Healer heal dig selv!

Et fænomen jeg efterhånden har stødt på et par gange i handi-verdenen, er ‘specielle mennesker’, der altid har en kvik bemærkning eller et godt råd til handicappedes helbred. Lige fra de harmløse husmorråd om blomsterdråber i vand, som smertelindrer og ingefærjuice, der forhindrer gigt til de langt mere ekstreme tilfælde:

Jeg er eksempelvis engang blevet passet op i et tog af en meget desillusioneret mand, som hårdnakket påstod, at hvis jeg bad nok til Gud, så ville min sygdom forsvinde – og at han i øvrigt havde lidt af PRÆCIS det samme som mig. Et andet råd jeg er blevet givet, var da en fortalte mig, at såfremt jeg skiftede al min smertestillende medicin ud med de rette vitaminer og mineraler, så ville jeg ALDRIG nogensinde brække en knogle igen. For medicinalindustrien var de rene afskum, der puttede gift i pillerne for pengenes skyld… Det lyder jo alt sammen meget godt – og så alligevel så dybt utroværdigt på samme tid.

Selvom jeg oftest griner i mit stille sind over udtalelser som disse, så husker jeg også altid mig selv på, at disse mennesker jo egentlig råder folk af ren næstekærlighed. Jeg vælger at tro på, at de fleste mennesker blot vil deres medmennesker det godt, omend visse råd er en smule blåøjede.

Jeg tror selv på medicin. Jeg tror på videnskaben. Jeg er agnostiker, og jeg tror på, at visse lidelser er uoprettelige ligegyldigt hvad. Men jeg tror omvendt også på, at ting sker af en årsag og jeg tror på, at vi mennesker ikke ved alt – og at det heller ikke er meningen. Jeg tror på, at der virkelig findes mennesker derude, som er mere end blot healende lommefilosoffer, og som kan NOGET, der hverken kan eller nødvendigvis bør forklares.

Selvom jeg umiddelbart ikke ejer nogen form for guddommeligt trosaspekt, så har jeg altid haft den dybeste respekt for de mennesker som gør. Jeg plejer at sige, at troende mennesker, er folk der er priviligerede nok til at blive skænket en gave, som jeg (endnu) ikke har kunne modtage. At tro på noget større må være en stor trøst i livet; omend bønner ikke heler knogler fysisk, så må de alligevel give én en mental form for smertelindring på et åndeligt plan. Og nu hvor jeg tror på videnskaben, så tror jeg selvfølgelig også på effekten af placebo.

Men for lige at afslutte de healende lommefilosoffer: ingen bliver helbredt af decideret løgn. Så måske vi, generelt over hele linjen, skal passe på med at videresende husråd ud i systemet uden velargumenteret evidens. Mit helt personlige standpunkt er, at tro bør være et subjektivt og meget privat ærinde.

Jeg siger ikke at blomsterdråber, ingefærjuice eller en bøn i ny og næ ikke nødvendigvis vil virke i visse tilfælde. Alt jeg siger bare er, at såfremt jeg skal lokkes med på vognen, så vil jeg se dig rejse dig fra din kørestol, vokse absurd hurtigt fra 103 centimeter og helt op til normalhøjde, og ikke mindst blive fraktur-fri, healer.

Så healer? Heal dig selv (først)!