Lyset i et menneskes hjerte, Lars Muhl

Lyset i et menneskes hjerte, Lars Muhl

Boganmeldelse af Lyset i et menneskes hjerte skrevet af Lars Muhl

‘Det intuitive sind er en hellig gave og det rationelle sind er en trofast tjener. Vi har skabt et samfund, der hylder tjeneren og har glemt gaven’ – Albert Einstein, fysiker.

Med dette citat, starter Lars Muhl’ seneste bog; ‘Lyset i et menneskes hjerte’ som ligger her ved siden af mig. Lars Muhls bøger er interessante. Hans personlige historie er knap så interessant, dog værd at tage med.

I offentligtheden kender de fleste nok Lars Muhl som musiker, sangskriver og sanger. Han stod bag signatursangen fra TV-serien ‘Sjæl i flammer’ og har skrevet musik til blandt andet Lis Sørensen. Selv indledte han en musikerkarriere i 1966 med Århusgruppen Dragon Five. Han udsendte sin første plade; ‘Luficer Zimmerman’ i 1969 med bandet Daisy og blev optaget på Det Jydske Musikkonservatorium et par år senere. Årene forinden, var han i behandling for stofmisbrug.

Han droppede studierne efter et par år, for at danne bandet Warm Guns som han udsendte fem albums med. I 1984 indledte han en solokarriere og udsendte seks albums i eget navn. Han takkede af i 1999 med albummet ‘Till The End Of Time’.

Fra 1993 og frem til 1998, udgav han seks bøger, hvor den sidste er novellesamlingen ‘Skyggerejser’. Fra 2000 begynder så hans spirituelle virke at udforme sig i bøger, der starter med ‘Den Himmelske Vej til opnåelse af hjertets stilhed’. Året efter udkommer ‘Seeren fra Andalusien’, der handler om mødet med hans lærer Seeren. Lars Muhl har fortalt at det var en bekendt, der gav ham et telefonnummer til Seeren, og da de endelig mødtes i Sydfrankrig og senere i Andalusien gennemgik han en terapeutisk og spirituel proces, der radikalt forandrede hans tilværelse.

‘Seeren er en slags tidløs troldmand. Han aktiverer potentialet, belyser det mørke, vækker de slumrende kvaliteter til live og får ting til at ske. Hvis man kan tale om en kosmopolit, så er det ham. Han rejser i tid og rum og er ekstrauniversel i ordets dybeste betydning. Og han har en utrolig evne til med meget få midler og ord at sætte én i en situation, hvor man er nødt til at handle. Det føltes som et knips med fingrene, da jeg mødte ham. Han havde ventet på mig. Sådan var det bare’, har Lars Muhl udtalt i et interview

og understreger samtidig, at man med Seeren godt kan glemme alt om gurudyrkelse. Det vil han tage som en fornærmelse. Man skal heller ikke tro, at det problemfrie og smertefrie liv eksisterer. Det er noget, vi har set på film og derfor dyrker som lykken.

 

Lars Muhl har nævnt i flere interviews at han altid har haft adgang til ‘en anden virkelighed’

Han har haft psykiske evner, så langt tilbage han kan huske og denne ‘anden virkelighed’ har altid trukket i ham. Han har dyrket denne side via selvstudier af især den esoteriske side af kristendommen og i særdeleshed det aramæiske sprog, det sprog der blev talt på Jesus tid. Men han har også altid undertrykt denne ‘anden virkelighed’, indtil det år hvor han fylder 40 og for et sammenbrud, en sygdom, som han kalder det og endelig kommer i kontakt med Seeren. Derefter tager hans liv en drejning. Han ligger musikken på hylden og koncentrerer sig om sit spirituelle virke.

I dag holder han foredrag, udgiver bøger og leder Gilalai – Institut for Energi og Bevidsthed, samt behandler folk som opsøger ham. Privat er han gift med Githa Ben-David med hvem han har en datter. Hovedværket i hans forfatterskab er ‘Gralstrilogien’ som er oversat til 12 sprog og er udkommet i 25 lande. Alene i Danmark er trilogien solgt i 70.000 eksemplarer.

 

‘Lyset i et menneskes hjerte’, er som sagt hans seneste bog. Han betragter selv bogen som hans åndelige testamente med erfaringer hvor han endelig træder ud af Seerens skygge og bevæger sin ud i den spirituelle verden på egen hånd.

Hvem er vi? Hvor kommer vi fra? Hvad er meningen med os? Hvor er vi på vej hen?

Det er nogle af de spørgsmål Lars Muhl prøver at svare på. Han siger selv, at der er en ydre verden, som er spændende og fascinerende, men der findes en uendelighed af multidimensionelle muligheder i hvert enkelt menneske, en helt anden virkelighed, som blot venter på at blive åbnet.

Med udgangspunkt i en filmoptagelse i Israel følger vi i bogen de hændelser, der blandt andet fører Lars Muhl til en hule nær Qumran, hvor dødehavsskrifterne blev fundet i 1946. Her finder han et manuskript, Asahps Bog, der fungerer som et spejl for enhver, der læser den.

‘Lyset i et menneskes hjerte’ foregår i Israel og veksler mellem filmoptagelserne og oplevelserne med filminstruktøren Ole Bernt Frøhaug og filmfotografen Ami Shamir der er ved at lave en dokumentarfilm om det aramæiske sprog. Bogen følger Lars Muhl’ egne opdagelser og erfaringer i landet og endelig Asaphs bog, hvis tekst bliver til efterhånden som handlingen skrider frem.

Det aramæiske sprog, mener Lars Muhl er koden til at forstå Jesus’ lære. Det er gennem det at hans budskab kommer tydeligst frem. Han mener at religionerne, helt har misforstået Det Nye Testamente og at man skal læse og forstå det på en anden baggrund.

Han kommer omkring jødisk mystik og fortæller blandt andet levende om den gamle rabbiner; Yitzhak Kaduri der kunne se ind i fremtiden. Han forudså begge verdenskrige og mordet på John F. Kennedy. Kaduri mente at Messias, som jøderne venter på skal komme, allerede er her. I Israel. Lars Muhl kommer frem til, at Messias nok var en virkelig skikkelse, men hans genkomst, skal forståes som menneskets iboende Messias der skal vækkes til live. Vi er alle guds børn. Ligesom vi alle er Buddha. Vi skal bare vågne op. Jesus, Buddha, Lao Tzu, Muhammed, var personer som levede for mange år siden, det er først senere, at mennesker har bygget religioner over deres lærer.

 

Gennem hele bogen, henviser Lars Muhl til Livets Bog. Det er O’s kilde. (Bogen igennem henviser Lars Muhl til O, som en betegnelse for Gud). Livets bog er et bevidsthedsfelt hvorigennem man kan modtage visdom og læren. Livets Bog er tilgængelige for alle, blot man åbner sig for ‘den anden virkelighed’.

Han taler også om at alt er energier som vi har mulighed for at påvirke, hvis man har den rette indstilling. Alt andet er sort magi og det forbliver man ikke ustraffet for at praktisere. Reinkarnation er en del af Lars Muhl’ virkelighed og man taber mælet, et par gange under læsningen. Hvor om alting er, så mener han at han selv levede på Jesus’ tid, mødte ham i reinkarnationen som Essæer, et folkeslag der levede netop på Jesus’ tid.

 

En metode til at komme i kontakt med O (Gud), ånden, ‘den anden virkelighed’, er gennem meditation

Han beskriver udførligt meditationsteknikker, hvor igennem han kommer i kontakt med O og begynder rejser i andre dimensioner, for at komme tilbage til den ydre virkelighed klogere og mere afklaret. Det lille filmhold er med på det meste af rejsen, så som besøg i huler uden for Jerusalem, hvor Lars Muhl blandt andet kommer i kontakt med andre væsner.

Det er ikke så meget det fantastiske der sker i bogen, som er interessant, men den filosofi og visdom der ligger bag. Man bliver klogere på hvordan man kan leve et mere afbalanceret liv, ikke fortabe sig i materialle værdier, der i sidste ende fører til forurening af kloden og tab af det sande menneskelige.

Ikke at alle skal leve i en hule i konstant meditation og fornægte det jordiske liv. Nej, et liv i balance, rummer begge sider. Noget vores politikkere kunne lære noget af. Man behøver hverken være rig eller fattig, rask eller syg for at praktisere et spirituelt liv. Alle, uanset baggrund, levestand, med eller uden handicap kan praktisere og leve et mere afbalanceret liv. Til gavn for alt levende.

 

‘Lyset i et menneskes hjerte’ er ikke New Age litteratur og Lars Muhl er ikke for tøsedrenge. Måske har man lyst til at se et par videoer med Lars Muhl på Youtube, inden man giver sig i kast med bogen. Det er en god idé. Her er her et par links:

 

Man syntes måske at spiritualitet og mystik er sort snak. Det er det nødvendigvis ikke. Har man en tro, skal man ikke snyde sig selv for ‘Lyset i et menneskes hjerte’. Der er en bog man bliver klogere af. På flere planer. Læs den!

 

 

 

Elsk din indre diva

Elsk din indre diva

Nu er det efterhånden ved at gå op for folk, at jeg er ”hende dér der kan noget med ord” og ”hende vinderen af Danmark lækreste… med et handicap”. Lille spejl på væggen dér, hvem er den lækreste dværg i landet her? Mantraet hvisler i mit indre i disse dage, hver gang jeg får ros. Og jeg nyder det. Og jeg skammer mig over, at jeg nyder det.

 

Da søde Lasse Pagh første gang kaldte mig en diva, blev jeg forarget; spruttende tosset faktisk

Aldrig i mit liv om jeg var eller nogensinde bliver en diva – han kan da tro, at det bliver løgn! Men nu? Nu bliver jeg efterhånden nødt til at anerkende, at der altid har ligget en lillebitte diva inde i mit indre og sovet skønhedssøvn. Nu er hun vågnet op til dåd og er uhyggeligt frembrusende, når det tager hende.

 

Jeg stiftede faktisk ikke i første omgang bekendtskab med hende i forbindelse med DR2-skønhedskonkurrencen,

selvom det ellers ville være et oplagt første møde. Derimod stiftede jeg første gang bekendtskab med hende i forbindelse med mit nyopdagede liv som værende fraskilt. Singlelivet giver virkelig én anledning til at nære sin indre diva, og det stod ret hurtigt meget klart for mig, hvad jeg ville og hvad jeg absolut ikke ville med mit liv, job og fremtidige mænd.

Fremtiden generelt har jeg fået et ret hidsigt og målrettet forhold til; hvis ikke jeg får dét ud af det, som jeg ønsker, så drejer jeg om på hælen og finder en anden måde, hvorpå jeg kan opnå det. Min indre diva viser mig med andre ord hvilke stier jeg skal følge, hvis jeg gerne vil opnå alle de mange ambitioner, jeg har her i livet, hvilket måske ikke er så tosset endda? Så måske er den der indre diva ikke helt så slem alligevel, som folk ellers først antager hende for at være?

 

Indrømmet hun er ualmindelig selvfed og en kende snobbet

Men hun er også utrolig selvkærlig, passioneret og ambitiøs. Måske skal mennesker generelt blive bedre til at være selvkærlige, for på længere sigt at turde være ambitiøse og passionerede omkring deres individuelle mål her i livet? Og måske er et ”duer ikke, væk” ikke nødvendigvis noget negativt altid. Hvorfor lade sig nøjes, hvis man er stædig og tålmodig nok til at vente på bedre resultater?

 

Jeg vil byde min indre diva velkommen, indtil hun engang igen har brug for sin skønhedssøvn

Men jeg vil også lære hende vigtigheden af mig-tid vs. ”klap nu i”-tid. Hvis ikke der også er plads til ens nærmeste venner og familie på lige fod med hende, hvad sjovt er der så reelt set ved at være en diva? Det kræver jo som bekendt lige dele rødvin og anerkendelse fra andre at nære ens diva – ellers går hun i dvale. Så hvis jeg fokuserer på mine nærmeste omkring mig (og finansierer et par flasker rødvin i ny og næ), så bliver min indre diva også helt automatisk velnæret.

 

 

Lige meget hvor du går hen er du der

Lige meget hvor du går hen er du der

Boganmeldelse af Lige meget hvor du går hen er du der

Kun den dag gryr som vi vågner op til. 
Henry David Thoreau, Walden 

Med dette citat starter første del af bogen ‘Lige meget hvor du går hen er du der’. Citatet handler om at være tilstede i nuet, lige som titlen på bogen også gør det. Lige meget hvor du er på vej hen er du der. Tit forestiller man sig at tingene kunne være anderledes, man ønsker sig at tingene var anderledes, man løber måske afsted, og søger og leder efter noget andet, for så at finde tilbage til sandheden, at du er lige hvor du skal være, i dette øjeblik.

Jon Kabat – Zinn som har skrevet bogen er oprindelig uddannet læge og har skrevet anerkendte bøger, inden for selvudvikling. Han har grundlagt The Stress Reduction Clinic i USA og arbejder med ‘fuld opmærksomhed’ i mange forskellige sammenhænge, bl.a. på hospitaler og i fængsler. ‘Lige meget hvor du går hen er du der’, er hans anden bog på dansk.

Den henvender sig især til mennesker hvis liv måske, måske ikke er præget af problemer med sygdom eller stress.

 

Selv fik jeg bogen i julegave sidste år og den har ligget, skiftevis ved siden af min seng og stået på bogreolen. For det er en bog der er god at eje. Det er en bog man kan vende tilbage til og gør det. Den er delt op i korte afsnit og handler kort og godt om hvordan man kommer til at leve mere autentisk, med fuld opmærksomhed, accepterer nuet og erkende at det faktisk er det eneste der er.

Et af de bedste midler til ‘leve med fuld opmærksomhed’, er meditation, og bogen har mange forskellige øvelser og tilbyder i det hele taget meget østlig filosofi til vesterlændinge.
Vi kender det alle sammen. Den indre stemme, egoet der konstant plapre løs. Tankemylder hvor det kan være svært at kende forskel på hvad der er hvad:

Tankerne, følelserne og indre billeder der i en strøm passere og gør livet uudholdeligt.

 

Meditation og mindfulness, fred og ro, gåture i naturen og en prøven på at komme tilbage til væren, er gode teknikker til at blive ‘herre i eget hus’.

Mine egne erfaringer med at bruge øvelserne fra bogen

Jeg svømmer i Frederiksberg Svømmehal og har brugt én af teknikkerne som står beskrevet i bogen: Når man svømmer afsted, forestiller man sig at man er en sø. Enhver tanke er krusninger på vandoverfladen, man prøver at lade være med at lade tankerne forstyrre vandspejlet. Det virker. Om end i korte øjeblikke, men disse øjeblikke kan blive længere, ved øvelse.

En anden øvelse at blot at sidde eller ligge og observerer åndedrættet.

Hvordan luften kommer ind og ud af næseborene. Blot observere hvordan kroppen trækker vejret af sig selv, uden nogle indgriben, noget sted fra. Det er liv. Og det er det liv, der er der hele tiden.

Det andet bliver nemt fiktioner oppe i hovedet, illusioner og forestillinger, som man bruger en masse krudt på, men som mere dræner én for energi og kræfter, end bidrager til noget konstruktivt. Hvis man kan være mere tro mod livet, vil man også naturligt værne mere om det, og naturligt kommer der en større ydmyghed og taknemmelighed for det der er og det man har i dette nu.

Hvad vi kan lade os inspirere af fra Henry David Thoreau

Gennem hele bogen henvises der ofte til den amerikanske digter Henry David Thoreau der i 1800 tallet flyttede ud i skoven som ‘eneboer’ og efterfølgende skrev en bog om projektet. Jeg læste bogen for nogle år siden og citaterne fra den i ‘Lige meget hvor du går hen er du der,’ er rigtigt nærværende.

Ikke at alle skal gøre som Henry David Thoreau og flytte ud i en hytte og leve i konstant harmoni med naturen, omgivelserne og sig selv. Mere at vi mennesker skulle prøve at vende tilbage til en mere simpel livsstil. Være tilfreds med mindre, for derved at blive mere tilfreds, end utilfreds med meget.

Er man ramt af begrænsninger i form af et handicap, behøver dette nødvendigvis ikke være en lykke tyv og der træder mindfulness og Jon Kabat – Zinn ind.

 

En historie fra sidst i bogen illustrerer meget godt dette: I Indien i 1800 tallet hvor Britterne havde koloniseret landet, var der mange golfbaner, fordi englænderne kunne lide at spille golf. Men der var også mange aber. Ved en golfbane, hvor englænderne spillede golf begyndte aberne at tage boldene når en spiller havde slået til den. Først satte englænderne hegn op og spillede så videre, men aberne kravlede bare over hegnet og tog boldene når englænderne havde skudt til bolden. Til sidst indså englænderne at det bedste ville være at spille videre der hvor aberne lagde boldene.

Lige meget hvad naturen/livet gør ved én, er det dumt at kæmpe imod, bedre at accepterer tingene og spille videre derfra. Spillet bliver ikke det samme, men det nye spil, bliver ikke nødvendigvis dårligere.

Et andet citat, lyder: Livet er danseren, du er dansen.  

Mange politikere kunne anno 2018 lære meget af dette. I disse tider med meget store udfordringer med miljøet og klimaet. Hvor vi i virkeligheden skal ændre vores forbrugsvaner ganske markant, hvis menneskeheden på sigt skal overleve. Måske ville det ikke være så tosset, hvis alle mennesker på jorden tog lidt af Henry David Thoreau til sig og indså at meget nødvendigvis ikke er bedre.

‘Lige meget hvor du går hen er du der’, er udkommet på Borgen og kan lånes på biblioteket. Men som sagt er det bedre at eje denne bog, da den er god at vende tilbage til. En opfordring er hermed givet videre.