DHOpixel
Lige meget hvor du går hen er du der

Lige meget hvor du går hen er du der

Boganmeldelse af Lige meget hvor du går hen er du der

Kun den dag gryr som vi vågner op til. 
Henry David Thoreau, Walden 

Med dette citat starter første del af bogen ‘Lige meget hvor du går hen er du der’. Citatet handler om at være tilstede i nuet, lige som titlen på bogen også gør det. Lige meget hvor du er på vej hen er du der. Tit forestiller man sig at tingene kunne være anderledes, man ønsker sig at tingene var anderledes, man løber måske afsted, og søger og leder efter noget andet, for så at finde tilbage til sandheden, at du er lige hvor du skal være, i dette øjeblik.

Jon Kabat – Zinn som har skrevet bogen er oprindelig uddannet læge og har skrevet anerkendte bøger, inden for selvudvikling. Han har grundlagt The Stress Reduction Clinic i USA og arbejder med ‘fuld opmærksomhed’ i mange forskellige sammenhænge, bl.a. på hospitaler og i fængsler. ‘Lige meget hvor du går hen er du der’, er hans anden bog på dansk.

Den henvender sig især til mennesker hvis liv måske, måske ikke er præget af problemer med sygdom eller stress.

 

Selv fik jeg bogen i julegave sidste år og den har ligget, skiftevis ved siden af min seng og stået på bogreolen. For det er en bog der er god at eje. Det er en bog man kan vende tilbage til og gør det. Den er delt op i korte afsnit og handler kort og godt om hvordan man kommer til at leve mere autentisk, med fuld opmærksomhed, accepterer nuet og erkende at det faktisk er det eneste der er.

Et af de bedste midler til ‘leve med fuld opmærksomhed’, er meditation, og bogen har mange forskellige øvelser og tilbyder i det hele taget meget østlig filosofi til vesterlændinge.
Vi kender det alle sammen. Den indre stemme, egoet der konstant plapre løs. Tankemylder hvor det kan være svært at kende forskel på hvad der er hvad:

Tankerne, følelserne og indre billeder der i en strøm passere og gør livet uudholdeligt.

 

Meditation og mindfulness, fred og ro, gåture i naturen og en prøven på at komme tilbage til væren, er gode teknikker til at blive ‘herre i eget hus’.

Mine egne erfaringer med at bruge øvelserne fra bogen

Jeg svømmer i Frederiksberg Svømmehal og har brugt én af teknikkerne som står beskrevet i bogen: Når man svømmer afsted, forestiller man sig at man er en sø. Enhver tanke er krusninger på vandoverfladen, man prøver at lade være med at lade tankerne forstyrre vandspejlet. Det virker. Om end i korte øjeblikke, men disse øjeblikke kan blive længere, ved øvelse.

En anden øvelse at blot at sidde eller ligge og observerer åndedrættet.

Hvordan luften kommer ind og ud af næseborene. Blot observere hvordan kroppen trækker vejret af sig selv, uden nogle indgriben, noget sted fra. Det er liv. Og det er det liv, der er der hele tiden.

Det andet bliver nemt fiktioner oppe i hovedet, illusioner og forestillinger, som man bruger en masse krudt på, men som mere dræner én for energi og kræfter, end bidrager til noget konstruktivt. Hvis man kan være mere tro mod livet, vil man også naturligt værne mere om det, og naturligt kommer der en større ydmyghed og taknemmelighed for det der er og det man har i dette nu.

Hvad vi kan lade os inspirere af fra Henry David Thoreau

Gennem hele bogen henvises der ofte til den amerikanske digter Henry David Thoreau der i 1800 tallet flyttede ud i skoven som ‘eneboer’ og efterfølgende skrev en bog om projektet. Jeg læste bogen for nogle år siden og citaterne fra den i ‘Lige meget hvor du går hen er du der,’ er rigtigt nærværende.

Ikke at alle skal gøre som Henry David Thoreau og flytte ud i en hytte og leve i konstant harmoni med naturen, omgivelserne og sig selv. Mere at vi mennesker skulle prøve at vende tilbage til en mere simpel livsstil. Være tilfreds med mindre, for derved at blive mere tilfreds, end utilfreds med meget.

Er man ramt af begrænsninger i form af et handicap, behøver dette nødvendigvis ikke være en lykke tyv og der træder mindfulness og Jon Kabat – Zinn ind.

 

En historie fra sidst i bogen illustrerer meget godt dette: I Indien i 1800 tallet hvor Britterne havde koloniseret landet, var der mange golfbaner, fordi englænderne kunne lide at spille golf. Men der var også mange aber. Ved en golfbane, hvor englænderne spillede golf begyndte aberne at tage boldene når en spiller havde slået til den. Først satte englænderne hegn op og spillede så videre, men aberne kravlede bare over hegnet og tog boldene når englænderne havde skudt til bolden. Til sidst indså englænderne at det bedste ville være at spille videre der hvor aberne lagde boldene.

Lige meget hvad naturen/livet gør ved én, er det dumt at kæmpe imod, bedre at accepterer tingene og spille videre derfra. Spillet bliver ikke det samme, men det nye spil, bliver ikke nødvendigvis dårligere.

Et andet citat, lyder: Livet er danseren, du er dansen.  

Mange politikere kunne anno 2018 lære meget af dette. I disse tider med meget store udfordringer med miljøet og klimaet. Hvor vi i virkeligheden skal ændre vores forbrugsvaner ganske markant, hvis menneskeheden på sigt skal overleve. Måske ville det ikke være så tosset, hvis alle mennesker på jorden tog lidt af Henry David Thoreau til sig og indså at meget nødvendigvis ikke er bedre.

‘Lige meget hvor du går hen er du der’, er udkommet på Borgen og kan lånes på biblioteket. Men som sagt er det bedre at eje denne bog, da den er god at vende tilbage til. En opfordring er hermed givet videre.