Se min kjole
I morgen – onsdag den 5/2-2019 – sker der noget fantastisk spændende i mit liv. Jeg skal være deltager i Danmarks første skønhedskonkurrence for folk med handicaps!
Kjolen er syet, stiletterne er købt og jeg er nu så klar, som man overhovedet kan blive
Og dog. For helt mentalt klar bliver jeg aldrig, når jeg skal støtte op om den politiske korrekte titel; “Danmarks lækreste – med et handicap”. Faktisk får jeg gåsehud af den titel – og dét er ikke ment på den fede måde.
Der var tale om i krogene, at det egentlig skulle have heddet “Danmarks lækreste spasser”. En både morsom, selvironisk og passende titel, hvis man spørger mig. Det smager bedre og lyder knapt så pompøst. Men folk stejler og producenterne er en flok kyllinger. Også selvom deltagerne selv overordnet set er langt mere pro over dén titel, frem for den endelige.
Men hvad ved en flok handicappede om sh*tstorms?
Vi er jo bare en flok handicappede, der ikke er i stand til at sætte os ind i etik og moral. Og selvom vi selv bruger ordet dagligt om os selv og hinanden; serverer det med en bunke kærlighed, så er vi tilsyneladende for undertrykte til selv at kunne se, hvor meget splid ordet ‘spasser’ skaber for os selv.
Det er bullsh*t, hvis man spørger mig
Misforstå mig ikke; jeg skal ikke bestemme, hvilke ord DU stejler over. Og er jeg i dit hjem, så lover jeg ikke at bruge ordet i nærheden af dig. Men i det offentlige rum, er der så virkelig nogen, som på andres vegne skal tage patent på sproget? Selvfølgelig ikke!
Og lad os være ærlige; hvornår bliver et ord virkelig til et skældsord? Når vi pakker det ned i kasser og mærkerer dem som værende nedsættende og grimme ord? Eller når den minoritetsgruppe, som ordet omhandler, tager ejerskab over ordet og bruger det som uskyldigt hverdagskost?
Intet godt er kommet ud af at blive tiet ihjel!
Heller ikke selvom vi frygter en sh*tstorm. Mennesker er flokdyr, og mennesker vil tilpasses folkemængden.
Men tænk over dette; individet i sig selv tager ufatteligt gode og kloge beslutninger, hvorimod folket – den samlede flok får – oftest ikke længere tør tænke selv. Læs eventuelt selv op på socialpsykologi, gruppepres og Solomon Aschs pindeeksperiment.
Så lad mig bryde ud af flokken, tænke selv og påtage mig ansvaret for en eventuel sh*tstorm: “Se min kjole! Jeg bliver én af Danmarks lækreste spassere – og dét er jeg rigtig stolt af!’
Jeg er anarkisten, der skriver de ting, som andre ikke tør. Jeg er skribenten, der kæmper for retfærdigheden. Min opgave er, at få dig til at tænke og ikke mindst til at diskutere. Rigtig god læselyst!