Lasse Pagh

Hvad bruger du din fritid på?

Jeg nyder naturen, ved at vandre eller løbe i den. Og jeg elsker at få blodet til at rulle og få frisk blod til hjernen, enten ved at træne eller ved at undersøge og/eller debattere nye interessante emner om samfund og kultur. Det uanset om det er kunst, kultur, sundhed eller filosofi.

Hvad er dit bedste selvforkælelsestip? 

At bruge flest mulige sider af mig selv. Stimulere mig selv fysisk og intellektuelt – gerne med en is i hånden!  

Hvad vil du kæmpe for til enhver tid – både i og uden for DHO-fællesskabet? 

Den der mærkelige race de kalder mennesker. De er søde, sjove og meget mærkelige….. De fås endda i mange farver og former!

Hvorfor valgte du at skabe virksomheden Din Hjælperordning sammen med Pernille? 

Hun kan noget jeg ikke kan, og så er hun dygtig, ærlig og en pisse god ven!

Hvilke værdier er vigtige for dig i livet – og hvorfor? 

Gode intentioner! Fordi vores verden skabes af handlinger og intentioner.

Hvad er det bedste råd, du har fået i livet? 

At øve sig i at se og acceptere livet som det er, og ikke se det som man ønsker det skal være. Først herved kan man skabe reel forandring.