Det her handler om ligeværdighed…

Det her handler om ligeværdighed…

…, om menneskerettigheder og en liderlig hanhund.

Ja! Det står der.

””Hvis du ikke har et ligeværdigt forhold med dine hjælpere, så har du dem ikke ret længe af gangen.. ”Hvorfor vælger du lige nøjagtigt de hjælpere? Hvad er det for kvalifikationer de har, udover at de har brunt hår og store bryster?” spurgte min far mig engang. ”Du er jo ikke arbejdsgiver for at være en liderlig hanhund. Du er arbejdsgiver for at sikre, at du selv har et ligeværdigt liv, og det kræver, at du giver ligeværdighed til dem der arbejder for dig.””

Denne fortælling stammer fra et interview vi lavede forleden med vores ven Jens Lund, om hans egne tidlige erfaringer med samarbejdet i BPA-ordningen, og om hans senere arbejde for at sikre menneskerettigheder for mennesker med et handicap. Jens Lund har siden han var helt ung været arbejdsleder i egen BPA-ordning, og i de sidste to år via et samarbejde med os i DHO. Vi var nysgerrige på at høre om Jens’ livserfaringer.. Vi tænker, at I måske også er lidt nysgerrige ☺

Jeg blev kastet ud i det ret hurtigt – det, at være arbejdsleder

“Og ligeså hurtigt blev jeg givet et netværk, som hjalp mig til at jeg kunne påtage mig min lederrolle. Jeg skulle jo tilegne mig det at kunne give medarbejderpleje samt forstå hvad begrebet ligeværdighed indebar. Og det lærte jeg!”

Vi spurgte Jens om, hvad han går op i når det kommer til samarbejdet omkring sin BPA-ordning:

”Jeg er født med muskelsvind, og det har udviklet sig over tid. Med årene har jeg mistet en række funktioner, som at spise og skrive selv. Og det går langsomt ned ad bakke. Jeg er gift med kvinden i mit liv – mødte hende for 6 år siden – og vi har fået to børn sammen. Jeg har hjælpere omkring mig altid, også i mine private familiestunder. Og ja, det er en udfordring. For min familie, mine hjælpere, mig. Det at skulle være tilgængelig 24/7 med og for mine hjælpere. Du genkender det måske selv fra dit eget liv, eller du kan forestille dig hvordan det er..

Det er en svær situation for alle, netop der hvor jeg er allermest bar – nøgen. Eller det kan også have været en dårlig dag med konen, kommunen eller med mit barn.. Og jeg kan opleve, at have ’følelserne udenpå tøjet’, eller at ty til at gå i ’beskyttelsesmode’ fra at føle for meget. Og så er det, at det virkelig bliver udfordrende for alle at holde ligeværdigheden. Jeg kan ikke tillade mig at tryne et andet menneske, bare fordi jeg er følelsesmæssigt udfordret. Ligeværdighed imellem mine hjælpere og jeg, kommer til at betyde alting. Det at vi sikrer hinanden ordentlige vilkår at samarbejde i – det skaber ligeværdighed. De fleste af mine hjælpere er hos mig i rigtig mange år ad gangen. Det kan kun lade sig gøre fordi ligeværdighed prioriteres.

Det her handler om mennesker – om familier – så nærvær er kodeordet

Og ligeværdighed er alfa og omega. Det gælder begge veje!! Du er ikke kong gulerod! Jeg er helt med på, at man som daglig leder for eget liv er nødt til at bestemme tingenes tilstand, men hvis du ikke gør det i respekt for andre, så udhuler du din hverdag. Og så er det, at du taber, og først opdager at du har tabt, når du har givet alle andre skylden.

Mit bedste tip er at snakke med andre om, hvordan de har valgt at have det med deres hjælpere. Fx medarbejderpleje – hvad betyder det egentlig.. Og hvordan ser det ud i hverdagen.. Opsøg fællesskabet og del med andre, fx her via facebook eller aftal at mødes med hinanden. Jeg gik selv aktivt i dialog med andre for ikke at gro fast.”

Og da vi spurgte Jens, hvad han til enhver tid vil stå op for, så svarer han:

”Jeg har alle dage og timer arbejdet for at forbedre og sikre menneskerettigheder for mennesker med et handicap. Det har altid fået mit hjerte til at banke. Og jeg har givet den alt jeg havde i mig igennem årerne, bl.a. som næstformand i Muskelsvindfonden. Og som underviser og udvikler af undervisningsmaterialer om menneskerettigheder og handicap. Samt som udsendt fra udenrigsministeriet, hvorfra jeg repræsenterede Danmark og rejste rundt i verdens afkroge.

Jeg vil til enhver tid, stå op for friheden til at leve som du ønsker. Det er uendelig vigtigt, at man selv er herre i eget hus. Frihed til at leve det liv du ønsker, er helt fundamentalt ethvert menneskes ret. Og især her i DHO, kan jeg realisere dette. Forstået på den måde, at DHO aktivt arbejder for at optimere/få ændret vilkårene for hjælperne. Nogle hjælpere har andre steder nogle uacceptable vilkår. Og vi – os mennesker med et handicap – vi betaler med vores frihed..! For når vi som BPA-ledere får mulighed for – via vores hjælperfirma – at sikre vores medarbejdere ordentlige vilkår, så har vi en bund at skabe lange tillidsfulde samarbejdsrelationer fra. Samarbejder fyldt med frihed og venligsind til at udleve det liv, vi ønsker.”

Tak for at ville dele fra dit liv med os, Jens 😉

 

KÆTTERE! Tag jer i agt for Inkvisitionen!

KÆTTERE! Tag jer i agt for Inkvisitionen!

…Sådan en flyer burde man få, inden man skulle til møde med sin kommune. Til skræk og advarsel om hvordan spillets hjemmestrikkede regler egentlig er.

Jens Lund skrev i sidste uge et indlæg inde i opslag fra besøgende (kan læses her: https://www.facebook.com/1460680967584062/posts/2120346864950799/), hvor han belyser følelserne, der er forbundet med et møde med ens sagsbehandler. ‘Et ligeværdigt møde er det aldrig,’ skriver han. Og det vil jeg absolut give ham ret i.

Jeg har tit siddet overfor sagsbehandlere og ergoterapeuter til møder, og egentlig følt at der nærmere var tale om en scene i en advokatserie, end en egentlig støtte og hjælp til mig som borger. Retten er sat, og nu skal anklager og forsvarer kæmpe bragt for deres sag med paragraffer ud fra hukommelsen, som deres juridiske kasteskyts. Dette ‘show’ standses først, når dommeren – kommunen – har ladet hammeren falde.

Og indtil da vælder paranoiaen op i mig som borger: ‘F… Jeg kløede mig selv på næsen, tror de nu, at jeg ikke længere behøver mine hjælpere?

Forstod de nu hvor stor den merudgift er for mig? Pokkers, jeg glemte at fortælle, hvor mange smerter jeg havde i går!’ osv. Det kører med lyntogsfart i hjernen til sådan et møde, der bedst kan beskrives som en eksamen i dit eget liv. Med en censor der skal vurdere, om du nu er syg nok til et 12-tal, eller om du skal dumpes i den hjælp, som du egentlig har brug for.

 

Det er en emotionel rutchebanetur, og præcis lige så hård en aktivitet som et maraton.

Derfor er det også så vigtigt, at læse op til den eksamen efter bedste evne og terpe sine rettigheder. Og netop derfor vil jeg én gang for alle gerne slå fast, at man ALTID har ret til bisidderhjælp. Et par ekstra ører, og måske endda en der kan tage noter, er ofte guld værd til sådan et møde!

 

Det vil altid være mest fordelagtigt for borgeren, at have en bisidder med, som har en faglig indsigt.

Men en man kender, et familiemedlem eller ven, kan også bruges såfremt man er mest tryg ved det. Og kan ens søster, kammerat, mor eller nabo ikke deltage som bisidder, så opgiv da ikke håbet. Hos Dansk Handicap Forbund, Muskelsvindsfonden, Bruger-Hjælper Gruppen (BHG) tilbydes der blandt andet bisidderordning og ekstern socialrådgivning for deres medlemmer. Alle foreninger kræver et betalt medlemskab.

Tillige findes der gode BPA-brugerforeninger i blandt andet Nordjylland og Aarhus. Så der er flere steder, der tilbyder faglig kompetent vejledning og bisidderordninger.

Er pengene små findes der gratis advokatbistand på de lokale biblioteker, som helt sikkert også kan guide folk i den rigtige retning. Ellers kan du altid kontakte din sagsbehandler og gøre krav på, at de stiller en gratis bisidder til rådighed.

 

Har du nogle tips og tricks, der gør et møde med kommunen lettere? Så hører vi hjertens gerne fra dig, og formidler videre til andre borgere. Husk på at sammen er vi stærkere!

– Retten er hævet!