Boganmeldelse af Mennesket i centrum af Mette Drejer
– en guide til personlig ledelse og BPA-samarbejdet
Mennesket i centrum af Mette Drejer er en fin starthjælp til borgere som lige har fået en BPA, og de mere ”garvede” kan også finde guldkorn. Men når man læser, skal man huske at se det med en mors øjne.
Boganmeldelse af Mikkel Lund, d. 1. juni 2020.
Det er ikke en dårlig ting, at bogen er skrevet med det udgangspunkt, men det giver bogen en farve og jeg skulle i hvert fald koncentrere mig om at ” filtrere” teksten og bare læse det der står.
På forsiden står der at jeg sidder med en guide til personlig ledelse og det gode samarbejde i en hjælperordning. Man bliver da også taget pænt i hånden og guidet igennem 5 stadier, som er essentielle for at kunne starte en ordning. I et 6. kapitel sluttes der af med en guide til, hvordan man afslutter dette meget specielle arbejdsforhold i fred og fordragelighed og skilles som venner, nærmest.
Bogen er meget metodisk, pædagogisk og enkelt bygget op. Hvert kapitel starter med et oplæg, efterfulgt af nogle opgaver, hvor man selv kan reflektere over emnet, hvilket jeg synes er en rigtig god idé. For til sidst står man jo selv med aben.
Men der hvor mine kognitive vanskeligheder virkelig kommer op at danse, er ved afslutningen af hvert kapitel. Her får vi 3 forskellige vinkler på ordningen, i form af testimonials fra brugere, hjælpere og pårørende, hvilket fungerer i nogle kapitler, mens det eksploderer i et festfyrværkeri af tilkendegivelser, der flyver i alle retninger og efterlader mig som læser helt stakåndet.
Der hvor bogen virkelig vinder over mig, det er i 1. kapitel der handler om accept af sin situation og at man har brug for hjælp. Jeg blev virkelig ramt!
Ikke bare fordi jeg spurgte mig selv, om jeg virkelig 100 % har accepteret min situation, men også fordi jeg fik set en flig af hvordan hele det her cirkus ser ud gennem mors øjne. Min mors. Har hun haft lignende følelser, lignende oplevelser? Jeg måtte lægge bogen fra mig, og gå ind i mig selv en dags tid. Der ligger helt klart noget guld til mig dér.
Et andet kapitel, hvor jeg tror jeg kan hente noget og det er kapitlet om kommunikation i hverdagen. Det er et meget pædagogisk kapitel helt uden kanter. Der er nogen, der kan sit ”girafsprog”. Ikke et ondt ord om ”girafsprog”. Men i min verden kan det hurtigt blive lidt fortænkt at gå igennem livet uden at hæve stemmen.
Alligevel bliver jeg flået i alle retninger og kan komme helt op at koge. Det siger mig, at der også her er noget at hente for mig. Det er fedt!
Det er blevet tid til at samle op og runde af.
Denne bog – en guide til personlig ledelse og BPA-samarbejdet – har jeg tænkt mig, at læse igen. Også med min mor. Hvis hun har lysten til det. Modet har hun. Det ved jeg nu. Jeg vil løse opgaverne og se, hvor det tager mig hen.
I mine øjne er denne bog en guide til hvordan man kommer i gang med en BPA. Den vil gerne være mere end det. Men jeg synes det er et stærkt værktøj til nye borgere. Jeg ville godt have haft den, da jeg startede. Men jeg er glad for at den er her nu, så nye borgere har en bedre grund at stå på, inden hjælperen kommer ind af døren.
Fordyb dig videre her: