Filmanmeldelse af The Last Shaman
Som mange er bekendt med og som mange ved, er der gode dokumentarfilm på Netflix. Det er nemt at streame hjemmefra sofaen og det koster 79 kroner om måneden at have et abonnement.
Forleden hvor det regnede udenfor og november sådan rigtigt havde taget fat, så jeg filmen: ‘The Last Shaman’.
Det er en amerikansk dokumentar der følger den unge James, der giver sig selv 12 måneder til at gøre noget ved sit liv og sin tilstand. Ellers vil han begå selvmord. James kommer ud af en lægefamilie, hans mor er læge, hans far er læge og selv har han gjort alt det ‘rigtige’, det som hans forældre og samfund har forventet af ham. Klaret sig godt i skolen, begyndt på et godt universitet i Boston og fået en sød kæreste.
Men i starten af 20’erne går det galt. James falder ned i en depressiv tilstand.
Han kan ikke mærke noget, har ingen følelser for noget, mister interessen for studiet og føler sig syg. Han tænker mest af alt på at dø. Han bliver indlagt på en psykiatrisk afdeling, får elektrochok, begynder i terapi, får medicin. Intet af det hjælper.
Som en sidste chance, drager James dybt ind i Amazonas jungle i Peru for at møde en shaman som kan redde hans liv. Han ankommer til Lima og efter flere forgæves møder med shamaner, der er mere eller mindre oprigtige, møder han i en lille landsby, en ægte shaman fra Shipibo stammen der ikke tager penge for at helbrede. James stifter bekendtskab med ayahuasca og andre hallucinerende planter.
Han tilbringer et halvt år i landsbyen og man følger hans forvandling fra depressiv amerikaner, til en ung mand med livsglæde og livsmod. James tilbringer blandt andet fire måneder alene i en lille hytte, hvor han kun må spise fisk og ris – og hallucinerende planter.
Han bliver begravet og genopstår, har stærke visioner og gør op med en far som han har haft det svært med.
Kameraet er med hele vejen. Fra Boston til Amazonas og tilbage til Boston igen. For James vender hjem.
Ikke rask, som han selv siger det, men på vej. Slutningen skal ikke røbes her, men den ender godt. Filmen er enormt flot fotograferet og man undre sig over at kameraet har kunne komme så tæt på. Instruktøren Raz Degan har tænkt sig om. Sekvenserne hvor James spiser ayahuasca er rige på billedmateriale fra James’ barndom og opvækst. Visonerne bliver ligesom genskabt med levende billeder. Man får virkelig et indtryk af livet i junglen, problemet med ayahuasca industrien i Sydamerika og hvad det vil sige at være en ægte shaman. James bliver en hel del klogere på det hele.
Ayahuasca, som den hallucinerende plante hedder er i dag udbredt i hele verden. Man hører mirakelhistorier fra folk som har været i behandling med stoffet.
Også fra Danmark, hvor der findes små ayahuasca samfund. Jeg tror man skal være parat eller føle sig kaldet for at prøve ayahuasa. Det er ikke for sjov. Det er stærke sager. I Peru bliver stofmisbrugere behandlet på ayahuasca klinikker og det er udbredt at bruge stoffet som behandling af depression.
Som en shaman James møder siger det: Der findes ikke noget mirakelmiddel eller en helligmand der kan redde dig, det kan du kun selv. Det er en selv der skal gøre arbejdet. Lægen, psykologen, psykiateren, shamanen kan blot hjælpe til. I sidste ende står man selv med aben. Det er der noget rigtigt over. Men man skal ikke stå alene.
The Last Shamen kan streames på Netflix.
En god fortælling kan ændre liv! Jeg elsker litteratur, film, tv serier og alt der i mellem. Jeg prøver at formidle mine indtryk og oplevelser videre og håber at en bog eller en film, kan inspirere, vække, stimulere eller udfordre netop dig. God fornøjelse!