Kære mand – slap af det er bare en kørestol!
Kære mand – slap af det er bare en kørestol! … Er en sætning jeg har haft lyst til at bruge mange gange! For som jeg efterhånden har slået fast herinde, så er skavanker ikke særlig velsete i datingverdenen, og da slet ikke så synlige som mit; en dværg i kørestol – har jeg efterhånden lært – er bare ikke et attraktivt væsen. Men hvorfor egentlig ikke?
Nu prøver jeg lige at gå imod hele kvindekønnets kodeks og rose mig selv, selvom jeg ellers ikke “må”:
Dage, hvor jeg ser forbandet godt ud
Selvom jeg har tudedage, ‘last pair of panties’-dage, vaskebjørnsdage med mascara ned ad kinderne, fedtet hår-dage osv., så har jeg i den grad også dage, hvor jeg ser forbandet godt ud!
Selvom mine ben er korte og jeg har lidt for kvindelige fedtdepoter visse steder, så har jeg dage hvor min mås simpelthen ikke kan strutte bedre i et par habitbukser (det er faktisk en skam, at jeg sidder så meget på den!). Jeg kan fremtrylle et par stænger og en svang, der siger spar to med et par guddommelige stiletter. Jeg har Hollywood hair-dage, jeg har sensuelle katteøjne-dage og flirty smiles-dage.
Jeg kan sagtens se de ting, som jeg tænker mænd også ville kigge på, hvis de så mig i byen. Men hvorfor i alverden gør de det så ikke?
Han er en viking på scoretogt
Jeg var på et tidspunkt i byen veninderne; den ene mere lækker end den anden. Og en kørestol eller ej, så vil jeg for evigt ligne Quasimodos retarderede lillesøster ved siden af dem. Det er en skæbne, jeg efterhånden har accepteret.
Men hvad der senere skete, hverken kan eller vil jeg acceptere: En meget beruset og ufattelig utiltrækkende fyr kommer hen til os. Han er en viking på scoretogt, kan man se. Dumdristigt begiver han sig i kast med venindeflokkens lederhun. Han har ikke en chance! Og sådan afprøver han slavisk gruppen hele vejen ned af en rangliste, som han tydeligvis selv har lavet, alt imens han bliver flået i småstykker af den ene huntiger efter den anden.
Under hele optrinnet har han sendt mig skulende blikke; snavs først, så mig på bunden. Lige indtil han kommer sønderrevet hjem fra slagmarken og bukker sig forpustet ned til mig; desperat efter at få et stykke kød med hjem til middag. Nogen gange må man tage sig til takke med det halvdårlige affaldskød, nu hvor Angusbøfferne er solgt.
Og staklen bliver knock out’et af en verbal ørefigen fra en dværg i kørestol. Måske hun ikke er lige så lækker som sine veninder, men hun er i den grad for lækker til ham!
På Tinder har jeg oplevet hele paletten af mænd
Dem der automatisk tror, at jeg er nonne. Dem der vil give mig et medlidenhedsknald, dem der vil udnytte min højde og / eller det faktum at jeg ikke kan gå, dem der skal have sat kryds i deres ‘f***ing list’ (dværge er åbenbart i høj kurs her, lærte jeg!) og så dem, der slet og ret bare er ALT for lækre til mig! Paradoksalt nok er det også oftest disse mænd, som er alt for dumme til mig…
Men jeg har tværtimod meget sjældent – for ikke at sige næsten ikke – oplevet mænd, der fandt mig attraktiv, lækker og sexet. De mest velopdragne handyr kan til nød svinge sig op til et ‘hvor er du køn’ eller ‘du har en fed personlighed’. Og jovist, det er komplimenter og jeg tager gerne imod dem. Men med disse er jeg omvendt også allerede røget i friendzonen.
Hvis de der søde og lækre mænd dog bare vidste, hvordan jeg kunne rive dem rundt! Men det er de fleste gået glip af, fordi fordommene tager over. Selv min egen mand, fandt mig mere spændende end egentlig decideret attraktiv. Affektionen og den seksuelle tiltrækning opstod først, da han havde været tålmodig nok til, at lade mig vise ham alt det, som jeg OGSÅ er.
Så til alle mænd: “Slap af – det er bare en kørestol!”
Jeg er anarkisten, der skriver de ting, som andre ikke tør. Jeg er skribenten, der kæmper for retfærdigheden. Min opgave er, at få dig til at tænke og ikke mindst til at diskutere. Rigtig god læselyst!