Boganmeldelse af Mennesket i centrum af Mette Drejer

Boganmeldelse af Mennesket i centrum af Mette Drejer

– en guide til personlig ledelse og BPA-samarbejdet 

Mennesket i centrum af Mette Drejer er en fin starthjælp til borgere som lige har fået en BPA, og de mere ”garvede” kan også finde guldkorn. Men når man læser, skal man huske at se det med en mors øjne.

 

Boganmeldelse af Mikkel Lund, d. 1. juni 2020.

 

Det er ikke en dårlig ting, at bogen er skrevet med det udgangspunkt, men det giver bogen en farve og jeg skulle i hvert fald koncentrere mig om at ” filtrere” teksten og bare læse det der står.

På forsiden står der at jeg sidder med en guide til personlig ledelse og det gode samarbejde i en hjælperordning. Man bliver da også taget pænt i hånden og guidet igennem 5 stadier, som er essentielle for at kunne starte en ordning. I et 6. kapitel sluttes der af med en guide til, hvordan man afslutter dette meget specielle arbejdsforhold i fred og fordragelighed og skilles som venner, nærmest.

Bogen er meget metodisk, pædagogisk og enkelt bygget op. Hvert kapitel starter med et oplæg, efterfulgt af nogle opgaver, hvor man selv kan reflektere over emnet, hvilket jeg synes er en rigtig god idé. For til sidst står man jo selv med aben.

 

Men der hvor mine kognitive vanskeligheder virkelig kommer op at danse, er ved afslutningen af hvert kapitel. Her får vi 3 forskellige vinkler på ordningen, i form af testimonials fra brugere, hjælpere og pårørende, hvilket fungerer i nogle kapitler, mens det eksploderer i et festfyrværkeri af tilkendegivelser, der flyver i alle retninger og efterlader mig som læser helt stakåndet.

 

Der hvor bogen virkelig vinder over mig, det er i 1. kapitel der handler om accept af sin situation og at man har brug for hjælp. Jeg blev virkelig ramt!

Ikke bare fordi jeg spurgte mig selv, om jeg virkelig 100 % har accepteret min situation, men også fordi jeg fik set en flig af hvordan hele det her cirkus ser ud gennem mors øjne. Min mors. Har hun haft lignende følelser, lignende oplevelser? Jeg måtte lægge bogen fra mig, og gå ind i mig selv en dags tid. Der ligger helt klart noget guld til mig dér.

 

Et andet kapitel, hvor jeg tror jeg kan hente noget og det er kapitlet om kommunikation i hverdagen. Det er et meget pædagogisk kapitel helt uden kanter. Der er nogen, der kan sit ”girafsprog”. Ikke et ondt ord om ”girafsprog”. Men i min verden kan det hurtigt blive lidt fortænkt at gå igennem livet uden at hæve stemmen.

Alligevel bliver jeg flået i alle retninger og kan komme helt op at koge. Det siger mig, at der også her er noget at hente for mig. Det er fedt!

 

Det er blevet tid til at samle op og runde af.

Denne bog – en guide til personlig ledelse og BPA-samarbejdet – har jeg tænkt mig, at læse igen. Også med min mor. Hvis hun har lysten til det. Modet har hun. Det ved jeg nu. Jeg vil løse opgaverne og se, hvor det tager mig hen.

I mine øjne er denne bog en guide til hvordan man kommer i gang med en BPA. Den vil gerne være mere end det. Men jeg synes det er et stærkt værktøj til nye borgere. Jeg ville godt have haft den, da jeg startede. Men jeg er glad for at den er her nu, så nye borgere har en bedre grund at stå på, inden hjælperen kommer ind af døren.

 

Fordyb dig videre her:

I Mette Drejers eget website

Og via hendes facebookside

 

 

 

Grib det nu – det satans BPA-liv!

Grib det nu – det satans BPA-liv!

Grib det nu – det satans BPA-liv!

Der har været en masse palaver på det seneste, om at BPA-ordningen er under pres, og åh åh, bare de nu ikke afskaffer den, og så videre i den dur. Måske er det på tide, at ændre melodien og fortælle lidt om, hvor livsvigtig den er, for at man kan føre det liv, man egentlig ønsker sig. Det er lige præcis det, jeg har tænkt mig at gøre i det følgende.

 

Jeg har haft døgnhjælp i 24 år, lige præcis i skrivende stund. Og jeg elsker det!

Som 20-årig yngling, blev jeg kastet direkte i ilden, og fik det fulde arbejdsgiveransvar for et hold på 5. Jeg fik at vide, at hvis ikke jeg løftede opgaven, ville der gå 5 minutter, så ville jeg havne på plejehjem eller en døgninstitution. Det skulle jeg ikke nyde noget af!

 

Jeg havde dårligt rørt et par bryster første gang, verden lå for mine fødder, og jeg skulle vise dem!

Jeg fik en kort introduktion til lønsystemet, og så kørte toget. Det var mine kompetencer som leder og chef. De første 5 år begik jeg alle de fejltagelser, man kan komme i tanker om. Jeg ansatte en blanding af de gutter, jeg mente kunne blive de bedste venner, og de mest veldrejede skønheder, jeg kunne finde. Som om det ikke skulle være nok, lagde jeg også det fulde ansvar for mit liv over på dem, og brugte dem som moder- og faderfigurer.

Jeg var helt åben og naivt uskyldig. Jeg havde mange konflikter og meget udskiftning i de år af de grunde, men også fordi jeg var en elendig administrator. Men stædigt blev jeg ved!  Jeg ville vise, at jeg var den bedste arbejdsgiver, og havde den mest velfungerende hjælperordning i Danmark! Jeg gik op i det med liv og sjæl.

I starten troede jeg at det var gjort med at være god til den administrative del, men jeg lavede mange bommerter. På et tidspunkt blev arbejdsgiveransvaret overtaget af kommunen. Jeg så det dengang som et kæmpe nederlag, men da jeg i stedet begyndte at fokusere på at give indhold til mit eget liv, begyndte der at ske ting og sager.

Som bekendt fandt jeg ud af, at jeg ville være skuespiller. Så jeg rejste til England, med hjælpere og det hele, og begyndte at læse til skuespiller. Jeg får det til at lyde så let, jeg ved det godt, men det var det selvfølgelig ikke. Der var ikke mange dengang, der havde rejst fra Danmark mere end en uge eller 14 dage. Jeg var afsted et helt år. Det var en kamp, men det er en helt anden historie, jeg gerne kommer ind på i en anden sammenhæng.

 

Grib det nu – det satans BPA-liv!

Men jeg fandt gradvist ud af, hvordan jeg bruger min hjælperordning til at skabe det fedeste liv, jeg overhovedet kan drømme om.

Jeg kan arbejde som skuespiller på film og teater, jeg har været på turné flere gange. Jeg har underholdt med et soloshow rundt omkring i Danmark, og jeg har lavet en EP. Alt det har jeg kunnet gøre, fordi jeg har hjælpere på døgnet rundt. Det er da for fedt! Med døgnhjælp er mit handicap stort set elimineret. Jeg er taknemlig og jeg vil værne om den med mit liv. Jeg ved, det lyder dramatisk, men jeg mener det faktisk. Jeg kan ikke leve uden den!

Selvfølgelig kan det også have sine bagsider at være omgivet af mennesker døgnet rundt. Vagtplaner skal laves og hjælpere skal hyres eller fyres. Folk skal instrueres, høres og ses.

Men er det ikke en ringe pris for at kunne leve det liv, du ønsker dig?

Det synes jeg i hvert fald.

 

Og ja, jeg kender godt følelsen af koldsved, der springer frem over hele kroppen, når kommunen kommer på besøg, og gerne vil tale med én. Men de skal gøre det. Det er kun en beskyttelse af både dig og dine hjælpere. Det er min erfaring, at viser du at du bruger ordningen til at skabe dig et godt og aktivt liv, så er det sværere for nogen som helst at trække tæppet væk under dig.

Vi har alle rettigheder og pligter. Hvis du har et bureau i ryggen, som kan støtte dig og være din sparringspartner, så er der jo bare tilbage at finde ud af, hvad du vil i livet.

 

Så hvad vil du bruge det til, det liv?

Skuespiller og Musiker

Mikkel Lund

 

PS: Du kan læse mere om BPA-ordningen her: https://dho.dk/bpa-ordning/

Og her på vores YouTube kanal, kan du se en video hvor vi forklarer i dybden hvad BPA-ordningen er! https://www.youtube.com/watch?v=gUdiBjJSTKY