af Monika Lausberg | jul 12, 2019 | Inspiration, Redskaber til borgere og hjælpere
Egenomsorg – forslag til, hvordan du helt konkret giver omsorg til dig selv!
Det er så vigtigt at passe på sig selv – og det betyder især også, at opmærksomheden skal rettes tilbage og hjem i os selv indimellem. Her kommer nogle forslag til, hvordan du helt konkret gør det. Forslag som du kan supplere op med din egen kundskab om, hvad der virker for dig 😉
Egenomsorg
En gang om dagen at rose dig selv – uden bagefter at være kritisk overfor dig selv igen
En gang om dagen at rose nogle andre – igen uden begrænsninger og uden brugen af ”men”
En gang om dagen at tænke: ”hvad er det, jeg vil lige nu?”
- ”hvad er det, jeg har behov for lige nu?”
- ”hvad vil være godt for mig lige nu?”
En gang om dagen at stoppe op og skabe opmærksomhed henimod dig selv: ”hvor er jeg lige her og nu?”
En gang om dagen at grine helt fra hjertet
En gang om dagen at smile til dig selv
En gang om dagen at sige bevidst ”ja”
En gang om dagen at sige bevidst ”nej”. Dette gælder især i situationer, hvor der ellers ikke ville være sagt/tilføjet noget, men hvor du bare ville have accepteret det, der foregår, og have rettet dig ind efter andre
En gang om dagen at sige din egen mening frit fra leveren – alt fra ”jeg har ikke lyst til at sige noget til det i dag”, ”jeg har en helt anden opfattelse/holdning….” , ”jeg mener at…..”
Tre gange om ugen at skabe en stemning/atmosfære kun for dig selv
– om det er at tage et bad med te og levende lys, sidde med din kop kaffe til en film. Og denne ”mig”-tid er en hellig tid, der ikke må afbrydes og aflyses, ingen kommunikation per sms, eller tanker på hverdagsting
En gang om dagen at tage kontakt med et velgørende menneske, dvs. et menneske, du kan tage noget fra, der ikke vil have noget fra dig. Og nogle gange er det bare fint at se et andet menneske smile, eller at lytte til en velkendt stemme
At opdage/sanse forandringer – og at markere dem – registrere og fejre forandringer, årsdage, årstidernes skift
Indimellem at tænke over:
- Hvad er mine styrker? Hvad kan jeg godt lide at lave? Hvilke hidtil ubrugte ressourcer har jeg til rådighed? Hvad har jeg altid haft lyst til at lave?
- Hvad må blive anderledes, hvad må ikke blive anderledes?
Og herfra kan du se og plukke fra de spørgsmål, jeg selv bruger. Jeg arbejder selv på et krisecenter for kvinder, så du kan tro, at jeg har trænet at rette min opmærksomhed hjem igen, tilbage til mig. Det er nogle seje udfordrende skæbner, de kvinder har, og deres kriseoplevelser gør, at jeg virkelig skal stå stærkt i mig selv for netop at hjælpe dem. Og spørgsmålene her hjælper mig meget i den proces: at være hjemme i mig. På den måde – når jeg giver mig egenomsorg – giver jeg dem min bedste omsorg.
Et spørgsmål om egenomsorg..
- Hvor glad er du det meste af tiden?
- Hvordan føler du dig – i forhold til dig selv?
- Hvem og hvad elsker du?
- Hvor rask føler du dig for tiden?
- Opsøger du hjælp – og tager imod hjælp fra andre?
- Hvad føler/oplever du i forhold til dit arbejde?
- Er din hviletid passende/rimelig og tilfredsstillende?
- Føler du dig ofte elsket og forstået?
- Hvad gør dig bange?
- Hvad giver dit liv betydning og mening?
- Kan du tilgive dig selv, når du har begået fejl?
- Hvordan ser dit håb ud?
- Føler du dig ofte alene?
- Hvad værdsætter du som glæde og fornøjelse?
- Hvad er det, du ikke snakker med nogen om?
- Hvad føler du, når du betragter dig selv i spejlet?
- Hvad kunne du gøre for at vise mere omsorg for dig selv?
- Med hvem kan du snakke om dit ”indre” liv?
- Griner du og græder du?
- Hvor ærlig er du over for dig selv?
- Hvilken form for bevægelse skaber glæde hos dig?
- Hvilken musik skaber glæde hos dig?
- Hvordan finder du trøst?
- Hvad er dine spirituelle behov, og finder du trøst i din spiritualitet?
- Hvis du kunne forandre tre ting i dit liv, hvad ville det så være?
© Institut Berlin, Lydia Hantke, 2017
I ønske om omsorg!
Monika
PS: Læs også om hvordan du skaber en imaginær psykisk beskyttelsesdragt, hvis du føler at du har brug for at holde roen i dit eget energifelt, eller arbejder meget sammen med andre mennesker.
PPS: På vores YouTube kanal kan du også finde videoer vi har skabt – bl.a. om menneskers stunder med kriser, ensomhed og transformation, og hvordan de holder balancen og drager selvomsorg når livet ‘rusker’.
Monika Lausberg arbejder med kvinder på et krisecenter, og er uddannet traumapædagog, pædagog, healer samt kunstterapeut. Hvis du ønsker at følge Monika i hendes arbejde, kan du kontakte hende på monika@os.dk
af Monika Lausberg | jun 28, 2019 | Hjælperliv, Inspiration, Redskaber til borgere og hjælpere
Lær at visualisere, at du er beskyttet via en imaginær beskyttelsesdragt, når du føler dig fx udsat, udmattet, overstimuleret, ..
Kender du til, at du nogle gange egentlig bare har lyst til at gemme dig selv lidt af vejen eller undgå at mødes med andre? En af de dage hvor det er lidt svært bare at være sig selv, hvor følelserne sidder uden på tøjet, og dit psykiske system er lidt oppe at køre. Og ja, der er jo egentlig ingen grund til at melde sig syg, men det er langtfra sjovt at gå på arbejde, og at give sig helt hen til et andet menneskes behov.
At være ’touchy’ kan have mange årsager – og det er ok – men hvad stiller vi op, når vi gerne vil arbejde og hjælpe til, men alligevel har ’følelserne ude på tøjet’?
Jeg har lært at tage min beskyttelsesdragt på, og den kan skræddersyes totalt efter mit behov. Faktisk er det kun min egen fantasi, der kan løbe tør for alle de måder, den kan beskytte mig på. Jeg kan tage den på alle timer døgnet rundt, og den hjælper mig med at føle mig mere beskyttet, tryg – pakket ind, når jeg har behov for det. Og det har jeg indimellem, da jeg selv arbejder på et værested for kvinder, der har brug for at gemme sig. Ja, så behovet for at føle beskyttelse er stor der.
Jeg vil guide dig til, hvordan du træner din egen imaginære evne op, så du let kan visualisere din egen beskyttende dragt (rum, svøb, indpakning):
Mål
At indrette et beskyttet område (dragt, svøb, ..) til sig selv, som muliggør afgrænsning og retter fokus på egne ressourcer, og din egen indre kerne. Samtidig skal denne beskyttende oplevelse være transportabel og altid til rådighed.
Obs
- Det er vigtigt at være tilstede ’her og nu’, og have en regulær og autentisk kropskontakt som forudsætning for at kunne møde op til noget som helst. Tjek på en skala fra 1-10 hvor nærværende du er, og lav et par kropsøvelser som vejrtrækning, og kontakt til kroppen (tjek kropsøvelser i kriseplanen) hvis du ikke ligger i den høje ende mod en 10’er.
- Jeg kommer nu ind på forskellige forslag til etablering af det beskyttende rum/beskyttelsesdragten. Din egen fantasi hilses velkommen, og øger muligheden for at vælge den bedst mulige løsning for præcis DIG!
- Husk at bruge behagelige indtryk, da det er vigtigt at lægge vægt på det ”beskyttende” element (behageligt beskyttende, konstruktive ideer, ingen negative formuleringer (psyken er hurtigere til at finde negative associationer end positive billeder).
Fremgangsmåde
- Gerne stående eller gående i rummet: etabler en god orientering i rummet.
- Find ud af hvor meget rum rundt omkring dig du har behov for for at føle dig tryg og beskyttet (fx en halv meter eller 10 centimeter). Tag dig god tid, så du kan mærke efter, hvor dine grænser går og mærk rummet.
- Konstruer et rum/en væg/glasskærm/en boble – tilsvarende den grænse du lige har oplevet. Vær opmærksom på, at dit valgte materiale dækker fuldstændig af/til – medmindre nogle områder skal spares ud.
- Vær opmærksom på evt. åbninger, døre, luger, vinduer (hvem eller hvad der kan komme ind, hvordan du selv kan komme ud, hvordan lukker døren/åbningen, samt hvordan rummet (eller dragten) kan lukke sig selv af for uvedkommende).
- Rummets indre må rigtig gerne fyldes med fx farver, lyd, ressourcer, kæledyr, pyntegenstande, duft, vind, smag samt en sætning, der giver dig styrke.
- At pakke rummet sammen og ud igen må øves – evt. en bestemt bevægelse, der aktiverer ind og udfoldning. Øv dig, og nyd at gå ind og ud af din beskyttelse. Nyd, at du er i stand til at beskytte dig!
Et eksempel
- Stå op fra stolen og stil dig godt tilrette. Kan du mærke dine fødder? Hvor er det præcis, at du rører ved gulvet? Bevæg dig lidt frem og tilbage, og vær opmærksom på at stå stabilt på gulvet. Når du kan mærke dine ’rødder’ eller har følelsen af at stå sikkert og godt, må du gerne se dig omkring i rummet: hvor meget plads har du behov for at have rundt omkring dig? Kan du afsøge rummet med dine hænder? Når du tager armene til hjælp for at skabe rigtig meget plads rundt omkring dig, kan du så mærke, hvordan du skubber til grænsen? Du må gerne berøre væggene i dit rum (hvis der er vægge) – foran, bagved, til højre og venstre. Er der lukket opad? Eller findes der en åbning til solen og luft?
- Hvilket materiale kunne væggen på dit beskyttelsesrum være lavet af? Forestil dig hvordan den kunne se ud, så du vil føle dig mest muligt beskyttet: er den lavet af sten? Tykt skudsikkert glas? Er den lavet af gummi? Ligner den en sæbeboble? Findes der huller i væggen, eller er der vinduer sat ind, som kan åbnes og lukkes efter eget ønske? Måske findes der persienner? Eller er den måske lavet af et gennemsigtigt materiale? Og den kan reguleres, så hvis du ønsker det, at der så kan komme noget udefra ind? Du bestemmer, hvad der må trænge ind udefra. Måske er der ingen, der kan se ind, men du kan se alt omkring dig. Måske er det kun igennem vinduerne, du ønsker at se ud?
- Husk, det er dit beskyttede rum, og det er dig, der bestemmer, hvordan det skal være. Her kan dine ønsker opfyldes og blive en realitet, og du kan mærke, hvordan det sker. Bliv ved med at lade dine hænder mærke rummet, ’væve’ det.
- Nu har du skabt rigtig meget rum rundt omkring dig…. Hvis du nu havde mulighed for at fylde det med farve, hvilken ville du vælge? Blåt, gult, rødt, grønt, eller noget helt andet? Ville farven være meget lys eller meget intens? Ensfarvet eller med flere farver, i striber eller ternet? Måske med prikker eller stjerner eller noget helt andet?
- Når du nu er omgivet af denne smukke farve, hvilken lyd ville klinge godt til? Har du en favorit sang, et særligt stykke musik du elsker, en bestemt lyd, eller skal der være helt stille? Måske lidt fuglesang? Bare lad dig bære med!
- Når du nu mærker dine fødder røre gulvet, og du er omgivet af dine farver, lyden der fylder rummet og den beskyttende væg rundt omkring dig… Hvilken sætning vil udtrykke denne behagelige følelse af at være tryg og beskyttet i nuet? Fx ”jeg er stærk”, ”det er godt, at jeg er her”. Find din helt egen sætning. Bare lad den komme, lyt til hvad der gerne vil komme frem, og vær opmærksom på, at sætningen begynder med ”jeg er….”.
- Når du er opmærksom på dit rum, dine vægge, din farve, lyden, din sætning – opstår der så en bestemt duft? Et billede? En forårseng? Blomster? En let vind?
- Kan du mærke luften eller solen på din hud? Opstår der en følelse af at være beskyttet? Mærker du en følelse af frisk vand mod din hud?
- Med hvilken sætning vil du kunne møde din omverden, og de mennesker du møder: ”jeg er nysgerrig på jer…”, ”jeg er stæk nok til at være her…”, ”jeg går min egen vej, og alle andre går deres egen vej”, ..
- Mærk efter alle disse forskellige indtryk; rummet, væggen, farve, klang, en behagelig duft og en behagelig følelse.. Oplev beskyttelsen!
- Nu kan du tage hele rummet/dragten ind i dine hænder,: saml det hele ind i hænder helt forsigtigt, som en kostbar skat.
- Nu ligger hele beskyttelsesrummet/dragten i dine hænder, og du kan meget enkelt bare åbne hænderne igen, til enhver tid, overalt, og udfolde beskyttelsen omkring dig igen. Bare en lille bevægelse idet du folder hænderne ud igen, og beskyttelsen er tilbage, omgiver dig igen..
Du kan udfolde rummet/dragten når som helst, du har behov for det. Og du kan forandre farver, lyde, .. hvordan de bedst vil skabe et beskyttende og behageligt rum/dragt omkring dig.
I et ønske om omsorg!
Monika Lausberg
Monika Lausberg arbejder med kvinder på et krisecenter, og er uddannet traumapædagog, pædagog, healer samt kunstterapeut. Hvis du ønsker at følge Monika i hendes arbejde, kan du kontakte hende på monika@os.dk
af Ditte Amalie Hagelund Johansen | feb 26, 2019 | Borgerliv
”Man burde blive lønnet ud fra et fuldtidsjob, når man har et handicap,” har jeg engang udtalt. Og dét mener jeg sådan set stadigvæk. Især når jeg befinder mig i perioder, hvor mit handicap fylder allermest i min kalender; p-møder med hjælpere, evindelige sygehusaftaler, møder med kommunen, bandagist eller den lokale kvaksalver. Optælling af medicin og indkøb af diverse småtteri-hjælpemidler.
Man har som handicappet i reglen aldrig fri.
Men i modsætning til et fuldtidsarbejde, så har man – paradokssalt nok – ikke sygedage fra den slags arbejdsopgaver. Man har ikke dage, hvor man kan tillade sig at holde fri fra sit handicap-arbejde. Måske vi burde overveje en overenskomst på den konto?
Jeg mærker det især, når jeg ser på den mængde ansvar, som kommunen gav mig som 18-årig; da jeg blev opgraderet til arbejdsleder, blev min fritid og mit privatliv omvendt reduceret kraftigt. Og lige præcis her kunne det være rigtig skønt, at kunne tjekke mentalt ud af ansvaret – blot for en stund.
Man mærker noget der minder om omsorg, når man skal introduceres til en BPA-ordning første gang. Dér bliver man holdt i hånden. Lige såvel oplevede jeg at blive holdt mig i hånden, første gang jeg skulle ansatte fuldtidshjælpere; ”så-så, det skal nok gå!”. Men efter den dag stoppede kærligheden brat, og så skulle jeg pludseligt selv få det hele til at gå.
Og hvor er kærligheden henne, når livet gør ondt?
Vi kender alle sammen – handicappede såvel som ikke – til de perioder af ens liv, hvor intet kører som det skal og hvor alle i hele verden bare kan skride ud over en skrænt; inklusivt en selv. Mit liv har gjort ondt mange gange efterhånden, men især én episode står tydeligere frem end de andre:
Jeg havde netop fået konstateret depression. Jeg var sygemeldt fra mit drømmestudie, og så var jeg i øvrigt også lige flyttet væk fra mors kødgryder og fars tegnedreng. Det eneste fikspunkt jeg havde i hverdagen var mine hjælpere. Og de skulle jo stadig passes; vagtplaner, godkendelse af timeregistreringer, P-møder og MUS-samtaler. Alt skulle huskes og jongleres rundt midt i min krisetid.
Og jeg magtede det simpelthen ikke; livet havde gjort mig for svag.
Det var første gang jeg i mit stille sind tænkte: ”Hvor er kærligheden henne?” Hvor er den der omsorg, som kom så pludseligt i sin tid? Hvor er MIN vikar henne i alt dét her? Hvem kan tage over for mig, nu hvor jeg knap nok selv kan huske at gå i bad og spise mad? Men der var ingen…
Historien endte heldigvis lykkeligt for mit vedkommende
jeg havde et hjælperteam, der af egen fri vilje tog over for en periode og på den måde hjalp mig igennem de værste huller. Men tænk nu hvis jeg ikke havde været lige så privilegeret – hvor var jeg så endt henne? Sikkert på en psykiatrisk afdeling et sted; uden hjælperordning fordi den var blevet sløjfet grundet forsømmelse.
Og kan det virkelig være rigtigt, at vi i vores såkaldte ”Velfærdsdanmark” skal frygte, at borgere med handicaps skal ende dér? Kan man fra samfundets side af kræve, at pågældende mennesker skal have superkræfter sideløbene med deres handicaps; kunne tænke logisk og aldrig lave fejl, ligegyldigt hvad livet måtte byde dem? Jeg kender godt mit svar på det – men hvis jeg nu spørger dig: ”Hvor er kærligheden henne?” – hvad svarer du så…?
Jeg er anarkisten, der skriver de ting, som andre ikke tør. Jeg er skribenten, der kæmper for retfærdigheden. Min opgave er, at få dig til at tænke og ikke mindst til at diskutere. Rigtig god læselyst!