Jeg er en kvinde. Et menneske med et handicap, der både påvirker min lungefunktion negativt OG der kræver, at jeg dagligt tager medicin, som har negativ indflydelse på mit immunforsvar. Det putter mig i kassen som en af de ”svage” eller ”udsatte”. Allermest har jeg lyst til at hoppe ud af den dumme kasse og benægte, at jeg er udsat. Jeg er sgu da ikke svag! Men faktum er bare, at det er jeg…

Mit immunforsvar skal begrænses for at holde min sygdom nede. Det betyder, at jeg tager lettere imod sygdomme i forhold til dig. Min lungefunktion er mellem 25 og 30% af din. Helt konkret betyder det, at hvis jeg får COVID-19 bliver jeg meget mere syg, end du ville gøre. For min krop ville det betyde at:

  • Mit immunforsvar ville stå fuldstændig af.
  • Mine lunger ville ikke kunne klare det, og jeg ville få brug for at blive lagt i respirator.
  • Jeg (eller mine nærmeste, såfremt jeg ikke var i stand til det) ville skulle argumentere for, hvorfor jeg skulle have en respirator frem for en anden patient, da der ikke er nok til alle. Her ville jeg som ”svag” sandsynligvis komme bagerst i køen.
  • Hvis jeg var ”heldig” at få en respirator, ville jeg måske kunne overleve, ellers nok ikke…

Prøv lige at læn dig tilbage og tænk på, hvad det ville betyde…
HVIS DET VAR DIG!

Så derfor…
TAK, hvis du vælger at udleve et særligt hensyn til mig og andre særligt sårbare!

Men derfor mener jeg også, at det er enormt vigtigt i denne tid at forsone sig med følelser som bekymring, angst og frygt.
Nogen gange dukker angstens grimme væsen frem. Det hiver i mig. Skal jeg blive hjemme fra ALT? Må jeg ses med mine venner? Min familie? Kan jeg handle ind? Gå en tur? Bliver jeg smittet af mine hjælpere? Vasker hun sine hænder grundigt nok? Hoster hun ikke lidt? Jeg bliver bekymret og bange. Allermest bange for at jeg lige pludselig ikke kan trække vejret.
Og hvad sker der så?

Jeg er et menneske med et handicap, og indimellem et menneske med oplevelser af frygt og angst. Frygt for at min krop vil svigte mig ved smitte med Corona. Angst for ikke længere at få lov til at have adgang til dette liv.
Jeg er også borger i Din Hjælperordning, hvor jeg også er ansat. Og da jeg i sin tid valgte at lægge min BPA-ordning i Din Hjælperordnings hænder, er det netop fordi, at omsorg er omdrejningspunktet for alt, hvad de laver. De lavede faktisk en kriseplan sidste år. Og i den, findes bl.a. en øvelse, som man kan bruge til at kunne håndtere at være i en angst og frygt, som den, vi ”svage” oplever netop nu.

Jeg oplever, at flere i min situation fortæller, at det kan være svært at være rolig lige nu. Det kan være svært at holde hovedet koldt, og det kan være meget angstprovokerende at skulle… ja, være bange for sit liv. Derfor har jeg taget initiativ til denne post, hvor jeg nu indsætter øvelserne fra kriseplanen, der handler om at støtte sig selv.

Vores fulde kriseplan finder du her via vores blog her! 

Pas på dig selv!

Kærlige hilsner fra
Mette Bjørnholt Jensen

OG HER ER SÅ ØVELSERNE!
Klik dig ind til vores kriseplan her!

Øvelsen SIDE 20:
’Træk vejret!’ samt øvelsen SIDE 26: ’Når det er svært..’
– SOM HJÆLPER DIG MED AT HOLDE ROEN, OG TAGE OMSORG FOR DIG SELV.

Øvelsen SIDE 21:
’Når du har brug for at komme tilbage i dig, nu!’ samt øvelsen SIDE 27: ’Mærk dig selv!’
– SOM HJÆLPER DIG MED AT HAVE KROPS- OG JORDFORBINDELSE I STUNDER MED ANGST.