You get proud by practicing

You get proud by practicing

Dette indlæg er dedikeret til min mand, eftersom emnet var hans idé.

Han har til tider svært ved at tage sig sammen til helt basale ting, så forleden dag tog jeg mig selv i at sige disse ord: ‘Hvad er din undskyldning? Du er syg, og dét kan du ikke gøre for, men alt andet omkring dig; din attitude og opfattelse herom, er 100% dit eget ansvar!’

 

Jeg er en fighter

Det er ikke praleri, men et faktum. Jeg er stædig som et æsel, og jeg lader mig sjældent løbe af med dårlige undskyldninger. For selvom jeg er syg og ikke har valgt mine egne kort på hånden, så er jeg stadig strategikeren. Det er mit ansvar at spille livets spil uanset hvad; valget er så bare om jeg vil vinde eller tabe.

 

Der er meget, jeg ikke gider; stå op om morgenen, fordi ryggen værker. Gå i bad, fordi det er besværligt med en kørestol og det tager lang tid. Spise mad, fordi det keder mig. Tage på sygehuset, fordi det er et super nederen sted. Men på trods af dét, så gør jeg det alligevel, fordi jeg skal. Fordi jeg selv har placeret min popo i de omgivelser. Det er bare ufedt at betale regninger og gøre ting man skal. Men that’s life.

 

Da jeg var allerlængst nede psykisk, tvang min mand mig af sted til psykolog og til at tage medicin dagligt

Og min mand sagde til mig: ‘Når jeg får råd, så vil jeg give dig en tatovering. Den skal være synlig og minde dig om, at du er god nok, præcis som du er!’

Og det var her jeg faldt over Laura Hersheys digt ‘You get proud by practicing’.

 

Pludseligt gav alting mening for mig..

Det handler ikke om hvorvidt du er syg eller rask, kroniker eller smertefri; det handler om at kæmpe og løfte på trods af stenene i ens bagage. Der vil for altid være ting, som jeg skal, der vil være kedelige, irriterende eller ubehagelige. Men jeg har fået muligheden for at vælge mit eget liv, og jeg har taget et valg. Og med valg følger ansvaret; til at fortsætte, til at øve sig og til konstant at spille dine kort på bedste vis.

– You get proud by practicing!