Jens Lund
Mini-interview:
Hvad bruger du din fritid på?
Børn, familie og venner og helt obligatorisk gåture.
Hvad vil du kæmpe for til enhver tid?
Retten til det frie liv og bekæmpelse af fordomme og racisme.
Kan du på nogle måder bruge Din Hjælpeordning til at kæmpe for det?
Ja – fordi det er min oplevelse at De har et menneskesyn meget lig mit eget. Solidaritet, fællesskab og det frie menneskeliv er ikke kun ord i DHO – det forsøges reelt set udlevet der! Via fællesskabet i DHO, og de opgaver jeg har dér – fx at skrive indlæg og være bisidder/partsrepræsentant for andre– (uagtet om de er med i DHO eller ej) – så hjælper vi hinanden med at netop dét jeg også selv kæmper for, bliver set og modtaget af verden. Og ’fordi jeg kan – så har jeg pligt” er min holdning!
Hvorfor har du valgt DHO som firma?
Fyrtårn, saglighed og medmenneskelighed, får jeg lyst til at sige.
Hvordan er de et ’fyrtårn’?
De er fokuseret på dig og din hjælpeordning. At der er plads til det hele liv, og de dikterer dig ikke udover retningslinjerne. De er fokuseret på, at det er DIT LIV – der skal leves! De udfordrer dig, og de vil gerne vise at fælleskab og solidaritet er en mulighed Og for mig, er dét et fællesskab som er blevet en del af mit bagland, jeg har som et menneske med et handicap. Jeg oplever at få “backup” de gange jeg har brug for det og jeg kan bruge mine evner som
jurist til at hjælpe andre. DHO inspirere til at bidrage, at ville og vel sagtens turde.
Og så er det ikke et ’Øl, fisse, og hornmusik fællesskab’, men et mere sagligt, åndeligt og intellektuelt fælleskab, og det betyder alverden til forskel for mig! Det kan man også se på alle de brugere der er med – der er en vis dybde og gode kompetencer hos de mennesker, der vælger at være med i DHO fællesskabet.
Hvad er dit bedste selvforkælelsestip?
Jeg elsker diversitet. Så en tur på månen og en pind er balsam på sjælen.
Hvilke værdier er vigtige for dig i livet?
Respekten for andre mennesker (hader folk der er nedladende) og nysgerrighed. Uden nysgerrighed er livet kedeligt, vi går i stå og mister troen på i morgen. Du skal åbne den lukkede dør for at kunne se hvad der er bag ved.
Hvad er dit bedste råd i livet du har fået?
Når folk glor, og det gør de – så dans!