DHOpixel
Yep, vi støtter at mennesker kan tilvælge følgeskab når de dør

Yep, vi støtter at mennesker kan tilvælge følgeskab når de dør

Yep, vi støtter at mennesker får følgeskab når de dør, hvis de ønsker det via Buddhistisk vågetjeneste for døende.

 

Så vi har netop sponsoreret, at en vågetjeneste for døende nu kan få nogle af deres transportudgifter – til og fra frivillige nattevagter – dækket. Vi tænker, at vi kan passe lidt på de frivillige, så de trygt kan passe på de døende.

 

Jade (Jade Mar Rolsted) der arbejder for os her i Din Hjælperordning kom – sprængfyldt af glæde forleden – og fortalte om denne vågetjeneste for døende, som hun arbejder med i på frivillig basis. Ja, hun er ret glad for vågearbejdet, og efter 2 år i Røde Kors’ Vågetjeneste, er hun nu med til at genetablere denne Buddhistiske Besøgs- og Vågetjeneste.

 

Og ja, af navnet fremgår det, at vågetjenesterne hviler på Buddhistisk praktisk tilgang og livsfilosofi, og samtidig åben for alle mennesker uanset tro eller ikke tro. De siger selv, om kernen i deres vågetjeneste virke: ”Vi ønsker at møde alle ligeværdigt og i respekt for deres værdier. Når vi tager ud i vågetjenesten, kommer vi som medmenneske til et andet menneske i nærvær, og er åbne for de behov der er lige nu.”

 

Når jeg spørger ind til deres højeste værdi, siger de ”Vi virker ud fra, at vi er alle forbundne”

Dét kan vi godt nikke genkendende til her i Din Hjælperordning. Det er nærmest det første Lasse ønsker at tale om, når han bliver spurgt af omverdenen, om hvorfor han står op hver dag for at drive vores virksomhed. Så ja! Vi genkender dét at virke og være med andre, at vi er forbundne. Vågetjenesten uddyber det sådan her: ”Som mennesker møder vi uundgåeligt svære stunder, smerte og foranderlighed. Hvad der lige nu er let, kan om lidt blive tungt, – og omvendt. Vi er ikke isolerede individer, men forbundne. Derfor er den andens smerte også min, og jeg har evnen til at indleve mig i den andens liv. Det kunne være mig, – det bliver også mig en dag. Vi bliver alle gamle, vi bliver alle syge og vi skal alle dø.

Denne indlevelse stimulerer medfølelsen, som er kernen i hvad vi tilbyder, og hvorfor vi tilbyder disse tjenester.

Vi ønsker at møde alle ligeværdigt og i respekt for deres værdier. Når vi tager ud i vågetjenesten, kommer vi som medmenneske til et andet menneske i nærvær, og er åbne for de behov der er lige nu. Vi vil gerne gennem vores nærvær skabe et rum af fred og ro, som kan støtte det andet menneske i at finde deres egne svar, være sig selv og gennemgå deres egen proces.”

 

Første gang, jeg hørte at det var en vågetjeneste med Buddhistisk praktisk tilgang og livsfilosofi, blev jeg nysgerrig og måtte spørge ind til hvad dét betyder..

De svarer mig: ”Vores arbejde i vågetjenesten bygger på følgende tre principper om døden, som vi har modtaget fra *Lama Zopa Rinpoche:

  1. Det er naturligt at dø. Alt levende dør. Dyr, mennesker og planter. Bygningsværker og ting forvitrer. Døden er en realitet i vores liv. At have set denne realitet i øjnene, hvor svært det end kan forekomme, vil have en positiv indflydelse på vores sans for livets værdier og for, hvad livet skal bruges til.
  2. Hvert eneste minut dør der så utroligt mange væsener i hele verden. Denne erkendelse hjælper os til at sætte vores egen død i perspektiv. Vores egen død er slet ikke noget enestående; der er mange væsener som dør samtidigt med os.
  3. Det er utroligt vigtigt at dø i en så fredelig, rolig og kærlig sindstilstand som overhovedet muligt. Det er utroligt vigtigt at dø med åbent hjerte. Det betyder at det er vigtigt at have gjort sine forhold klare: at have talt ud, forstået, forsonet sig, tilgivet om muligt. Dette i sig selv vil bringe fred i den enkelte og skabe fred mellem mennesker.”

* Vi praktiserer Mahayana Buddhismen, sådan som den er formidlet af Lama Tsong Khapa. Og vores spirituelle overhoved er Lama Zopa Rinpoche, som er spirituelt overhoved for alle F.P.M.T. Buddhistiske centre, retrætesteder, hospicetjenester i The Foundation for the Preservation of the Mahayana Buddhism (også kaldet F.P.M.T.) Og vi følger nøje Lama Zopa Rinpoches anvisninger.

 

Jeg kan fortælle at..

Buddhistisk Besøgs- og Vågetjeneste koordineres af psykolog og buddhist Maria Damsholt. Og er en non-profit forening baseret på frivillighed, og donationer til dem går direkte til faste udgifter som husleje, transport, kurser og supervision.

 

Hvis du, når du der læser mit blogindlæg her, ønsker at vide hvordan du selv kan knytte denne vågetjeneste til dig selv eller pårørende..

kan jeg fortælle dig, at de tilrettelægger deres vågeopgaver i samarbejde med pårørende eller plejepersonalet. Og de kommer på vagter efter behov i eget hjem, på plejehjem eller på hospital – primært i Storkøbenhavn. Du kan kontakte  Maria Damsholt 51280858 eller aktuelle kontaktperson på tlf. 51626888.

Hvis du – ligesom jeg selv fik lyst til – også vil donere hjælp til drift af deres frivillige vågetjeneste eller hvis du vil vide mere om Buddhistisk Besøgs- og Vågetjeneste, kan du læse meget mere her: https://xn--besgs-vgetjeneste-frb07a.dk/

 

 

De fortæller selv følgende om dem selv:

”Vi er en vågetjeneste skabt af meget forskellige almindelige mennesker med livserfaring og overskud”

“Vores vågetjeneste er tilknyttet Center for Visdom og Medfølelse https://www.facebook.com/CenterForVisdomOgMedfolelseTongNyiNyingJeLing/ og vores arbejde er inspireret af buddhistiske værdier, selvom ikke alle frivillige her, er buddhister. Vi har erfaring med omsorg til alvorligt syge og døende mennesker. Vi er frivillige og ulønnede. Vi har tavshedspligt.

Vi har alle gennemgået et kompetencegivende kursusforløb, og vi modtager regelmæssigt undervisning og supervision, bl.a. fra Maria Damsholt. Fx via Maria’s intensivkursus om kunsten at dø med fred, og at drage omsorg ved dødstidspunktet, som handler om:

Kurset foregår via oplæg, refleksioner, samtaler, diskussioner og øvelser om

  • At forholde sig til egen sorg, kriser, smerter og dødelighed, for at udvikle større livskvalitet og for at kunne have  med døende mennesker at gøre, uden selv at miste livsmod og glæde.
  • At få kendskab til forskellige religioners syn på åndelig hjælp til døende.
  • At få kendskab til faktorer, der har betydning for smerte, samt fysisk pleje af døende mennesker.
  • Buddhismens syn på dødsprocessen og åndelig hjælp.

Indhold

  • Kommunikation, aktiv lytning, terapeutisk berøring.
  • Kriseteori og refleksioner over udviklingsmuligheder i kriser. Svære følelser. Døden og det at dø.
  • Forholde sig til egen dødelighed.
  • Pleje af den døende. Smerte.
  • Forskellige perspektiver på åndelig smerte og åndelig hjælp.”

 

Hvis du har lyst til at være med i deres vågetjeneste, så kan du læse mere om at være frivillig her: https://xn--besgs-vgetjeneste-frb07a.dk/at-vaere-frivillig

Med fornøjelse!

Pernille

 

 

 

 

Hvor langt skal vi gå for at forsøde tilværelsen?

Hvor langt skal vi gå for at forsøde tilværelsen?

Selvom jeg har et medfødt handicap og jeg derfor – i menneskers øjne – er et mytologisk væsen, så er jeg trods alt stadig så tilpas menneskelig, at jeg – ligesom dem – har frygtelig dårlige vaner. Rygning er eksempelvis min store kæphest.

 

Men selvom jeg er fuldt ud klar over, at der ikke ligefrem er tale om en agurk, som jeg sætter ild til flere gange om dagen

..så tænker jeg egentlig aldrig selv over, at det faktisk er en dårlig vane. For mit eget vedkommende betragter jeg blot mine cigaretter, som værende et sødemiddel til min tilværelse. Et erstatningsprodukt til alt det jeg ikke kan, om man vil. Ligesom Rick’s kaffe – bare mere fysiologisk…

Jeg hørte på et tidspunkt en historie om en person, som var lammet fra halsen og ned. Vedkommende røg som en skorsten og havde derfor hjælpere til at tænde, holde og slukke sine cigaretter for sig. Og folk omkring vedkommende blev vildt forargede, når de så det. For der var jo tale om en meget syg person, som jo nok egentlig burde passe bedre på sin krop. Eller det der var tilbage af den i hvert fald… Måske det bare er min unge alder og derfor naturlige, bratty attitude,

men sk!d da hul i logik og lad os da nyde de rester af livet, som man nu har! 

 

Jeg hører konstant på kloge menneskers gode råd; at mine lunger er små, mit hjerte arbejder dobbelt så hurtigt og min hoste resulterer i oftere brækkede ribben. Og de har så evigt ret. Men jeg kan da umuligt være den eneste, som foretrækker at dø af en maveeksplosion forårsaget af maratonædning af hvide chokoladefrøer frem for grønne æbler! Godt nok er jeg ung, men jeg er trods alt ikke så naiv, at jeg ikke ved, at vi alle skal dø før eller siden. Så min livsfilosofi er, at vi skal have det sjovt, så længe det varer.

Mine cigaretter har bragt megen sjov med sig; nye venskaber og kærester for eksempel. De minder mig om gode fester, gode samtaler og god sex. De kvikker mig op en råkold vintermorgen og de gør mig rolig i mine hysteriske og stressede perioder. Og så kickstarter de min kreativitet hver gang jeg har en blokade. Så teknisk set er det tobakkens skyld, at I kan læse med her til aften…

 

Jeg vil faktisk gerne stoppe. På et tidspunkt. Engang.. Måske…

Det vil i hvert fald være billigere for mig at lade være! Men jeg ved også, at mennesker nu engang bare vil forblive mennesker. Og kvitter jeg smøgerne, så skal jeg være parat til at byde en ny, dårlig vane velkommen. Som min gamle gymnasielærer sagde til mig engang: “Cigaretterne er droppet og i stedet for røg er det nu chokoladeskildpadder der ryger ned gennem svælget.” For dårlige vaner er naturlige. Hvad enten der er tale om kaffe, cigaretter, rødvin, chokoladefrøer eller skildpadder; ALLE har NOGET der er deres!

 

Dét jeg egentlig prøver at hejse min fane for, er i og for sig ikke de dårlige vaner i sig selv

Dem vil jeg lade folk om at have i fred. Men lad os droppe de fordømmende blikke og åndssvagt, logiske kommentarer. Lad os i stedet erstatte dem med en ekstra skål eller at tænde hinandens smøger (det er i øvrigt et fremragende scoretrick forresten!).

Lad folk med handicaps få den hjælp, som de har brug for til at bibeholde deres dårlige vaner. Hjælpemidler – hvad enten der er tale om tekniske apparaturer eller hjælpere i kød og blod – så skal de normalisere folk og ikke umenneskeliggøre dem. De skal hjælpe dem til at leve deres liv, præcist som de selv vil. Også selvom det er risky business nogen gange. For sådan er livet!

 

Så skal vi ikke bruge resten af aftenen til at komme clean med vores dårlige vaner? Jeg vil med glæde æde, skåle, ryge eller pille næse sammen med jer – whatever makes you happy!