Jeg hoppede jeg op på cyklen og cyklede hen til Fasanvej Metrostation og tog toget til Fields på Amager for at se filmen Arctic. Det er en lidt særpræget film som jeg havde læst om forinden. I hovedrollen er Mads Mikkelsen som forskeren Overgård der er styrtet ned med sit fly et sted nord for polarcirklen. Derudover er der to andre medvirkende. En død pilot og en sygehjælper i koma. Filmen varer halvanden time og er stort set uden dialog.

 

Man følger fra første scene Overgårds færden i den barske natur som den eneste overlevende efter et flystyrt

Her er han i færd med at grave et stort SOS i sneen. Han lever af fisk som han fanger og spiser rå, derudover vandrer han til de nærliggende højdedrag med en radio som han betjener med en generator, derved kommer der strøm. 20 minutter inde i filmen, får han endelig kontakt og en helikopter dukker op i horisonten midt i en snestorm. Da den skal til at lande, går det galt. Helikopteren styrter ned. I vraget finder han to sydkoreanere, den ene en mand, er død, den anden, en kvinde slemt såret. Han bjerger den sårede kvinde tilbage til flyet, med alt hvad der findes i helikopteren, blandt andet nudler, en gasflaske, køkkengrej, en båre og en medicintaske. Her plejer han den syge som han prøver at få kontakt med, med et ‘Hallo’. Men han får intet svar.

Han fanger en polartorsk og i en uforglemmelig scene tilbeder han den med nudlerne. Varm mad for første gang i månedsvis. Dagene går. I helikopteren finder han også et kort over området hvor en forskningsstation er markeret mod nord, en uges rejse fra hvor han befinder sig. Overgård kan stadig ikke få kontakt med kvinden og beslutter endelig at drage afsted mod forskningsstationen. Han pakker hende ind i en grøn sovepose og ligger hende på båren sammen med provianten. Han kigger ud over landskabet, og siger: ‘Ok’. Så begynder rejsen.

 

Det ville være synd at fortælle mere af handlingen i Arctic

Filmen er optaget på Island i alt slags vejr og Mads Mikkelsen gør det utroligt godt som forskeren Overgård, der er drevet af et håb. Kulden og den barske natur et ubestemmeligt sted i ingenmandsland kryber ind under huden på én og man rejser med Mads Mikkelsen frem til klimaks i sidste scene. Naturen bestemmer her. Sjælendt har man set nogen fryse så meget. Mads Mikkelsen leverer sin mest intense og fysiske præstation, siden Valhalla Rising. Man gruer for hver ny forhandling, som et stenskred, et isbjørneangreb eller et fald ned i en underjordisk grotte. Instruktøren sørger for at lade sprækker af den menneskelige varme komme til syne, så der skabes sammenhold i det permafrosne vildnis. Og det er i virkeligheden det, hele filmen går ud på.

Kvinden og Overgård ikke kan tale sammen, Overgård får hende til at klemme hans hånd – og hendes håndtryk bliver svagere og svagere filmen igennem. ”Hold nu kæft,” siger han for sig selv. ”Det går fint!” siger han til kvinden, der driver længere og længere væk i febervildelse. Overgård er bundsympatisk. Mads Mikkelsen vækker en skitse af en karakter til live med patos og galgenhumor, og den ordfattige fortællestil knytter os nærmest ubærligt tæt til ham – uden at vi rigtigt bliver klogere på ham. Her er ingen tilbageblik til en fjern og bedre fortid. Kun øjeblikket og hverdagen i vildnisset.

 

Arctic er en film, man kan mærke. Det er en kropsnær oplevelse

Man kan måske ryste den af sig i biograflobbyen, men da jeg kom hjem under dynen, følte jeg mig taknemmelig over at bo i lejlighed og have nogen at sove ved siden af. Du er ikke alene.

Filmen går i udvalgte biografer landet over og snart vil den kunne streames på Blockbuster. Se den!