Sami Hajslund
Hvad bruger du din fritid på?
Min fritid bruger jeg på at slappe af efter en lang arbejdsdag, og bruger den derudover med min familie og holde mig opdateret, på hvad der sker inden for film og medier.
Hvad vil du kæmpe for til enhver tid (i og uden for DHO-fællesskabet)?
Det vil til enhver tid være retfærdig behandling af mennesker generelt. Her tænker jeg på handicappedes rettigheder og de handicappolitiske debatter.
Hvorfor har du valgt DHO som firma?
Jeg har jo – helt ærligt – ikke valgt DHO som firma; I har valgt mig. Jeg blev headhuntet af både Ditte og Pernille.
Hvad er dit bedste selvforkælelsestip?
At være sammen med de mennesker, som jeg holder af og elsker.
Hvilke værdier er vigtige for dig i livet?
Det er nok den der retfærdighedssans og ikke at være dømmende over for mennesker. Og så er det ”bare” at nyde livet, ved at få så meget ud af livet som muligt, ved at gøre de ting, som vi kan.
Hvad er dit bedste råd i livet du har fået?
Begge mine forældre har altid fortalt mig, at man skal tro på det, man gerne vil her i livet og aldrig give op.