DHOpixel

Din Hjælperordning har en artikel i Jyllands-Posten!

Artikel i Jyllands-Posten – klik på billedet for at læse artiklen

Det har vi, fordi vi ønsker at sætte spotlys på alsidig arbejdskraft – i job med et handicap. Det vil vi gøre ved at tage emnet op på vores medier det næste stykke tid.
Hos os har vi flere medarbejdere ansat – både med og uden handicaps. Det fungerer rigtig godt hos os, og vi er sikre på, at det også kunne fungere hos mange flere virksomheder, end man ser det i dag. Men hvad er det, der holder virksomhederne og medarbejderne tilbage? Det vil vi gerne finde ud af.

I de kommende uger vil I kunne komme til at læse flere forskellige indlæg fra os omhandlende det, at have en medarbejder med et handicap ansat. Det er særdeles relevant i vores branche, men vi ser det desværre ikke mange steder – hverken indenfor denne branche eller andre.
Men hvorfor? Der er mangel på arbejdskraft i Danmark, og det er som om danskerne nogle gange helt overser ressourcerne, der ligger bag et menneske med et handicap.
For vores virksomhed har det aldrig været et spørgsmål – det har været en selvfølge!

Men vi kunne godt tænke os at høre fra jer:

👉Har du et handicap, og har/har haft svært ved at finde et job?
👉Er du kollega til en medarbejder med et handicap?
👉Er du chef i en virksomhed, hvor man har en medarbejder med et handicap ansat?
🟢🙏 SÅ KONTAKT OS! 🙏🟢
Vi vil meget gerne høre fra jer! Skriv bare til os på mette@dho.dk

Følg med i de kommende ugers debatter og indlæg på vores sociale medier
Vores Facebookside
Vores Instagramside