som han selv siger det, men på vej. Slutningen skal ikke røbes her, men den ender godt. Filmen er enormt flot fotograferet og man undre sig over at kameraet har kunne komme så tæt på. Instruktøren Raz Degan har tænkt sig om. Sekvenserne hvor James spiser ayahuasca er rige på billedmateriale fra James’ barndom og opvækst. Visonerne bliver ligesom genskabt med levende billeder. Man får virkelig et indtryk af livet i junglen, problemet med ayahuasca industrien i Sydamerika og hvad det vil sige at være en ægte shaman. James bliver en hel del klogere på det hele.
Ayahuasca, som den hallucinerende plante hedder er i dag udbredt i hele verden. Man hører mirakelhistorier fra folk som har været i behandling med stoffet.
Også fra Danmark, hvor der findes små ayahuasca samfund. Jeg tror man skal være parat eller føle sig kaldet for at prøve ayahuasa. Det er ikke for sjov. Det er stærke sager. I Peru bliver stofmisbrugere behandlet på ayahuasca klinikker og det er udbredt at bruge stoffet som behandling af depression.
Som en shaman James møder siger det: Der findes ikke noget mirakelmiddel eller en helligmand der kan redde dig, det kan du kun selv. Det er en selv der skal gøre arbejdet. Lægen, psykologen, psykiateren, shamanen kan blot hjælpe til. I sidste ende står man selv med aben. Det er der noget rigtigt over. Men man skal ikke stå alene.
The Last Shamen kan streames på Netflix.
En god fortælling kan ændre liv! Jeg elsker litteratur, film, tv serier og alt der i mellem. Jeg prøver at formidle mine indtryk og oplevelser videre og håber at en bog eller en film, kan inspirere, vække, stimulere eller udfordre netop dig. God fornøjelse!
af Bo | feb 22, 2019 | Inspiration
Netflix har udviklet sig til en rigtigt interessant streamingtjeneste. De har en størrelse og en økonomisk ballast så de selv kan sætte gang i produktioner. De spænder vidt. Fra Blockbusters som ‘Mogli’ og ‘Birdbox’ med Susanne Bier i instruktørstolen til den smalle mexicanske film ‘Roma’, der har høstet priser verden over og som er blevet kåret som én af de bedste film i 2018 af et begejstret anmelderkorps.
Opløftende af den amerikanske virksomhed tager chancer og finansierer en film som ‘Roma’. Filmen gik meget kort i de danske biografer i december måned. Det er da også her den skal ses. Den er på mange måder en hyldest til Cinema og filmmediet som sådan. Nåede man ikke at se den på det store lærred, ligesom jeg selv, skal man ikke snyde sig selv ved at se filmen på en lille computerskærm. Brug en Chrome Cast eller se den på dit Smart tv. Desto større skærm jo bedre. Jeg var heldig. Jeg så den i julen på et 50 tommer Samsung tv i Jylland.
Alfonso Cuarón som har instrueret filmen har for første gang også været fotograf på værket. De næsten vibrerende livagtige sort hvide panoramabilleder er udsædvanligt godt fotograferet og man fornemmer her en instruktør med kærlighed til film. Alfonso Cuarón instruerede rum thrilleren Gravity i 2013 som vandt 7 oscars. Roma løb blandt andet med prisen som bedste film på Venedig Filmfestival i 2018 og er nomineret til flere Oscars, blandt andet for bedste film og bedste instruktør.
‘Roma’ foregår i bydelen Colonia Roma i Mexico City i 1971, og handler om den indiansk mexicanske stuepige Cleo der passer fire børn hos en velhavende mexicansk familie.
Der sker ikke meget plotmæssigt i Roma. Cleo bliver gravid med sin kæreste, som skrider da han hører nyheden og familiens mand finder en anden kvinde, så moderen til de fire børn, må stå alene som forsørger. Det modige ved Roma er, at instruktøren har autoriteten til at fremhæve det der umiddelbart har fanget hans blik – rutinerne, det kuriøse, det umiddelbart udramatiske.
Den indiansk-mexicanske stuepige Cleo er nok et vidunderligt menneske, der tøjler de overklassebørn, hun passer og lader den formelle facade slå fine revner, når hun er sammen med kollegaen efter arbejde. Men først og sidst er hun en stuepige, der adlyder ordrer fra den rige familie, hun arbejder for, og aldrig afviger fra sin godhjertede natur – selv ikke da kæresten skrider. Hun er vores vej ind til en tid og et sted og en familie snarere end en dramatisk motor i sin egen ret. I hvert fald i filmens første halvdel. Hun giver plads til at observationerne kan træde frem, foran handlingen.
Rundt om Cleo slår familien langsomt sprækker, mens armoden breder sig på gader og stræder og studenterdemonstrationer ender i blodbad. I filmen er der hilsner til den italienske instruktør Frederico Fellini der med sine poetiske langsomme scener og løsrevne situationer skabte humoristiske øjeblikke midt i tragikken. Dem er der mange af.
Filmen rummer smerte og glæde og er ikke selvhøjtidelig og alvorstung, selv om det kan lyde sådan.
Alfonso Cuarón lader os observere hverdagen med de huslige pligter, børnenes umodne slagsmål og den voksende grøft mellem forældrene, inden han lader dramaet detonere på lærredet – alt sammen i billeder, der er så rige, at man aner, de har bund i levet liv og ikke bare fantasi.
Det føles personligt uden at være navlepillende, det virker sårbart, men er i total kontrol.
Her er scener så ætsende smukke at de bider sig fast. Som da familien drager til stranden, så manden kan hente sine ting fra hjemmet. Cleo passer børnene, mens moderen er oppe på toilettet. Børnene bader og er ved at drukne i Stillehavets store bølger, men bliver redet i sidste øjeblik af Cleo som ikke kan svømme. Inde på stranden kommer moderen tilbage og i lange maleriske minutter omfavner de hinanden i et fælleds portræt.
Der er ingen musik i hele filmen hvilket ikke gør det mindste. Man bliver båret gennem værket af øjeblikket.
Er man typen der ikke har set sådanne slags film før, er sandsynligheden for at man slukker for fjernsynet inden der er gået 20 minutter stor. Roma kræver noget af én.
Man skal være aktivt med i processen, ligesom når man læser en bog. Det gør ikke noget. Tværtimod. Efter man har set filmen, tænker man at her fik man noget ud af filmoplevelsen, hvilket ikke sker så tit endda. ‘Roma’ er moderne, men kunne have været optaget i 70’erne. Det er da også instruktørens egen barndom filmen bygger på.
Da jeg var i starten af tyverne rejste jeg i Mexico, deriblandt Mexico City og ved Stillehavet. Med den rejse i bagagen er filmen ekstra interessant.
Uligheden i landet og USA’s rolle i studenterurolighederne i 70’erne og de mange drab på civilbefolkningen, der blev begået af amerikansk trænede soldater, bliver i filmen nærværende. Mexico var og er et fantastisk land, men ikke uden problemer. At være et ordenligt menneske er én af nøglerne til at løse op for konflikterne. Det viser filmen og det gælder også i mange andre dele af verden. Det er noget man kan tage med sig. Filmen viser Mexico, som landet er, bundet til 1970’ernes virkelighed.
Hav tålmodighed. Giv ‘Roma’ en chance. Lad være med at sluk inden den er slut. Se den til ende og du vil med garanti syntes, at det har været det hele værd, når flyvemaskinen flyver over himlen i den sidste scene og rulleteksterne kommer på.
‘Roma’ kan streames på Netflix.
En god fortælling kan ændre liv! Jeg elsker litteratur, film, tv serier og alt der i mellem. Jeg prøver at formidle mine indtryk og oplevelser videre og håber at en bog eller en film, kan inspirere, vække, stimulere eller udfordre netop dig. God fornøjelse!
af Pernille | jan 17, 2019 | Borgerliv, Inspiration, Redskaber til borgere og hjælpere
I nytårsdagene fik Pernille støvsuget samtlige lommer, notebøger, køkkenskuffer, opslagstavler, badeværelseshylder, instrumentbrættet i bilen, og andre virkelig fantastisk kreative gemmesteder for nyttige tips og links, hun går og gemmer på – til DIG!
Her er de.
I rimelig overskuelig form. Det vil sige: derudaf og med overskrifter på 😉
Hvis du har idéer til hvad der mere skal med på link-listen, så skriv dem ind i kommentarsporet, så opdaterer vi. Det kan være alle typer af links: selvkærligt, underholdende, praktisk, støttende, nærende.. Op til dig!
Organisationer
Dansk Handicap Forbund:
Webside: www.danskhandicapforbund.dk
Mail: dhf@danskhandicapforbund.dk
Muskelsvindfonden:
Webside: www.muskelsvindfonden.dk
Mail: info@muskelsvindfonden.dk
Scleroseforeningen:
Webside: www.scleroseforeningen.dk
Mail: info@scleroseforeningen.dk
Spastikerforeningen:
Webside: www.spastikerforeningen.dk
Mail: spastik@spastik.dk
Parkinsonforeningen:
Webside: www.parkinson.dk
Mail: info@parkinson.dk
Polioforeningen (PTU):
Webside: www.polio.dk
Mail: kontakt@polio.dk
Ulykkespatientforeningen:
Webside: www.ulykkespatient.dk
Mail: kontakt@ulykkespatient.dk
Danske Patienter:
Webside: www.danskepatienter.dk
Mail: info@danskepatienter.dk
Dansk Forening for Osteogenesis Imperfecta:
Webside: www.dfoi.dk
Mail: kj@dfoi.dk
Rygmarvsbrokforeningen:
Webside: www.rmb- 1988.dk
Mail: vibeke@rmb- 1988.dk
Sjældne Diagnoser:
Webside: www.sjaeldnediagnoser.dk
Mail: mail@sjaeldnediagnoser.dk
Danske Handicaporganisationer (DH):
Webside: www.handicap.dk
Mail: dh@handicap.dk
Feriecentre m.m.
Dronningens Ferieby:
Webside: www.dronningensferieby.dk
Mail: post@dronningensferieby.dk
Musholm Bugt Ferie- og Konferencecenter:
Webside: www.musholm.dk
Mail: musholm@musholm.dk
Hou Søportcenter:
Webside: www.hou-seasport.com
Mail: mail@hou-seasport.dk
Feriecenter Slettestrand:
Webside: www.slettestrand.dk
Mail: mail@slettestrand.dk
ChrisTravel:
Webside: www.christravel.dl
Mail: info@christravel.dk
HandiTours:
Webside: www.handitours.eu
Mail: info.handitours.dk
Sus Travel:
Webside: www.sustravel.dk
Mail: info@sustravel.dk
Sygehuse
Rigshospitalet:
Webside: www.rigshospitalet.dk
Mail: rigshospital.rigshospitalet@regionh.dk
Aarhus Universitetshospital:
Webside: www.auh.dk
Mail: Diverse
Odense Universitetshospital:
Webside: www.ouh.dk
Mail: Diverse
Aalborg Sygehus:
Webside: www.aalborguh.rn.dk
Mail: Diverse
Vestdansk Center for Rygmarvsskade:
Webside: www.hospitalsenhedmidt.dk
Mail: vcr@midt.rm.dk
Afdeling for Rygmarvsskader:
Webside: www.rigshospitalet.dk
Mail: rygmarvsskader.rigshospitalet@regionh.dk
Sclerosehospitalet:
-Ry:
Webside: www.sclerosehospitalerne.dk
Mail: ry@sclerosehospital.dk
-Haslev:
Webside: www.sclerosehospitalerne.dk
Mail: haslev@sclerosehospital.dk
Kong Christian X´Gigthospital:
Webside: www.gigthopitalet.dk
Mail: kcg@gigtforeningen.dk
Sano behandlingscenter:
Webside: www.sanocenter.dk
Mail: mail@sanocenter.dk
Specialhospitalet for Polioramte og Ulykkesramte (PTU):
Webside: www.specialhospitalet.dk
Mail: kontakt@specialhospitalet.dk
Respirationscenter Øst:
Webside: www.rigshospitalet.dk
Mail: sekretaerglostrup.rigshospitalet@regionh.dk
Respirationscenter Vest:
Webside: www.auh.dk
Mail: rcv@rm.dk
Respirationscenter Syd:
-Webside:www.ouh.dk
-Mail: ouh.ode.rcs.pleje@rsyd.dk
Rådgivning
Dukh:
Webside: www.dukh.dk
Mail: mail@dukh.dk
De fleste foreninger under ”organisationer”
Handicap Bilist Centret (PTU-biler):
Webside: www.handicapbilist.dk
Mail: Se blanket på hjemmesiden
Solbakkens Rådgivningscenter:
Webside: www.solbakkensnet.dk
Mail: sr@solbakkensnet.dk
Idræt
Parasport Danmark
Webside: www.parasport.dk
Mail: handicapidraet@parasport.dk
Bilopbyggere
Handicare:
Webside: www.handicare.dk
Mail: auto@handicare.dk
Langhøj
Webside: www.langhoej.dk
Mail: Se hjemmesiden
Rehab-biler:
Webside: www.rehabiler.dk
Mail: Se hjemmsiden
Larsen Autoindretning:
Webside: www.larsenautoindretning.dk
Mail: info@larsenautoindretning
AutoMax.dk:
Webside: www.automax.dk
Mail: mail@AutoMax.dk
Bandagister/specialskomagere
Sahva
Webside: www.sahva.dk
Mail: info@sahva.dk
Ortos Bandagister:
Webside: www.ortos.dk
Mail: mail@ortos.dk
Bandagist Centret
Webside: www.bandagist-centret.dk
Mail:bc@bandagist-centret.dk
Bandagist Jan Nielsen A/S:
Webside: www.bjn.dk
Mail: Se blanket på hjemmesiden
Danske Bandagister:
Webside:
Mail
Transport
Sydtrafik:
Webside: www.sydtrafik.dk
Mail: post@sydtrafik.dk
Midttrafik:
Webside: www.midttrafik.dk
Mail: midttrafik@midttrafik.dk
Handicapkørsel region Nordjylland:
Webside: www.nordjyllandstrafikselskab.dk
Mail: Se hjemmesiden
Handicapkørsel region Sjælland:
Webside: www.moviatrafik.dk
Mail: flextrafik@moviatrafik.dk
Handicapkørsel region hovedstaden:
Webside: www.moviatrafik.dk
Mail: flextrafik@moviatrafik.dk
Snip, snap, snude!
Sender kærlige hilsner fra Pernille
af Cassandra Nielsen | dec 21, 2018 | Borgerliv, Inspiration
Min far holder ikke jul og min lillebror holder det med hans forlovede og svigerfamilie. Derfor holder jeg jul med mine hjælpere på skift. I år skal jeg holde jul med den af mine hjælpere, som har været ansat hos mig i længst tid og vi er i sagens natur meget tætte, så det glæder jeg mig til.
Det har aldrig været svært for mig ikke at skulle holde jul med min familie..
men man tænker selvfølgelig, at det er anderledes. Jeg ville da gerne have holdt jul med min kæreste og en hjælper, men nu hvor han ikke længere er her, så er jeg bare glad for, at jeg stadig har mine hjælpere, så jeg ikke skal sidde alene.
Mange foreslår mig, at jeg selvfølgelig bare kan holde jul på Christiania, men det har jeg ikke lyst til.
Jeg har holdt jul med mine hjælpere i mange år nu – nok i hvert fald 10-15 år. Men i de fleste af årene, havde jeg jo min kæreste, men det er 6-7 år siden han døde, så nu er vi bare hjælper og jeg.
Alt efter hvad folk spiser, så laver jeg and sammen med den hjælper, der er her.
Men den hjælper, som skal på vagt i år er veganer, så der skal vi have nøddesteg. Det er jeg lidt ked af, for selvom jeg til dagligt også selv spiser overvejende vegetarisk, så elsker jeg and.
Og så har vi pyntet op i dagene før. Og hvis de har lyst til at synge, så går jeg lidt modstræbende med til det, for jeg er ikke god til det. Nogen hjælpere er jeg på julegaver med og andre er jeg ikke. Det er jo ikke noget, folk skal være tvunget til.
Her den 25. december kommer en af mine andre hjælpere, som jeg også skal julehygge med. Så får jeg min and dér. Hendes børn har købt nogle raflegaver til os, så hverken jeg eller hjælperen ved, hvad der er i dem.
Det er tradition hos mig, at jeg altid skal høre en bestemt CD med Stig Rossen, hvor han synger julesange.
Et godt juleråd fra mig til dem, som står og skal holde jul sammen med deres hjælpere for første gang; tag det som det kommer. Lad være med at stresse over det, men prøv i stedet at fokusere på, hvad der vil være en hyggelig aften for dig selv.
– God fornøjelse!
af Bo | dec 21, 2018 | Inspiration
Luften er fugtig i disse dage. Det kan man mærke, når man træder ud af hoveddøren en diset morgen. Det er tid til halstørklæde og hue og jeg tager en ekstra trøje på inden jeg forlader lejligheden. Skøjtebanen ved Frederiksberg Runddel er sat op af kommunen og man kan leje skøjter, hvis man ikke har sine egne. Det er blevet vinter og jeg har været inde og se filmen Bohemian Rhapsody. Den biografiske spillefilm om Queen. I særdeles om den ikoniske forsanger Freddie Mercury.
Bedst sælgende musikalske biografiske film nogensinde
Filmen har været undervejs siden 2010. Først var skuespiller Sacha Baron Cohen valgt som hovedrolleindehaver, han sprang fra i 2013 og Rami Malek blev valgt i stedet for. Malek bærer filmen som Freddie Mercury. Brian Singer, instruktøren på værket har lavet en film, der følger Freddie Mercury fra hans unge år i London hvor Queen bliver dannet og frem til Live Aid koncerterne i 1985.
Filmen er blevet modtaget med blandende anmeldelser, ikke desto mindre, er det den bedst sælgende musikalske biografiske film nogensinde.
Jeg så den i Falkoner Bio, en mandag aften. De første 10 minutter, tænkte jeg, at det her holder ikke. Men som historien skrider frem, bliver man grebet og suget ind i universet. Den unge Freddie Mercury bliver ny forsanger i bandet Smile, der tæller medlemmerne; Brian May og Roger Taylor. Snart kommer John Deacon med på bas og Queen bliver dannet. Herefter går det stærkt. De får hurtigt en pladekontrakt med EMI og snart venter deres første USA tour.
Handlingen
Freddie Mercury kæreste hedder Mary Austin og deres romance og forhold er godt beskrevet, Freddie frier til hende inden bandet drager over Atlanten, men i Amerika begynder det at gå op for Freddie Mercury at han er homosexuel og da bandet kommer hjem efter en turné med stor succes, stopper Mary og han med at være kærester. Freddie fortæller, hvad Mary godt ved: At han er bøsse. Livet bliver ikke let for Freddie Mercury.
Det ene hit følger det andet. Den ene legendariske live optræden følger den anden, blandt andet den berømte koncert i Rio i Brasilien, hvor omkring 200.000 mennesker er tilstede. I 1975 laver Queen deres fjerde album, Bohemian Rhapsody, med det 6 minutter lange nummer af samme navn.
Samme år begynder Freddie et forhold til hans personlige maneger Poul Prenter.
Succesen for bandet fortsætter op gennem 70’erne, men i 1982 bliver Freddie Mercury tilbudt at gå solo. I hemmelighed underskriver han en aftale med CBS på 4 millioner dollars og bryder med de tre medlemmer af Queen. Han flytter til München og i 1984 begynder han arbejdet med hans første soloplade. Alt imens deltager han i homoorgier med Poul Prenter.
Mary Austin bliver gravid det år og Bob Geldof annoncerer Live Aid koncerterne til fordel for sultne og fattige i Afrika. Mary tager til München og beder Freddie om at komme hjem. Freddie Mercury bryder med Poul Prenter, som har holdt nyheden om Live Aid koncerten hemmeligt for ham.
Freddie Mercury bliver forsonet og gendannet med Queen, samtidig finder han ud af at han har HIV.
I 1985 deltager Queen i Live Aid koncerten på Wembley Station, under prøverne til koncerten fortæller han bandmedlemmerne at han har AIDS. De omfavner ham og bandet slutter fred. Freddie bliver kærester med Jim Hutten, en tjener til én af Freddies vilde fester i 70’erne.
Han besøger sin far og mor inden koncerten og fortæller faderen at han nu skal spille gratis for verdens fattige. ‘Gode tanker, gode ord, gode handlinger’, noget som hans far har levet efter, som han gerne ville give videre til sin søn og som Freddie Mecury nu efterlever.
Koncerten på Wembley varer 20 minutter og bliver regnet for Queens bedste live optræden. Filmen følger koncerten i real tid, så scenen varer altså 20 minutter. Det gigantiske Wembley Station er genskabt med alle tilskuer og en Rami Malek i storform. Sidste nummer er We Are The Champions og Bob Geldof smiler tilfreds, da Live Aid runder det millonbeløb som han gerne ville samle ind.
Her slutter filmen.
Freddie Mercury dør i 1991, 45 år gammel og resten af bandet danner Mercury Phoenix Trust, en fond til gavn for mennesker ramt af HIV.
Filmen får mig til at reflektere over..
Filmen minder én om nogle vigtige ting. Lige meget hvor meget succes du har, hvor rig og berømt du bliver, er det nære vigtigere. Queen og Mary er Freddie Mercurys familie. Freddie Mercury slipper ikke godt fra bruddet med Queen i 1982, hvilket bliver godt illustreret i filmen. Forsoningen med Queen og Mary og endelig Freddies forhold til Jim Hutten, illustrerer også dette faktum. Freddie Mercury kommer sidst i fortællingen hjem i mere en én forstand.
Queens musik lever i dag i bedste velgående og deres Greatest Hits albums har slået den ene slagsrekord efter den anden. Bohemian Rhapsody er en seværdig film, om end ikke den største filmkunst, hvilket det nødvendigvis heller ikke skal være. Den er fyldt med god musik og fortæller levende om en menneskeskæbne, alle kan lære noget af.
Her på Frederiksberg har kulden og fugten lagt sin endelige hånd om én. Jeg har fået snue og har købt en flaske hostesaft i en helsekostbutik. Jeg køber af og til ind i Irma, som ligger lige ved siden af biografen. Med et smil kigger jeg på plakaten. ‘Bohemian Rhapsody’ går lidt endnu. Hvis ikke man når at se den på det store lærred, kan filmen streames på Blockbuster, inden længe. Mon ikke den også kommer på Netflix. Se den!
En god fortælling kan ændre liv! Jeg elsker litteratur, film, tv serier og alt der i mellem. Jeg prøver at formidle mine indtryk og oplevelser videre og håber at en bog eller en film, kan inspirere, vække, stimulere eller udfordre netop dig. God fornøjelse!
af Bo | dec 21, 2018 | Inspiration
Boganmeldelse af Lige meget hvor du går hen er du der
Kun den dag gryr som vi vågner op til.
Henry David Thoreau, Walden
Med dette citat starter første del af bogen ‘Lige meget hvor du går hen er du der’. Citatet handler om at være tilstede i nuet, lige som titlen på bogen også gør det. Lige meget hvor du er på vej hen er du der. Tit forestiller man sig at tingene kunne være anderledes, man ønsker sig at tingene var anderledes, man løber måske afsted, og søger og leder efter noget andet, for så at finde tilbage til sandheden, at du er lige hvor du skal være, i dette øjeblik.
Jon Kabat – Zinn som har skrevet bogen er oprindelig uddannet læge og har skrevet anerkendte bøger, inden for selvudvikling. Han har grundlagt The Stress Reduction Clinic i USA og arbejder med ‘fuld opmærksomhed’ i mange forskellige sammenhænge, bl.a. på hospitaler og i fængsler. ‘Lige meget hvor du går hen er du der’, er hans anden bog på dansk.
Den henvender sig især til mennesker hvis liv måske, måske ikke er præget af problemer med sygdom eller stress.
Selv fik jeg bogen i julegave sidste år og den har ligget, skiftevis ved siden af min seng og stået på bogreolen. For det er en bog der er god at eje. Det er en bog man kan vende tilbage til og gør det. Den er delt op i korte afsnit og handler kort og godt om hvordan man kommer til at leve mere autentisk, med fuld opmærksomhed, accepterer nuet og erkende at det faktisk er det eneste der er.
Et af de bedste midler til ‘leve med fuld opmærksomhed’, er meditation, og bogen har mange forskellige øvelser og tilbyder i det hele taget meget østlig filosofi til vesterlændinge.
Vi kender det alle sammen. Den indre stemme, egoet der konstant plapre løs. Tankemylder hvor det kan være svært at kende forskel på hvad der er hvad:
Tankerne, følelserne og indre billeder der i en strøm passere og gør livet uudholdeligt.
Meditation og mindfulness, fred og ro, gåture i naturen og en prøven på at komme tilbage til væren, er gode teknikker til at blive ‘herre i eget hus’.
Mine egne erfaringer med at bruge øvelserne fra bogen
Jeg svømmer i Frederiksberg Svømmehal og har brugt én af teknikkerne som står beskrevet i bogen: Når man svømmer afsted, forestiller man sig at man er en sø. Enhver tanke er krusninger på vandoverfladen, man prøver at lade være med at lade tankerne forstyrre vandspejlet. Det virker. Om end i korte øjeblikke, men disse øjeblikke kan blive længere, ved øvelse.
En anden øvelse at blot at sidde eller ligge og observerer åndedrættet.
Hvordan luften kommer ind og ud af næseborene. Blot observere hvordan kroppen trækker vejret af sig selv, uden nogle indgriben, noget sted fra. Det er liv. Og det er det liv, der er der hele tiden.
Det andet bliver nemt fiktioner oppe i hovedet, illusioner og forestillinger, som man bruger en masse krudt på, men som mere dræner én for energi og kræfter, end bidrager til noget konstruktivt. Hvis man kan være mere tro mod livet, vil man også naturligt værne mere om det, og naturligt kommer der en større ydmyghed og taknemmelighed for det der er og det man har i dette nu.
Hvad vi kan lade os inspirere af fra Henry David Thoreau
Gennem hele bogen henvises der ofte til den amerikanske digter Henry David Thoreau der i 1800 tallet flyttede ud i skoven som ‘eneboer’ og efterfølgende skrev en bog om projektet. Jeg læste bogen for nogle år siden og citaterne fra den i ‘Lige meget hvor du går hen er du der,’ er rigtigt nærværende.
Ikke at alle skal gøre som Henry David Thoreau og flytte ud i en hytte og leve i konstant harmoni med naturen, omgivelserne og sig selv. Mere at vi mennesker skulle prøve at vende tilbage til en mere simpel livsstil. Være tilfreds med mindre, for derved at blive mere tilfreds, end utilfreds med meget.
Er man ramt af begrænsninger i form af et handicap, behøver dette nødvendigvis ikke være en lykke tyv og der træder mindfulness og Jon Kabat – Zinn ind.
En historie fra sidst i bogen illustrerer meget godt dette: I Indien i 1800 tallet hvor Britterne havde koloniseret landet, var der mange golfbaner, fordi englænderne kunne lide at spille golf. Men der var også mange aber. Ved en golfbane, hvor englænderne spillede golf begyndte aberne at tage boldene når en spiller havde slået til den. Først satte englænderne hegn op og spillede så videre, men aberne kravlede bare over hegnet og tog boldene når englænderne havde skudt til bolden. Til sidst indså englænderne at det bedste ville være at spille videre der hvor aberne lagde boldene.
Lige meget hvad naturen/livet gør ved én, er det dumt at kæmpe imod, bedre at accepterer tingene og spille videre derfra. Spillet bliver ikke det samme, men det nye spil, bliver ikke nødvendigvis dårligere.
Et andet citat, lyder: Livet er danseren, du er dansen.
Mange politikere kunne anno 2018 lære meget af dette. I disse tider med meget store udfordringer med miljøet og klimaet. Hvor vi i virkeligheden skal ændre vores forbrugsvaner ganske markant, hvis menneskeheden på sigt skal overleve. Måske ville det ikke være så tosset, hvis alle mennesker på jorden tog lidt af Henry David Thoreau til sig og indså at meget nødvendigvis ikke er bedre.
‘Lige meget hvor du går hen er du der’, er udkommet på Borgen og kan lånes på biblioteket. Men som sagt er det bedre at eje denne bog, da den er god at vende tilbage til. En opfordring er hermed givet videre.
En god fortælling kan ændre liv! Jeg elsker litteratur, film, tv serier og alt der i mellem. Jeg prøver at formidle mine indtryk og oplevelser videre og håber at en bog eller en film, kan inspirere, vække, stimulere eller udfordre netop dig. God fornøjelse!
af Ditte Amalie Hagelund Johansen | nov 18, 2018 | Borgerliv, Inspiration
En hjælperhåndbog er et opslagsværk, der beskriver forskellige, etiske retningslinjer for borgere (og hjælpere), der er kommet i tvivl om grænserne. Hvem har retten til at trække en streg i sandet i givne situation?
En sådan håndbog eksisterer ikke. Men hvor ville jeg ønske, at den gjorde!
Jeg har stået over for mærkelige dilemmaer. Ting, som jeg faktisk ikke helt vidste, hvordan jeg skulle håndtere. Jeg har haft hjælpere, der ville have kaffepause minimum én-to gange i timen (og gerne mere), så de faktisk aldrig var til stede, når jeg skulle bruge dem.
Jeg har haft hjælpere, der ikke kunne håndtere, når jeg tog smertestillende medicin for mine kroniske smerter, eller hvis jeg sad og røg. Jeg har sågar oplevet hjælpere, der egentlig bare nægtede at gøre simple ting jeg bad dem om; såsom at køre mig til fest en fredag aften grundet træthed.
Indrømmet jeg er konfliktsky og holder som regel kæft
For der er ikke noget mere demotiverende for ens dag end en sur hjælper! Men når jeg så endeligt siger fra – berettiget eller ikke – så kan jeg ikke lade være med at få et stik i hjertet af dårlig samvittighed. For selvfølgelig må hjælpere da også have deres personlige grænser, som skal respekteres. Men hvem har ret hvornår? Og hvornår må min joker af et chefkort blive brugt og serveret i en nonchalant, knap så barnlig, ‘fordi jeg siger det’?
Jeg lærer det nok aldrig helt. Det er en kunst i sig selv, at forstå balancerne i et borger/hjælperforhold. Og indrømmet, jeg er vadet direkte ind i brændenælderne op til flere gange og har måtte bøde for enten min stædighed eller mangel på autoritet.
Min konfliktskyhed har tidligere resulteret i et hjælperforhold, hvor min dag var uforudsigelig og primært lystbaseret ud fra min hjælper og på bekostning af mine grænser – og ønsker. Først over et år efter at være blevet trukket tilpas godt rundt i manegen, tog jeg mig sammen og sagde fra.
Det endte mildest talt ikke pænt
Pt. har jeg et hjælperteam, som er ret homogent. Tingene kører af sig selv og alle er faktisk gode til at komme og vende ønsker eller ændringer med mig uden sure miner. Det er også sjældent, at jeg decideret føler, at hjælper er grænseoverskridende.
De største emotionelle udsving jeg har, er som regel blot en menneskelig irritation; en mindre flamme indeni, som dør lige så hurtigt, som den er kommet. Hvis alt går vel, så har jeg stadig minimum 42 år til at indsamle erfaring som arbejdsleder i. Så jeg bliver forhåbentligt klogere og bedre til at sige fra, hvis der skulle opstå et etisk dilemma igen. For selvfølgelig gør der det.
Det eneste råd jeg pt. giver folk, er hvad jeg selv siger til mine hjælpere: ‘man må give lidt, for at tage lidt.’
Det kan lyde ufattelig lavpraktisk og måske også en kende dehumaniserende, omend det ikke er min intention, men viser mine hjælpere sig at være hamrende dygtige og loyale, så får de også automatisk længere line til eksempelvis at skippe rengøringen en enkelt vagt grundet hovedpine eller kørslen fordi man er træt.
Hvis en hjælper derimod fra starten af bare tager for sig af den lange line, som en selvfølge, så bliver snoren omvendt strammet og tilliden fra min side af lige så. Og så bliver jeg pernittengryn og forventer, at tingene bliver gjort ordentligt.
Det er en god test, at give ens hjælpere en række specifikke arbejdsopgaver, da man hurtigt får indtrykket af, hvem der stadig reelt set har interesse i jobbet og hvem der faktisk er brændt ud.
Jeg er anarkisten, der skriver de ting, som andre ikke tør. Jeg er skribenten, der kæmper for retfærdigheden. Min opgave er, at få dig til at tænke og ikke mindst til at diskutere. Rigtig god læselyst!
af Ditte Amalie Hagelund Johansen | nov 14, 2018 | Borgerliv, Hjælperliv, Inspiration
Hjælperteamets julefrokost
Flasker på bordene, røvudprint på kopimaskinen..
og en afsides eskapade med årets juleflirt på kontoret er, hvad man oftest forbinder med den forjættede julefrokost.
Disse scenarier kan godt afskrække chefer – og måske især arbejdsledere som mig. Der går ikke et år, uden julefrokosten bliver bragt op på et p-møde, og jeg giver mig hver gang. Selvfølgelig. Men jeg kan alligevel ikke helt undgå, at have en hvis skepsis omkring projektet; jeg forbereder mig altid på drama i en eller anden form!
Så i år har jeg virkelig tænkt over, hvad en fed julefrokost for handicaphjælpere kunne være. Så nu giver jeg hermed min ‘hjælperfamilies’ traditioner videre til jer:
Mad
I år giver jeg mad til hele banden, som en slags ekstra tak for året, der gik. Vi skal spise buffet på Ilden, og jeg glæder mig! Førhen har vi lavet en mindre udgave af julebuffet hjemme hos mig, hvor folk splejser og selv medbringer en ret.
Drikke
Indtil nu har jeg faktisk været i besiddelse af et team, der overordnet set ikke drak alkohol. Men her i februar – efter nogle udskiftninger – blev der medbragt nogle flasker og folk kunne styre det. Faktisk løsnede det gevaldigt op og der skete underholdende ting. Men fordi vi i år spiser ude på min regning, har jeg sagt, at hjælperne selv betaler for drikkevarer. Til gengæld må de bælle, hvad de selv vil (lige med undtagelse af den, som rent faktisk er på vagt den dag)
Lege
Jeg har et drilleteam, og derfor har folk virkelig lagt hjernen i blød over, hvad vi egentlig kunne lave af underholdning. Udover at vi skal spille brætspil, er der kommet mange sjove forslag:
- “Hvem sagde hvad?” = en leg hvor man gennem hele året indsamler sjove, sjofle, dumme citater fra både hjælpere, borgere og familier (hvis borger bor sammen med andre). Desværre har vi ikke nået det i år, men jeg har allerede truet mit team med, at jeg fra den 1/1-19 af, kronisk kommer til at sidde på en papirblok!
- “Hjælp borger – på tid!” = den her leg kan have mange facetter; i mit team talte vi om, at hver hjælper på skift skulle få så meget tøj på mig, som overhovedet muligt på kun ét minut. Hvis du som borger ikke kan tåle asen og masen i x gange 1 minut, så kan de jo også støvsuge, lægge sokker sammen eller noget helt tredje. Kun fantasien sætter grænser!
- “Årets hjælper” = jeg har flere gange truet mine hjælpere med, at hænge alle deres portrætter på i min entré, og så give dem guldstjerner for hver gang, de gør noget ekstraordinært. Det kræver selvfølgelig, at man ikke har et team, hvor nogen af parterne vil føle sig enten op- eller nedprioriteret. Jeg overvejer, at give hver af mine hjælpere en præmie, f.eks.:
– Har du en hjælper, der læser meget, så kår ham til ‘Årets læsehest’ og giv en forgyldt bog eller et gavekort på X kr. til en boghandel
– Har du fået ansat en hvid tornado, så kår hende til ‘Årets Mutter Skrup’ og giv hende eksempelvis rengøringsartikler.
… Og sådan kan man hylde hver enkelt hjælper for netop deres særheder.
Traditioner
Gode gamle traditioner kan også sagtens blive bragt i spil til en julefrokost; julekagebagning, lave konfekt, give mandelgaver eller lege pakkeleg. Man har måske endda fordelt nissevenner ud blandt sit team i hele december?
Du behøver hverken frygte affærer, printede bagdelsportrætter eller bræk i lange baner, som lugter af lige dele rødvin og kanel. Et hjælperteam bør først og fremmest være skruet sådan sammen, at der er god kemi mellem borger og hjælpere. Og er der dét, så er der ikke andet for, end at sætte sig ned og tale om, hvad I ønsker jer til jeres julefrokost! Om det er nissepiger, der stripper eller det er at læse Juleevangeliet højt – det er underordnet. Så længe I alle som én får en dejlig aften!
Rigtig glædelig jul til alle jer fra lille mig!
– Ditte
Jeg er anarkisten, der skriver de ting, som andre ikke tør. Jeg er skribenten, der kæmper for retfærdigheden. Min opgave er, at få dig til at tænke og ikke mindst til at diskutere. Rigtig god læselyst!
