Jeg går gennem Frederiksberg Have, stort set hver dag til og fra arbejde. Ved en af kanalerne er der to store egetræer, helt ned til vandet. Sætter man sig der, lænet op af stammen er man helt i niveau med vandet. Om sommeren når det regner kan man sidde i læ under træets blade, og kigge på dråberne der laver krusninger på vandoverfladen.

Man kan nemt, ligesom falde ud af tiden og bare sidde der og kigge på og mærke regnen.

 

Nu er det efterår. Det er ikke så varmt mere, men man kan stadig sidde under træet i niveau med vandet og se på vandoverfladen. Det gjorde jeg i dag, her til morgen. Jeg tænkte på den varme sommer som netop er overstået og på bogen ‘Langebro med løbende figurer’ af Bjarne Reuter, som jeg netop har læst. Bogen er nem at gå til, behagelig kort og underholdende.

 

Det er en thriller, men en original én af slagsen.

 

Jannik, hovedpersonen er netop blevet gift. Hans kones far, en rig og magtfuld advokat forærer parret et hus. Selv om han ikke har høje tanker om Jannik, der arbejder som kustode på et museum og i svigerfaderens øjne er nul og niks.

 

Alt tegner sig dog godt og det virker som om at tingene er i den skønneste orden, indtil Jannik bliver opsøgt af en nærgående politibetjent der efterforsker en række kvindemord. Politiet leder efter den formodede gerningsmand, en psykopat ved navn Orson Kiel. Det viser sig at Jannik kender Orson Kiel, fra hans tid som portør på en lukket psykiatrisk afdeling. Politiet river op i Janniks fortid som ikke er lige behagelig. Og det viser sig at Jannik har haft en del med Orson Kiel at gøre og snart er han selv i søgelyset.

 

 

‘Langebro med løbende figurer’ er en tankevækkende, let læst roman der minder én om hvad der er vigtigt her i livet.

Passagerne fra det psykiatriske hospital er gode, ligesom møderne og dialogerne mellem svigerfar og Jannik er det. Nettet strammes om Jannik mod slutningen af bogen og det viser at Orson Kiel er ude efter mere end bare kvinder.

 

Jeg var rigtigt glad for at læse denne bog. Det er en rigtigt fin november bog, nu hvor træerne mister deres blade og man trækker inden for under et tæppe. Bogen ligger her ved min side, og jeg har allerede lånt den ud til en ven.