Danmarks lækreste… refleksioner:

Danmarks lækreste… refleksioner:

Som jeg tidligere har nævnt, er jeg blandt ti andre fantastiske ildsjæle pt. aktuel i programserien ‘Danmarks lækreste spasser’, som bliver vist hver mandag på DR2.

 

Onsdag den 6. februar skete så dét, som alle deltagerne havde prøvet at forberede sig på i et halvt år; den store skønhedskonkurrence, hvor tre dommere skulle finde Danmarks lækreste med et handicap.

 

Blandt glimmer og pyro, gemt langt væk bagved professionel koreografi, lå nervøsiteten og pustede i os alle.

Både af naturlige årsager såsom ‘ser jeg dum ud på tv? Får jeg sagt de ting, som jeg gerne vil?’, men også fordi vi deltagere jo har ting med i bagagen, som vi også skal tage højde for. Der var respiratorer, som kunne gå i udu midt i et interview, eller folk kunne skvatte og komme til skade midt i åbningsnummeret. Uforudsigelighed har intet positivt gjort for et menneske!

 

Men nu er det hele overstået. På et split sekund blev et halvårligt kapitel lukket ned igen.

Og tilbage står jeg med mange ambivalente følelser; for jovist er det da rart, at det er overstået og nervøsiteten har lagt sig. Men det har hele den barnlige glæde og spænding jo omvendt også. Og den vil jeg i den grad komme til at savne! Ligeledes vil jeg savne de fantastiske andre deltagere, som jeg nu kan være så privilegeret og kalde for mine venner.

 

Vi blev alle spurgt om, hvorfor vi i sin tid gerne ville deltage i en skønhedskonkurrence.

Var det fordi vi oprindeligt alle mente, at vi var lækre nok til at kunne vinde? Eller havde det mon været en sjov udfordring, som vi havde taget imod? For mit eget vedkommende har jeg aldrig skænket konkurrencedelen en tanke. Jeg skulle bare ind og være mig selv.

 

Jeg sagde ja, fordi jeg samler på gode minder og sjove udfordringer.

Fordi jeg er en eventyrer, og fordi jeg gerne vil sende et signal ud til andre om, at ligegyldigt hvilken skavank de måtte have, så er de lækre, smukke og forunderlige mennesker. Fordi de netop er dem selv.

 

 

Se min kjole

Se min kjole

I morgen – onsdag den 5/2-2019 – sker der noget fantastisk spændende i mit liv. Jeg skal være deltager i Danmarks første skønhedskonkurrence for folk med handicaps!

 

Kjolen er syet, stiletterne er købt og jeg er nu så klar, som man overhovedet kan blive

Og dog. For helt mentalt klar bliver jeg aldrig, når jeg skal støtte op om den politiske korrekte titel; “Danmarks lækreste – med et handicap”. Faktisk får jeg gåsehud af den titel – og dét er ikke ment på den fede måde.

Der var tale om i krogene, at det egentlig skulle have heddet “Danmarks lækreste spasser”. En både morsom, selvironisk og passende titel, hvis man spørger mig. Det smager bedre og lyder knapt så pompøst. Men folk stejler og producenterne er en flok kyllinger. Også selvom deltagerne selv overordnet set er langt mere pro over dén titel, frem for den endelige.

 

Men hvad ved en flok handicappede om sh*tstorms?

Vi er jo bare en flok handicappede, der ikke er i stand til at sætte os ind i etik og moral. Og selvom vi selv bruger ordet dagligt om os selv og hinanden; serverer det med en bunke kærlighed, så er vi tilsyneladende for undertrykte til selv at kunne se, hvor meget splid ordet ‘spasser’ skaber for os selv.

 

Det er bullsh*t, hvis man spørger mig

Misforstå mig ikke; jeg skal ikke bestemme, hvilke ord DU stejler over. Og er jeg i dit hjem, så lover jeg ikke at bruge ordet i nærheden af dig. Men i det offentlige rum, er der så virkelig nogen, som på andres vegne skal tage patent på sproget? Selvfølgelig ikke!

Og lad os være ærlige; hvornår bliver et ord virkelig til et skældsord? Når vi pakker det ned i kasser og mærkerer dem som værende nedsættende og grimme ord? Eller når den minoritetsgruppe, som ordet omhandler, tager ejerskab over ordet og bruger det som uskyldigt hverdagskost?

 

Intet godt er kommet ud af at blive tiet ihjel!

Heller ikke selvom vi frygter en sh*tstorm. Mennesker er flokdyr, og mennesker vil tilpasses folkemængden.

Men tænk over dette; individet i sig selv tager ufatteligt gode og kloge beslutninger, hvorimod folket – den samlede flok får – oftest ikke længere tør tænke selv. Læs eventuelt selv op på socialpsykologi, gruppepres og Solomon Aschs pindeeksperiment.

Så lad mig bryde ud af flokken, tænke selv og påtage mig ansvaret for en eventuel sh*tstorm: “Se min kjole! Jeg bliver én af Danmarks lækreste spassere – og dét er jeg rigtig stolt af!’