…, om menneskerettigheder og en liderlig hanhund.

Ja! Det står der.

””Hvis du ikke har et ligeværdigt forhold med dine hjælpere, så har du dem ikke ret længe af gangen.. ”Hvorfor vælger du lige nøjagtigt de hjælpere? Hvad er det for kvalifikationer de har, udover at de har brunt hår og store bryster?” spurgte min far mig engang. ”Du er jo ikke arbejdsgiver for at være en liderlig hanhund. Du er arbejdsgiver for at sikre, at du selv har et ligeværdigt liv, og det kræver, at du giver ligeværdighed til dem der arbejder for dig.””

Denne fortælling stammer fra et interview vi lavede forleden med vores ven Jens Lund, om hans egne tidlige erfaringer med samarbejdet i BPA-ordningen, og om hans senere arbejde for at sikre menneskerettigheder for mennesker med et handicap. Jens Lund har siden han var helt ung været arbejdsleder i egen BPA-ordning, og i de sidste to år via et samarbejde med os i DHO. Vi var nysgerrige på at høre om Jens’ livserfaringer.. Vi tænker, at I måske også er lidt nysgerrige ☺

Jeg blev kastet ud i det ret hurtigt – det, at være arbejdsleder

“Og ligeså hurtigt blev jeg givet et netværk, som hjalp mig til at jeg kunne påtage mig min lederrolle. Jeg skulle jo tilegne mig det at kunne give medarbejderpleje samt forstå hvad begrebet ligeværdighed indebar. Og det lærte jeg!”

Vi spurgte Jens om, hvad han går op i når det kommer til samarbejdet omkring sin BPA-ordning:

”Jeg er født med muskelsvind, og det har udviklet sig over tid. Med årene har jeg mistet en række funktioner, som at spise og skrive selv. Og det går langsomt ned ad bakke. Jeg er gift med kvinden i mit liv – mødte hende for 6 år siden – og vi har fået to børn sammen. Jeg har hjælpere omkring mig altid, også i mine private familiestunder. Og ja, det er en udfordring. For min familie, mine hjælpere, mig. Det at skulle være tilgængelig 24/7 med og for mine hjælpere. Du genkender det måske selv fra dit eget liv, eller du kan forestille dig hvordan det er..

Det er en svær situation for alle, netop der hvor jeg er allermest bar – nøgen. Eller det kan også have været en dårlig dag med konen, kommunen eller med mit barn.. Og jeg kan opleve, at have ’følelserne udenpå tøjet’, eller at ty til at gå i ’beskyttelsesmode’ fra at føle for meget. Og så er det, at det virkelig bliver udfordrende for alle at holde ligeværdigheden. Jeg kan ikke tillade mig at tryne et andet menneske, bare fordi jeg er følelsesmæssigt udfordret. Ligeværdighed imellem mine hjælpere og jeg, kommer til at betyde alting. Det at vi sikrer hinanden ordentlige vilkår at samarbejde i – det skaber ligeværdighed. De fleste af mine hjælpere er hos mig i rigtig mange år ad gangen. Det kan kun lade sig gøre fordi ligeværdighed prioriteres.

Det her handler om mennesker – om familier – så nærvær er kodeordet

Og ligeværdighed er alfa og omega. Det gælder begge veje!! Du er ikke kong gulerod! Jeg er helt med på, at man som daglig leder for eget liv er nødt til at bestemme tingenes tilstand, men hvis du ikke gør det i respekt for andre, så udhuler du din hverdag. Og så er det, at du taber, og først opdager at du har tabt, når du har givet alle andre skylden.

Mit bedste tip er at snakke med andre om, hvordan de har valgt at have det med deres hjælpere. Fx medarbejderpleje – hvad betyder det egentlig.. Og hvordan ser det ud i hverdagen.. Opsøg fællesskabet og del med andre, fx her via facebook eller aftal at mødes med hinanden. Jeg gik selv aktivt i dialog med andre for ikke at gro fast.”

Og da vi spurgte Jens, hvad han til enhver tid vil stå op for, så svarer han:

”Jeg har alle dage og timer arbejdet for at forbedre og sikre menneskerettigheder for mennesker med et handicap. Det har altid fået mit hjerte til at banke. Og jeg har givet den alt jeg havde i mig igennem årerne, bl.a. som næstformand i Muskelsvindfonden. Og som underviser og udvikler af undervisningsmaterialer om menneskerettigheder og handicap. Samt som udsendt fra udenrigsministeriet, hvorfra jeg repræsenterede Danmark og rejste rundt i verdens afkroge.

Jeg vil til enhver tid, stå op for friheden til at leve som du ønsker. Det er uendelig vigtigt, at man selv er herre i eget hus. Frihed til at leve det liv du ønsker, er helt fundamentalt ethvert menneskes ret. Og især her i DHO, kan jeg realisere dette. Forstået på den måde, at DHO aktivt arbejder for at optimere/få ændret vilkårene for hjælperne. Nogle hjælpere har andre steder nogle uacceptable vilkår. Og vi – os mennesker med et handicap – vi betaler med vores frihed..! For når vi som BPA-ledere får mulighed for – via vores hjælperfirma – at sikre vores medarbejdere ordentlige vilkår, så har vi en bund at skabe lange tillidsfulde samarbejdsrelationer fra. Samarbejder fyldt med frihed og venligsind til at udleve det liv, vi ønsker.”

Tak for at ville dele fra dit liv med os, Jens 😉