Handicap og løn
I denne lydblog åbner Sami op for debatten ‘Handicap og løn’, hvor han vil fortælle om vigtigheden af, at anerkende mennesker for deres arbejdsindsats. Naturligvis også mennesker med et handicap!
Lyt med her, og giv gerne dit besyv med til debatten om handicappede der er tilkendt førtidspension, skal lønnes for et stykke arbejde?
Og så ryger handicappede igen på bordet som valgflæsk..
I dag kan du lytte med til Sami’s interessante observationer om det kommende folketingsvalg.
Om hvordan handicappede ofte bruges som valgflæsk og stemmesluger, lige indtil det hele er overstået og man står tilbage med en usynlig politiker og tomme løfter..
Deltag gerne i debatten i kommentarfeltet nedenfor – hvad skal vores politikere fokusere på i forhold til handicap- og socialpolitik?
Skal du lukke din indre vildskab ud?
Jeg har været i kontakt med Ivan Michelsen fra firmaet ”Cold Hawaii Vildmarksbade”. De producerer bæredygtige shelters, hytter, saunaer og vildmarksbade – der nu også bliver handicapvenlige! De har en udlejningsstation, hvor man kan leje et bad, en sauna etc. og hvis man har pengepungen i orden, kan man selvfølgelig også købe sin helt egen hytte eller vildmarksbad.
så der er plads til en kørestol. Saunaen kan fås både uden og med omklædningsrum, og såfremt man vælger dette tilkøb, så er døren til omklædningsrummet selvfølgelig også bred nok til en kørestol.
Senere på året vil der komme en lift, der kan tåle at stå ude hele året, som man kan sætte fast på vildmarksbadet og derved blive liftet ned, såfremt man sidder i kørestol. Nede i badet vil der være en sele, som støtter personer, der ikke selv er i stand til at bære deres egen vægt.
så kan du finde ud af meget mere om projektet på hjemmesiden: https://coldhawaiivildmarksbad.dk/
Her kan du også læse mere om produkterne, og hvor i landet de befinder sig. Du kan naturligvis også finde frem til diverse kontaktoplysninger, såfremt du har videre spørgsmål.
Men når dét er sagt, så er jeg stadig imponeret over, at der er blevet udviklet løsninger på, at folk i kørestole nu også kan lukke deres indre vildskab ud og give sig i kast med koldt vand og hedende saunaer i smukke naturområder.
Og netop derfor synes jeg også, at Ivan Michelsen og firmaet ”Cold Hawaii Vildmarksbade” skal have en varm anbefaling herfra!
Jeg er anarkisten, der skriver de ting, som andre ikke tør. Jeg er skribenten, der kæmper for retfærdigheden. Min opgave er, at få dig til at tænke og ikke mindst til at diskutere. Rigtig god læselyst!
Skal vi danse?
Jeg husker det som var det i går.
Sodavandsdiskoteket i børnehaven; Ditte på fire år der misundeligt ser op fra sin kørestol på alle sine legekammerater, der begejstret hopper rundt og danser. “Man kan sagtens danse i en kørestol, Ditte,” prøver min hjælper opmuntrende. Men jeg ryster bare på hovedet; tør ikke i frygt for at se dum ud.
Alligevel elsker jeg at nyde andre optræde og bliver altid grebet af stemningen. Teater, balletter og musicals har altid været en stor del af min barndom. Det var ikke et særsyn, at jeg ofte var ved at trille hovedkulds ned i orkestergraven af bare begejstring over diverse forestillinger, og jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg er blevet flået tilbage i mit kjoleskørt og pænt placeret ned i en rød velourstol igen.
Det kommer til at ske den 7. – 10. juni på Musholm Ferie- og Sportscenter i Korsør
Og for at det ikke skal være løgn, så sender vi to velkendte ansigter til konkurrencen som repræsentanter for Danmark; Karina Frederiksen og Connie Skov. Så skal de i hvert fald lære mig én gang for alle, at man SAGTENS kan danse i en kørestol!
Jeg har haft fornøjelsen af at interviewe Karina omkring dans før. Og selvom jeg var uvidende – og derfor skeptisk – omkring konceptet kørestolsdans, så tog det mig ikke lang tid at nå ind til barnet indeni mig, der betaget lyttede til alle Karinas historier om kjoler med palietter, guldmedaljer, dancecups og danseundervisning med flotte partnere både i og uden kørestol. Havde Karina stået og danset på Det Kongelige Teaters scene i sin kørestol, da jeg var barn, så havde jeg med sikkerhed faldt ned i orkestergraven og forhåbentlig blevet grebet af et skinnende valdhorn.
Jeg tager ofte mig selv i at dagdrømme om at danse jitterbug til swingmusik, så både kjoleskørt og kørestol pisker derudaf. Så hvem ved? Måske jeg en dag tør gøre en dagdrøm til virkelighed. Og indtil da håber jeg inderligt på flere som Karina og Connie, der kan betage og lokke ‘kyllinger’ som mig til at glemme, hvordan man ser ud for i stedet at blive snurret rundt på et dansegulv og bare have det skidesjovt. For det er vel noget af dét livet handler om? ‘To dance like nobody’s watching!’
Og indtil da er der vist kun én ting at sige:
Jeg er anarkisten, der skriver de ting, som andre ikke tør. Jeg er skribenten, der kæmper for retfærdigheden. Min opgave er, at få dig til at tænke og ikke mindst til at diskutere. Rigtig god læselyst!
Kan du huske engang, du glemte alt omkring dig, da du faldt helt ind i dansen? Eller måske engang du dansede første dans med din elskede? Eller engang du dansede fuld af fjol og glæde med dit barn?
Du tog måske dig selv i, engang at blive rørt til tårer da nogen dansede..
Måske drømmer du om en dag at kunne danse helt frit og fuld af ’dansefeber’?
Ku’ du danse, hvis du havde et invaliderende handicap?
Ikke som udgangspunkt!
Men hvad nu hvis du kunne danse, trods dit handicap? Selvom dét at drømme om at danse, vel nærmest er utopi..?
Hvad nu hvis nogen passioneret arbejdede for, at det kunne lade sig gøre?
Ville du bakke dem op?
Så jeg støttede sidste år Karina og Co i Danish Wheelchair Dance Cup ved at sponsorere dem, at de kunne hyre vores egen copywriter og fundraiser Jade Mar Rolsted ind til at hjælpe dem i deres fundraisingarbejde. Det går godt med den indsats. Pt. har de opnået 85.000 kr.
Det var en del af flere initiativer vi skabte i 2017/18 i Din Hjælperordning, for at hjælpe vores borgere (og andre firmaers borgere :-)) til at lykkes med at realisere dét de drømmer om.
Ja, så jeg tror altså stadig på, at vi sammen kan skabe hvad vi vil!
der insisterer på at ’fortsætte’ dansen – trods svære fysiske handicap. I 2017 skabte de for første gang Danish Wheelchair Dance Cup, som ikke bare blev en kæmpe succes – med international deltagelse – men også et enestående og unikt vidnesbyrd om, at de igennem socialt samvær, dans og konkurrence kan give mennesker med muskelsvind og Cerebral Parese en oplevelse af enorm glæde og frihedsfølelse i mødet med ligesindede. Og resultaterne af de to foregående år har vist, at de faktisk reducerer social isolation ved at skabe et handicaptilgængeligt danserum og fællesskab omkring dansen.
Du behøver ikke selv være Borger her i Din Hjælperordning, for at vi går ind og hjælper til med at få ting til at ske. Dét stærke fællesskab vi har her i Din Hjælperordning, har en stor favn og rækker udad, og omfatter alle mennesker der ønsker at nære og være i fællesskabet, hver på sin måde.
Dét her var mit statement (som jeg er fandens stolt af) fra fondsansøgningerne:
”Vi kan – som mennesker der skaber samfund – hjælpe mennesker der har et handicap, med mere end ’bare’ deres pleje og BPA-ordninger. Vi kan insistere på retten til passion, udfordringer og frihed! Dans frisætter!” – Pernille Skov, Partner i Din Hjælperordning ApS og medsponsor for Danish Wheelchair Cup 2019.
https://www.facebook.com/events/348926475687457/
https://www.facebook.com/Danish-Wheelchair-Dance-Cup-1401486809896604/
Pernille
Psst.. Vi bringer et interview med Karina Frederiksen fra Danish Wheelchair Cup 2019 i næste uge – så hold dig orienteret, hvis du er nysgerrig på én af skaberne bag.
Handicap og sex
Det er typisk et tabubelagt emne; sex. Måske især for mennesker, som har nogle udfordringer i livet.
I denne lydblog åbner Sami op for debatten ‘Handicap og sex’, hvor han vil fortælle om vigtigheden af, at være åbensindede og støttende omkring som forældre til unge med handicaps.
Lyt med her, og giv gerne dit besyv med til debatten!
Nå da da, Karina :)) Nu er der kun ganske kort tid til Danish Wheelchair Dance Cup 2019!
Det er rigtig dejligt, at vi har fået den store opbakning økonomisk og deltagerne er der kommet flere af. Så vi føler nu, at vi har fået skabt et vedvarende event. Det er ret stort!
Hvad var lettere denne gang?
2. gang er altid lettere, fordi vi har alt viden og materiale fra første gang, som vi kan bruge igen. Og nu er vi forberedt på de udfordringer der kan komme.
Var noget sværere?
Kun nye ideer om at få firmaer til at give produkter til Goodybags til danserne. Kim´s chips og Matas i Maribo har sagt ja til at sponsorere, men rigtig mange firmaer er spurgt.
Alle tilmeldinger har vi modtaget – 18 dansepar – 3 par mere end i 2017 – fra 9 nationer deltager. Nu er det med at lave program sammen med Danish Linedance, som er dem der har overtaget styringen fra Sportsdanser Forbund. En del organisering mangler endnu, men arbejdslisten er lavet, så det er bare at arbejde os nedad på listen.
Hvad sker der fra nu af og op til?
Nu skal vi i gang med at lave liste over hvem der danser i hvilken række. Der skal laves program, bestilles medaljer, pakkes kuverter til hver land med rygnummer og armbånd til indgang og mad. Så meget forarbejde mangler endnu.
Ja gerne, vi mangler svar fra Lions Club. Vi skal bruge penge til at hyre nogle til at hjælpe os med fysiske – så flere sponsorater vil lande virkelig vel!!
Ok, så hvor kan et menneske eller en virksomhed sende donationer eller sponsorpenge til jeres event, hvis nu de/han/hun ønsker at støtte jeres event?
Så må de rigtig gerne støtte os ved at indbetale til: Kørestolsdans i Danmark – Møns Bank: Reg.nr.: 6140 Konto: 4252506
Vi er nu 3 arrangører – Jannie, Johnny og Karina. Det er vildt dejligt! Og så har vi en nyhed: vi har nye kategorier man kan deltage i, blandt andet en ’Teammatch’ hvor man dyster sammen med andre lande mod andre.
Musholm Ferie- Sport og konference er det perfekte sted at opholde sig, når man har et handicap. Du skal ikke medbringe hjælpemidler – de kan nemlig lånes på stedet. Hallen er sammenbygget med stedet, så du skal ikke transporteres til dansestedet. Hallen er lys og indbydende. Ret lækkert 😉
Hvad skal en glad wheelchair Dance Cup danser gøre, for at sikre plads på dansegulvet?
Programmet er ved at være færdigt nu, men prøv at skriv til vores mail, hvis du bare mååååå danse med i år: wheelchairdance17@gmail.com
Hvad koster det at deltage?
Vi har denne gang lavet en Early Bird pris på 276 euro – så skal man tilmelde sig inden d. 1. december 2018 – det er der nogen der har benyttet. Efter d. 1. december koster det 303 euro per person
Hvor kan man læse om det praktiske?
Vi skriver informationer ud på vores Facebookside Danish Wheelchair Dance https://www.facebook.com/Danish-Wheelchair-Dance-Cup-1401486809896604/ og til de tilmeldte par sender vi mails ud til med program og andre infos.
Hvad skal en publikum gøre, for at sikre sig en plads omkring dansegulvet, og opleve jer andre give den alt hvad I har af dans i jer?
Vi vil rigtig gerne have publikum. Masser :)) Det gir så skøn atmosfære, med klappen, hujen og hviinen!!
Det koster 75 kr. i entre, og så vil der være mulighed for at købe mad fra Mushoms dygtige kok.
Hvor tilmelder vi os?
Som publikum kræver det ikke tilmelding. Når man ankommer kan man betale entre kontant eller pr MobilePay, og bestille mad.
Tak Karina!
Vi er flere her i Din Hjælperordning der kommer ned og ser jeres dans, imens vi får lov at smæske os i frokost. Ahhh, det bliver så godt at nyde synet af jer dér, og at vi kan mødes sammen om det.
Fantastisk!!
Glæder mig!
Pernille
Formålet med at afholde Danish Wheelchair Dance Cup 2019 er, gennem årets største sportslige dansekonkurrence for folk med muskelsvind og Cerebral Parese, at skabe en vigtig social driver, der modvirker social isolation og inviterer til fællesskab og nye venskaber gennem dansen.
Danish Wheelchair Dance Cup er den også den eneste event i Danmark, der faciliterer et ambitiøst niveau indenfor konkurrencedans. Stævnet i 2017 har skabt så meget positiv opmærksomhed – også internationalt – at Danish Wheelchair Dance Cup på kort tid er blevet et anerkendt og unikt danseevent langt ud over Danmarks grænser, hvilket vi som dansk nystartet forening er meget berørte og stolte af.
Frygten for at lykkes
Store drømme og en anelse galskab!
Ofte i skuespil handler det om at påtage sig et andet menneskets karakter. Som sanger er det – ikke nemmere, men det er mere ligetil – at stille sig op og krænge sin sjæl ud. Det er et spørgsmål om mod.
Det bliver et helt album på dansk, når jeg finder et, skal vi kalde det et ”værdigt tema”. Nu har jeg lavet en feel good-plade, så nu er det måske på tide, at lave et mere holdningspræget album. For eksempel vil jeg gerne gå mere i dybden i den relation mellem to mennesker, der lever sammen i 24 timer i døgnet, uden egentlig at være tætte. Men der kan også være andre ting; nu må vi se…
Jamen der er selvfølgelig den gængse med ikke at være god nok, som alle kunstnere har oplevet på et tidspunkt. Jeg har mange gange haft en stor frygt for, at være uforberedt eller ikke særlig grundig – både i forhold til skuespillet, men også i forhold til musikken. Jeg er altid bange for, om jeg slår et større brød op, end jeg kan bage. Men på den anden side set, er det også skide skægt, når det lykkedes, så jeg bliver ved med at gøre det!
Jeg knokler røven i laser; dobbelttjekker og øver og øver igen, så godt jeg nu kan.
På en måde synes jeg, at det er for tidligt for mig at give gode råd ud til andre, fordi jeg stadig synes, at jeg er en ny kunstner.
Men hvis jeg skal sige noget, så vil jeg citere mit gamle idol Ray Charles; du bliver nødt til at øve – der er ikke nogen genveje. Du kan ikke øve i en time og konkurrere med nogen, som øver i tyve timer. Dét går bare ikke. Og så sammenlign dét du laver med andre, der gør det samme; hvis jeg f.eks. vil synge eller lave en sang på en bestemt måde, så kan jeg sagtens lave den og bare tro, at den bare sidder lige i skabet. Men hvis jeg gerne vil have et bestemt udtryk, så bliver jeg nødt til at sammenligne med andre sange, der har et lignende udtryk for at finde ud af, om jeg er på vej i den rigtige retning eller om jeg skal skifte kurs.
Jeg er anarkisten, der skriver de ting, som andre ikke tør. Jeg er skribenten, der kæmper for retfærdigheden. Min opgave er, at få dig til at tænke og ikke mindst til at diskutere. Rigtig god læselyst!
Bekymring vs. Glæde
Det er let at slynge om sig med superlativer eller det modsatte, når man ikke sidder overfor det andet menneske, eller kender dette særligt godt. Det er selvfølgelig også bedre med positive fremfor negative kommentarer, og nogle gange forekommer disse kommentarer til os med handicaps bare vi har gjort en lille smule udover det forventede – en lille smule overdrevet?
For som et menneske med et handicap har man ofte bekymringer. Bevares – det har alle, men mennesker med handicaps er i sagens natur nødt til at bekymre sig mere om deres helbred, end de fleste andre mennesker, der er mange sygehusbesøg hvert eneste år.
Derudover har de fleste også meget mere kontakt med deres kommune end andre har. De fleste mennesker kommer måske på kommunen, når de skal have nyt pas, søge folkepension eller boligstøtte. Som et menneske med et handicap må man desuden kontakte kommunen, hvis der skal ændres noget i den bolig man har udset sig – man kan ikke bare slå til, og købe med det samme. Mange må også bede kommunen om støtte til anskaffelsen af en bil, da ombygningen koster mange penge, og forinden har man gjort sig mange tanker om indretningen af bilen, samt om hvad man vil bruge den til, for ellers får man da slet ikke en bevilling.
Ift. egen forsørgelse har de fleste mennesker med et handicap nogle ressourcer – heldigvis, men der er oftest også nogle begrænsninger som gør, at man igen er nødt at søge hjælp for at kompensere for funktionsnedsættelserne, og disses konsekvenser. Og, hvis et job ikke er muligt på trods af diverse støtteforanstaltninger, må man leve af offentlig forsørgelse, som regel resten af livet….
Når dagligdagen skal fungere må mange have hjælp til såvel personlig pleje som praktiske opgaver.
Så til en anke, finde de gode argumenter igen, søvnløse nætter, til man endelig får bevilling på hjælpen, sandsynligvis på et lavere niveau, end det man søgte. Når hjælpen så skal fungere, kan det heller ikke undgås, at der i perioder kommer bekymringer om f.eks. sygemeldinger, det være sig fra hjemmehjælpen eller BPA-hjælpere/ledsagere, rekruttering af nye hjælpere, arbejde med vagtplaner og løn-indberetning – der er i det hele taget meget mere planlægning for et menneske med et handicap end der er for mennesker, som kan udføre alting selv.
Det er som regel sagt på en måde så det alligevel skal forstås som at det da nok ikke er så slemt endda, i en situation, hvor man prøvet at forklare nogle ting fra hverdagen, til en person der prøver at forstå…
Måske?, men det kan også være, at vi bare har nogle andre grundvilkår i livet, som man (bare) overkommer, fordi man er nødt til det…
Derfor er det vigtigt at have noget i sit liv, som giver modvægt til alle bekymringerne
Det være sig fritidsinteresser, husdyr der giver hyggeligt liv i hjemmet, at høre noget musik eller ser en film, der gør én i godt humør. Man kan måske også lave en udflugt ud af sygehusbesøget – se noget i dén by, når man nu alligevel er der. Det kan også være positivt i mere end én forstand at få inviteret nogen man kan hygge sig med, måske bare til en kop kaffe, eller man kan måske hjælpe hinanden med at lave mad, eller måske har gæsten ikke noget imod at medbringe et måltid.
Mange af de ting der spreder glæde kan godt kræve hjælp for mennesker med et handicap, og det er jo ikke altid, at man har (nok af) det. Forhåbentlig kan man så spørge en pårørende om selskab til en udflugt eller lidt lettere praktisk hjælp. Men er mulighederne for hjælp for små, er det vigtigt, at man alligevel forsøger at få det positive ind i livet. Om det så er, at kigge ud af vinduet, og nyde solen, høre musik eller tænke på en dejlig oplevelse fra i forgårs
Jo…man må gerne anerkende, at der er mange bekymringer i ens liv, være virkelig træt af dem i perioder, tænke om dem der synes man er sej, at det ved de da i virkeligheden meget lidt om… Bare man husker at have det positive i livet for øje også, for det er der jo, selvom det nogle gange kan virke uoverskueligt og uopnåeligt – selv bittesmå ting kan give stor glæde, når man har været langt nede!