…i så fald er ‘min’ bande langt større end først antaget! For hvilket menneske kan reelt set holde snitterne fra brokkedåsen når alt kommer til alt?

Vi har så smadder travlt med at finde alt det dårlige i stunden, at det godt kvæles i det – selv hvis der er mere godt end skidt. Min mand har sine pædagogiske øjeblikke, og han sagde engang til mig;

“Hvis du har et stykke hvidt papir, og jeg så tegner én lille sort plet, hvor ser du så hen?” Skamfuldt måtte jeg erkende, at mit blik straks ville rette sig mod pletten. “Men hvorfor?” spurgte han, “…når nu størstedelen af papiret stadig er hvidt?”

Jeg har intet klogt svar på, hvorfor jeg er sådan. Men jeg ved, at det er et menneskeligt handicap, som vi alle sammen har. Måske hænger det sammen med noget, som jeg engang hørte; det tager fem sekunder for et menneske at registrere et negativt indtryk, hvorimod det omvendt tager 20 minutter at lagre et positivt. Det skulle efter sigende hænge sammen med urmennesket og fareinstinkter…

Bare se på mit indlæg i sidste uge for eksempel; der er sket noget positivt – Folketinget har fået en lift til deres talerstol – og straks vælter jeg ud med en brækkaskade af brok i stedet for at trutte i min rysler. Og hvis ikke jeg havde haft nosser nok til reelt brok, så blev det blot sarkasmen jeg ville ty til. For positivitet svier bare i mundhulen – dét ved alle da! Det til grin! JEG er til grin! Det er vi faktisk alle sammen.

Så hertil aften vil jeg udnytte min gamle tid som lærerstuderende og give dig, kære læser, lektier for: Minimum én gang om dagen, når du får tickles i din brokkemuskel (den sidder i øvrigt lige over pjækketarmen, hvis du skulle være i tvivl!), så skal du efter brokkeriet, komme med et positivt modsvar.

Eksempler herpå: Numero uno: ‘Hvorfor har kællingen ikke taget opvasken?’ -> ‘Hmmm, det er da i det mindste rart, at hun har lavet mad!’ Nummer zwei: ‘Rend mig og min rådne skodløn!’ -> ‘Gudskelov er jeg ikke arbejdsløs!’ Numéro trois: ‘Ej, hvor er jeg træt af min krop!’ -> ‘Kiosken har stadig åben og de har chokolade!’

 

Jeg skal ikke være hende den hellige, som sidder på din skulder og råber ind i en megafon: ‘Ja-hatten på, ja-hatten på!’

Selvfølgelig må man da sige (højt!), at livet til tider er lige så sjovt, som at få en vaccine – det gør ondt og man vil helst slippe. Vi skal bare passe på, at vores brok ikke gør os til indsunkne krøblinge før tid, som aldrig kan se solen uden at brokke os over lyset eller varmen.

Og hvis alt andet går galt, så spis mere chokolade. Det indeholder endorfiner, som gør dig glad. Om ikke andet er det svært at brokke sig med munden fuld, uden at savle brunt. Og hvis du alligevel prøver, så giv dine venner tilladelse til at grine af dig, når du ser mega åndssvag ud, hvis ikke du selv kan grine!