af Ditte Amalie Hagelund Johansen | apr 12, 2019 | Borgerliv, Inspiration
Frygten for at lykkes
Hvad får en spastiker til at blive musiker?
Store drømme og en anelse galskab!
Hvad kan udtrykkes via musikken, som du ikke kan udtrykke som skuespiller?
Ofte i skuespil handler det om at påtage sig et andet menneskets karakter. Som sanger er det – ikke nemmere, men det er mere ligetil – at stille sig op og krænge sin sjæl ud. Det er et spørgsmål om mod.
Hvad er dit næste musiske projekt?
Det bliver et helt album på dansk, når jeg finder et, skal vi kalde det et ”værdigt tema”. Nu har jeg lavet en feel good-plade, så nu er det måske på tide, at lave et mere holdningspræget album. For eksempel vil jeg gerne gå mere i dybden i den relation mellem to mennesker, der lever sammen i 24 timer i døgnet, uden egentlig at være tætte. Men der kan også være andre ting; nu må vi se…
Hvilken frygt havde du i forhold til at realisere dine drømme – her tænker jeg både i forhold til skuespillet, men også som musiker?
Jamen der er selvfølgelig den gængse med ikke at være god nok, som alle kunstnere har oplevet på et tidspunkt. Jeg har mange gange haft en stor frygt for, at være uforberedt eller ikke særlig grundig – både i forhold til skuespillet, men også i forhold til musikken. Jeg er altid bange for, om jeg slår et større brød op, end jeg kan bage. Men på den anden side set, er det også skide skægt, når det lykkedes, så jeg bliver ved med at gøre det!
Og hvordan håndterede du den frygt?
Jeg knokler røven i laser; dobbelttjekker og øver og øver igen, så godt jeg nu kan.
Har du et godt råd til andre, som gerne vil springe ud som kunstnere på den ene eller anden måde – med eller uden handicaps?
På en måde synes jeg, at det er for tidligt for mig at give gode råd ud til andre, fordi jeg stadig synes, at jeg er en ny kunstner.
Men hvis jeg skal sige noget, så vil jeg citere mit gamle idol Ray Charles; du bliver nødt til at øve – der er ikke nogen genveje. Du kan ikke øve i en time og konkurrere med nogen, som øver i tyve timer. Dét går bare ikke. Og så sammenlign dét du laver med andre, der gør det samme; hvis jeg f.eks. vil synge eller lave en sang på en bestemt måde, så kan jeg sagtens lave den og bare tro, at den bare sidder lige i skabet. Men hvis jeg gerne vil have et bestemt udtryk, så bliver jeg nødt til at sammenligne med andre sange, der har et lignende udtryk for at finde ud af, om jeg er på vej i den rigtige retning eller om jeg skal skifte kurs.
Jeg er anarkisten, der skriver de ting, som andre ikke tør. Jeg er skribenten, der kæmper for retfærdigheden. Min opgave er, at få dig til at tænke og ikke mindst til at diskutere. Rigtig god læselyst!
af Ditte Amalie Hagelund Johansen | okt 16, 2018 | Borgerliv, Inspiration
Til Pinsen – nærmere betegnet den 8.-9. juni 2019 – skal vi alle til at kridte dansehjulene.
For der bliver vi nemlig inviteret til international dansekonkurrence! Tidligere har de internationale Wheelchair Dance Cups turneret rundt i mange dele af verden, heriblandt Holland. Men nu bliver Danish Wheelchair Dance Cup altså helt ekstraordinært til en realitet og for det kan vi takke vores egen danserinde Karina Frederiksen. For det var nemlig en tanke – en frustration – hos hende, som gav hende blod på tanden for at få konkurrencen ført til ”Frejas sal”:
Hvorfor har du lavet det her arrangement?
“Jeg har taget til turneringer i otte år. Til en turnering i Holland oplevede jeg, at der kun var to handicaptoiletter til 300 kørestolsbrugere. I Danmark har de 65. Jeg ville gerne have bedre forhold og omgivelser for konkurrencedanserne i kørestol, så jeg ville se, om jeg kunne gøre det anderledes. Vi har været tre til at arrangere det; Jannie, Johnny og så mig selv. Derudover har vi haft et samarbejde med Sportsdanserforbundet.”
Umiddelbart er jeg selv ret grøn i emnet ’kørestolsdans’, og det har været en helt personlig kamp for mig at danse;
som barn lærte jeg første gang, at man sagtens kunne danse, selvom man sad i kørestol. Det skulle tage mig mange år – og et bryllup – før jeg rent faktisk beviste det for mig selv.
Første gang jeg dansede, var da min mand krævede at danse brudevals til vores bryllup. Jeg indrømmer, at det krævede meget overvindelse og mod, men det lykkedes. Og det var sjovt! Nu, hvis jeg skal lære mere om at danse i en kørestol, kan jeg jo starte med at tage til Musholm Feriecenter i Korsør til næste år. Måske jeg ender som Karina, der selv var grøn i emnet, men tog en udfordring op og endte med at blive danseunderviser:
“Da jeg i forbindelse med en operation endte i kørestol, tænkte jeg, at jeg skulle finde på noget at lave.
Så jeg var til en handicap idrætsfestival, hvor jeg så et dansearrangement. Det synes jeg så flot ud, så det ville jeg også gerne prøve. Men jeg skulle køre 200 kilometer for at kunne træne, og det gad jeg ikke. Så jeg valgte at tage uddannelsen selv, selvom jeg aldrig havde prøvet at danse før! Jeg blev uddannet i 2002, og nu underviser jeg flere steder – blandt andet i Præstø – hvor jeg har ”Karinas Rullende Danseskole”. Der underviser jeg eksempelvis unge udviklingshæmmede.
Nu er det ikke for at prale, men jeg var faktisk den første dansker, til at vinde World Cup i kørestolsdans, og jeg var også den første i en el-kørestol. De fleste sportskørestolsdansere bruger en manual kørestol. Det er ikke noget jeg taler så meget om, for man skal ikke tro, at man er noget. Det er janteloven, og man skal nok få det at høre, hvis man tror, at man er noget!”
Trods Karinas beskedenhed, drømmer hun ikke ligefrem småt; dog ikke nødvendigvis om egen succes, men derimod om andres:
“Jeg drømmer egentlig bare om at få flere i kørestol til at danse. Der er ikke så mange i Danmark – vi er kun mig på Sydsjælland og så er der ét andet sted i København. Derudover findes der nogle muligheder for kørestolsdanseundervisning i Jylland. Jeg håber, at med Danish Wheelchair Dance Cup, at der kommer mange og at flere fra publikum vil blive nysgerrige, så de måske selv gerne vil prøve dansen af.”
Jeg er anarkisten, der skriver de ting, som andre ikke tør. Jeg er skribenten, der kæmper for retfærdigheden. Min opgave er, at få dig til at tænke og ikke mindst til at diskutere. Rigtig god læselyst!
