Jeg skulle til galla i gymnasiet, og jeg følte mig som en prinsesse! Det kunne ikke glimte nok i min verden! Stor og strålende kjole med rhinsten på overdelen og uanede mængder af tyl på underdelen. Masser af smykker og hårspænder og en fin og elegant make-up.

Aldrig har jeg følt mig så feminin! Alligevel husker jeg tilbage på dagen med blandede følelser.

En pige fra min klasse kom over for at komplimentere mit udseende, og alligevel er det ikke selve komplimentet, jeg husker bedst. Det der står klarest er nemlig, hvordan hun sluttede: ”Ej, Mette! Hvor er du fin, og hvor er det en flot kjole! Jeg havde slet ikke forestillet mig, at du også skulle have gallakjole på, når du nu ikke kan danse lancier med os, men selvfølgelig kan du jo godt være fin alligevel!”

Jeg blev faktisk lidt forvirret og stødt over den kommentar. Det var garanteret ikke for at fornærme mig, men hvad havde hun egentlig forestillet sig? At jeg ikke ville dukke op? Eller at jeg ville dukke op i joggingtøj? Hvorfor skal jeg ikke tage fint tøj på, bare fordi jeg ikke kan være med til at danse lancier?

Det var som om, at det fik en lavine i gang hos mig.

Behøver jeg ikke at gøre noget ud af mig selv, for jeg sidder jo alligevel bare i min kørestol?

Jeg vil altid have en meget unfair konkurrence, når jeg er i byen med veninderne, for det er altid dem, som fyrene kigger på. Kan jeg så i virkeligheden ligeså godt lade være med at prøve? Nej! Hvorfor skulle jeg dog det?

Men hvordan kan man så være feminin, når man er i min situation? Det er generelt svært for mig at prøve tøj, når jeg shopper. En veninde har netop åbnet en butik med hundredvis af flotte kjoler, og hun var så sød at tage nogle kjoler med hjem til mig, som jeg kunne prøve. Efter møje og besvær kom kjolerne på, og med det samme kom de af igen! De ser simpelthen så smukke ud på billeder og normale kroppe, men på min krop er det bare ikke det samme!

 

Min krop er skæv og asymmetrisk, og den har aldrig hørt om timeglasformen.

Ovenikøbet skal kjolens smukke detaljer affinde sig med at blive skjult af sidestøtter og seler. Og så er der bare ikke særlig mange kjoler, der er smukke, når man sidder ned, og maven buler lidt for meget.

Der er selvfølgelig mange andre muligheder end kjoler. Man kan sagtens finde tøj, som sidder nogenlunde på en krop som min. Men en ting, som jeg altid har været ked af, er stiletter! Mine fødder kan slet ikke det der! Det er ikke fysisk muligt for mig at strække min fod så meget, som det kræves til en stilet. Og selv hvis jeg kunne det, så ville stilettens effekt fuldstændig gå tabt i min situation. Jeg ville aldrig nogensinde kunne opnå de smukke lange stænger, som en stilet fremviser.

Hm, hm, hm, hvad gør vi så?

 

Du kan slet ikke forestille dig, hvor mange timer jeg har brugt på at studere kvinder og deres smukke former. Studere tilvalg og fravalg, som andre kvinder har gjort for at få deres krop til at fremstå så smuk som muligt.

Hvordan skal jeg nogensinde kunne opnå sådan noget, hvis jeg ikke engang kan bære en almindelig kjole på en feminin måde? Det skal jeg fortælle dig.

På et tidspunkt måtte jeg nemlig bare acceptere, at jeg har den krop, som jeg nu engang er født med. Den skal jeg være glad for og værdsætte, for ellers gør andre det heller ikke. Jeg måtte erkende, at jeg aldrig kommer til at få den modelkrop, som alle piger drømmer om. Og det er sikkert ikke kun mig, som har kvaler og udfordringer med tøj og udseende – det tror jeg, alle piger har prøvet! Måske har jeg bare nogle ekstra udfordringer.

 

Og efterhånden gik det op for mig, at de smukkeste piger er dem, som har en udstråling, der siger spar to!

For mig handler det ikke længere så meget om, hvad man bærer, men hvordan man bærer det. Det smukkeste tøj er ikke smukt, hvis man ikke har den rette attitude – efter min mening i hvert fald. Modsat kan en helt almindelig hættetrøje, hvis den er båret med udstråling, få forbipasserende til at tabe underkæben.

Så hvordan stadser jeg mig op, når jeg skal ud, og hvad får mig til at føle mig feminin og tiltrækkende? Selvfølgelig har tøjet noget at sige, men det er langtfra alt! På trods af kørestol, skævheder og buler kan jeg sagtens gøre noget ud af mig selv.

Jeg finder noget tøj, som jeg ser godt ud i, men som jeg vigtigst af alt FØLER mig feminin i. Jeg kan få lavet en fransk manicure og bruge timevis på at pleje min krop med et langt og varmt bad, hårfjerning og en bodyscrub. Jeg kan sagtens tage noget frækt undertøj på – ingen kan se det, men jeg VED, at det er der. Jeg kan bære elegante smykker og en make-up, som fremhæver mine øjne eller læber. Jeg kan sagtens have en parfume på, som får mændene til at vende sig om efter mig på gaden. Jeg kan bruge ansigtsudtryk, blik eller ord til at flirte.

 

Det handler om udstråling og attitude i min verden, og det kommer frem med følelser.

Så hvis jeg FØLER, at jeg har nogle KILLER heels på, ja, så kan det i princippet være lige meget, at jeg ikke fysisk bærer dem på mine fødder, for jeg har dem på i min mentalitet, og det giver attitude og udstråling.

Så piger, på med noget der får jer til at føle jer som prinsesser, spil på alle de instrumenter, som I overhovedet kan – make-up, parfume og alt det der, og tag så ud for at erobre verden med jeres attitude og udstråling! Det lægger flere mænd ned end den Chanel-kjole, som det alligevel kun er de færreste, der kan rocke.