DHOpixel

Helene Guttmann

Hvad bruger du din fritid på?

Ordet fritid kan for mig være en svær definition, men tænker der hermed menes tiden uden for arbejdstiden. Jeg er igang med en uddannelse som ID coach, og har i det løbende år taget forskellige små kurser i bla. konflikthåndtering og forskellige massage uddannelser. Her i blandt bambus massage, som er ideelt og bruge, hos mine borgere, da den massageform kan gives, uanset hvilken stilling folk ligger eller sidder i. Så har jeg to  teenager drenge, og en mand. Jeg bor på landet og nyder min have og gåture i den omkringliggende natur. Vi har 8 måneder om året vores campingvogn fast stående lige ned til vandet , hvor vi også har en lille båd og ligge. Det er her jeg nyder den fuldstændige fritid, uden noget der skal passes , og med min familie omkring mig…

Hvad vil du kæmpe for til enhver tid – både i og uden for DHO-fællesskabet?

Jeg vil til enhver tid kæmpe for, ligestillingen blandt mennesker… uanset baggrund, handicaps, levevis, indtægt mm , så kan man være lige gode mennesker af den grund. Vi har feks haft forskellige hjemløse boende, og de er ligeså gode mennesker med ligeså stort hjerte som du og jeg, og mange gange større… 

Hvorfor har du valgt DHO som firma?

Jeg har været handicaphjælper i 14 år, og har i den sammenhæng, været i rigtig mange firmaer.. Jeg har valgt DHO da det er det eneste sted, hvor jeg har oplevet , at dem jeg har som arbejdsgivere, selv har været/er handicaphjælpere selv. Det gør, at de har et helt andet indblik i vores hverdag, en større forståelse, for de ting vi som hjælpere kan stå i, og der føler jeg en større opbakning i mit job som hjælper, end jeg har følt andre steder.

Hvad er dit bedste selvforkælelsestip?

For mig er selvforkælelse , at gøre det man føler for lige nu.. gøre det max lækkert for dig selv, gøre det der falder dig ind lige nu … 

Hvilke værdier er vigtige for dig i livet – og hvorfor?

Mine vigtigste værdier i livet er, at være rummelig og åben over for andre, at holde ord og være ærlig. 

Hvad er det bedste råd, du har fået i livet?

Mit bedste råd i livet… Den er svær, da jeg har fået mange, men min far sagde altid “husk og elske dig selv,og tro på dig selv” og det er nok egentlig det der fylder mest i det jeg gør i min hverdag …….