BPA-ordningen

er borgerstyret personlig assistance

En BPA-ordning er en hjælperordning, som man kan få tilkendt via Serviceloven. Man får den typisk, hvis man har et større fysisk handicap, og man derfor har brug for hjælp for at få hverdagen til at hænge sammen. Et større fysisk handicap kunne typisk være, at man har CP (cerebral parese), muskelsvind eller rygmarvsbrok. Man sidder måske i en kørestol til daglig og har derfor store fysiske udfordringer.

Sygdommen ALS kan også være en udløsende faktor til at få en BPA-ordning. Ved denne sygdom mister man typisk meget hurtigt kræfterne, og man kan typisk gå fra at kunne alting til kun at kunne bevæge ansigtet en lille smule efter to-tre år. Her er det vigtigt, at sagsbehandlingen går hurtigt, så man hurtigt kan få en BPA og få glæde af ordningen.

Men hvad er BPA-ordninger egentlig?

BPA står for Borgerstyret Personlig Assistance, og det betyder slet og ret, at man kan have sine egne handicaphjælpere i dagligdagen. Man ansætter selv hjælpere, som man selv har fundet og vurderet, at man har en god kemi med. Derefter skal hjælperne fungere som ens arme og ben i hverdagen. Ordningen er skabt for at mennesker med handicaps skal kunne leve i så høj grad som muligt som andre mennesker i samme aldersgruppe, som ikke har et handicap.

Når man har fået en BPA-ordning tilkendt, er det vigtigt, at man selv kan være den daglige leder af handicaphjælperne. Det betyder, at man selv skal kunne lede og fordele de daglige arbejdsopgaver på en hensigtsmæssig måde. Man skal også kunne lave en vagtplan og/eller afholde personalemøder for hjælperne. Der er også en del administrative opgaver i forbindelse med at have en BPA-ordning – nogle mennesker klarer dem selv, men der er også i ordningen mulighed for, at et arbejdsgiverbureau eller en nærtstående kan tage sig af den del.

Mange mennesker med en BPA-ordning vælger at overdrage arbejdsgiver-delen til et firma som eksempelvis os i DHO – Din Hjælperordning. Det betyder, at firmaet tager sig af alt det administrative, såsom indberetning af ferie, løn, ATP m.m. og hjælper dig med de andre ting, hvis du får brug for det. Det fratager borgeren, som er tilkendt hjælpen, for en masse administrative og ofte kedelige opgaver, og frigiver dermed en del tid til at leve, ligesom andre mennesker – fri for et ekstra arbejde, som man ikke kan sige op fra!

På det sidste har der dog været en del pres på BPA-ordningen. For nogle år siden var der flere firmaer, som forsøgte at få flere penge ud af kommunerne, end der var hensigten med arbejdsgiverbureauerne. Det havde desværre den konsekvens, at kommunerne forsøgte at hjemtage ordningerne. Det gjorde de ved at presse prisen for administration af denne ordning fuldstændig i bund, så firmaerne ikke kunne skabe et overskud – faktisk er der stadig den dag i dag flere ordninger, som giver underskud. Dette er en rigtig ærgerlig tendens, som vi skal have vendt udviklingen på – for ellers ender det store administrative arbejde tilbage ved borgerne igen i sidste ende, og det udvander fuldstændig meningen med ordningen – nemlig at mennesker med handicaps skal have mulighed for at kunne leve frit og selvstændigt i så vidt muligt samme omfang som deres jævnaldrende uden handicaps.

En anden ærgerlig tendens, som vi ser i BPA-ordningerne, er, at mange borgere planlægger vagterne således, at en hjælper kan være på arbejde op til 72 timer i træk. Det er borgernes eget ansvar at planlægge vagtskemaerne, men man skal stadig overholde reglerne for arbejdstid. Dem kan vi ikke komme udenom. Ofte ser arbejdsgiverbureauerne gennem fingre med dette, for hvis både borger og hjælper ønsker det sådan, kan man jo ikke gøre meget ved det.

Problemet, som vi ikke må glemme, er bare, at der er regler for arbejdstid af en grund. Reglerne er der, fordi det kan være enormt risikofyldt eksempelvis at have at gøre med hjælpemidler såsom respirator, Rubens ballon eller sug, hvis man ikke har haft fri i flere døgn. Det kan også være farligt eksempelvis at køre i bil. Kan vi være det bekendt over for hjælpere, borgere og vores medtrafikanter? Familie og pårørende? Og selv? Og samfundet? Det er et spørgsmål, som vi bliver nødt til at besvare eller som minimum at overveje.

BPA-ordninger er en rettighed, men det er også en gave, som vi er nødt til at passe på og kere os om, for ellers risikerer vi, at ordningen forsvinder. Det ville være en voldsom og forfærdelig konsekvens, som ville ramme bredt – også arbejdsledere, som rent faktisk overholder reglerne til punkt og prikke.

Selvfølgelig er det også vigtigt, at man som borger med en BPA-ordning har mulighed for fx at være væk fra sit hjem i flere dage ad gangen, og så er det bare meget nemmere, hvis det er den samme hjælper, som man har med sig hele tiden. Vi bliver bare også nødt til at holde os for øje, at alle valg kan have konsekvenser, og det er noget, som vi i DHO gerne vil have lidt mere fokus på.

En anden ting, som vi også godt kunne tænke os at have mere fokus på, er, at der er en ret stor forskel på kommunernes udmåling til hjælpen. Både i form af timers hjælp til den enkelte borger, men også i forhold til administrationsgebyret. Det er simpelthen ikke retfærdigt i vores øjne, at der skal være så stor forskel på, om borgeren bor i Kolding, Odense eller Hillerød kommune. Hjælpen burde jo være den samme, når man har brug for den og ret til den ifølge lovgivningen. Desværre er det bare ikke sådan, det er i virkeligheden!

Virkeligheden ser sådan ud, at borgere ofte føler sig stavnsbundet til den kommune, som de er født i. Man ved som bekendt, hvad man har, men man ved ikke, hvad man får. Man tør altså ikke at tage chancen og flytte ud af kommunen, for man risikerer at opnå en helt anden vurdering af hjælpen i den nye kommune. Måske fratager de én den livsnødvendige hjælp i hverdagen, som en BPA-ordning jo giver. Samtidig er der forskellige administrationsgebyrer i de forskellige kommuner, hvilket betyder, at arbejdsgiverbureauerne simpelthen bliver nødt til at sige nej tak til at administrere BPA-ordningen ved borgere i bestemte kommuner. Det er rigtigt ærgerligt, og sådan burde det selvfølgelig ikke være.

Virkeligheden er bare således, at det simpelthen ville være en større udgift end indtægt at administrere visse ordninger grundet det meget lave administrationsgebyr. Borgeren kan dermed opleve at blive afvist ved mange forskellige bureauer alene fordi, at han/hun er bosiddende i den forkerte kommune.

Efter vores bedste overbevisning ville det styrke BPA-ordningen enormt meget, hvis det hele blev lidt mere ensrettet. Måske burde det være mere styret gennem staten i stedet for kommunerne, for så ville det være ligegyldigt, hvor i landet borgerne bosatte sig. Det er sådan det burde være i Danmark, når vi bryster os af at være en velfærdsstat.

BPA-ordninger er bestemt noget, som vi ellers kan være stolte af i Danmark. Ordningen startede i Århus med, at en modig mand adspurgte kommunen, om det var muligt, at han kunne komme til at bo selvstændigt i egen lejlighed. Han fik svaret, at han skulle indstille sig på, at han skulle bo på institution hele sit liv. Men han var en mand, som ikke godtog nej som et svar. Han flyttede i egen lejlighed og bad kommunen om at udlevere de penge til ham, som det ville koste, hvis han boede på en institution. Herefter brugte han pengene på at ansætte sine egne hjælpere til at hjælpe ham i dagligdagen. Det kostede det samme for kommunen, men det betød meget mere frihed for ham!

Sådan startede BPA-ordningen i tidernes morgen, og siden hen har BPA-ordningen betydet en enorm frihed for rigtig mange andre borgere i Danmark. Så længe man har mulighed for at bo på egen hånd, hvis blot man får lidt hjælp til at klare de fysiske ting i hverdagen, så er der ingen mennesker, som er bedre tjent med at bo på en institution. Det bør aldrig være en løsning, hvis det ikke er borgerens ønske og behov!

Mange lande ser faktisk til Danmark, netop fordi vi har vores BPA-ordning, som er helt unik. Her har Danmark længe været et foregangsland, og det skal vi være stolte af.

I DHO – Din Hjælperordning er vi enormt stolte af denne ordning, og vi går stolte på arbejde hver eneste dag, for bedst muligt at kunne administrere BPA-ordningen hos mange forskellige mennesker i hele Danmark.

Vi mener, at ordningen altid er og skal være helt unik for den enkelte person, og derfor går vi også meget op i, at man ikke bare er et nummer i rækken. Vi forsøger altid at følge med i, hvad der sker i den enkelte borgers liv – selvfølgelig også ud over hvad der sker i BPA-ordningen. Vi vil gerne kende vores borgere hele vejen rundt i deres liv, og det er vigtigt for os, at hverken borgeren eller hjælperen i denne treenighed aldrig føler sig overset. Det, som driver os til at gå på arbejde hver dag, er, at vi mener, at det er en menneskeret at kunne leve frit og selvstændigt, og det kan man bedst gøre, hvis ens BPA-ordning kører så gnidningsfrit som muligt. Det er derfor vores fornemste opgave at sørge for, at der ikke er alle mulige administrative opgaver at holde styr på i hverdagen.

Så hvis du har en BPA-ordning, man ikke gider at spilde din tid på det administrative, så kontakt os for at høre nærmere om, hvordan vi kan hjælpe dig med at leve det frie liv, som du fortjener!